Kronik

Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle

Vi skal have en ungdomskriminel lavalder, hvor konsekvens skal gå hånd i hånd med ønsket om at få de unge væk fra kriminalitet og ind i det store brede fællesskab i samfundet.

Lars Løkke Rasmussen, Partiformand (V), Kristian Thulesen Dahl, Partiformand (DF), Anders Samuelsen, Partileder (LA) og Søren Pape Poulsen, Politisk leder (K)
Lars Løkke Rasmussen, Partiformand (V), Kristian Thulesen Dahl, Partiformand (DF), Anders Samuelsen, Partileder (LA) og Søren Pape Poulsen, Politisk leder (K)
Det går på mange måder godt med kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark. Det går i hvert fald den rigtige vej. Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser falder. Og politiet sigter i dag færre, end de gjorde for ti år siden.

Også når det gælder de helt unge – dem under den nuværende kriminelle lavalder på 15 år – går det overordnet set i den rigtige retning. De seneste tal fra Justitsministeriet viser et fald i antallet af sager, hvor børn mellem 10 og 14 år er mistænkt for at have begået kriminalitet. Det er på mange måder en succeshistorie. Og det er et vidnesbyrd om, at de politiske initiativer, der blev taget op gennem 00’erne med først handlingsplanen ’Stop Volden’ i 2002 og den store pakke mod ungdomskriminalitet i 2009, har virket.

Men selvom det går den rigtige vej, når det kommer til de helt unge, har vi fortsat store udfordringer. Der findes en hård kerne, for hvem den nuværende kriminelle lavalder udgør et værn mod straf, og hvor det sociale system må give op i forsøget på at resocialisere dem, fordi systemets muligheder er for indskrænkede og uden den nødvendige konsekvens. Vi har f.eks. set en sag fra Køge, hvor en ung mand på 14 år erkendte, at han skød mod en butik, fordi han »ikke kunne straffes«. Og senest har medierne berettet om en københavnsk pigebande, der trods anbringelse på en kommunal institution har haft mulighed for næsten uhindret at begå voldelige overfald mod andre piger i lokalområdet.

Det er uacceptabelt. Vi har brug for et system, der kan håndtere unge kriminelle, så det foregår på en sikker og ansvarlig måde for andre i samfundet og samtidig sørge for, at de unge får den hjælp, de har brug for. Der skal være en mærkbar konsekvens, når unge begår noget kriminelt, så de forstår, at man må stå til ansvar for sine handlinger. Omvendt skal vi også række hånden ud og prøve at bane en vej, så de unge kan komme til at leve et liv uden for den kriminelle løbebane. Ligesom vi skal sikre, at unge og deres forældre ikke afstår fra at politianmelde det, de har været udsat for, som følge af trusler eller af frygt for eventuelle konsekvenser.

Derfor er der behov for, at der bliver skabt et helt nyt system, som favner de ungdomskriminelle under 18 år. Vi skal have en ungdomskriminel lavalder, hvor konsekvens skal gå hånd i hånd med ønsket om at få de unge væk fra kriminalitet og ind i det store brede fællesskab i samfundet. Det gode spørgsmål er, hvad man konkret stiller op?

Ser man rundt om i Europa varierer den kriminelle lavalder. Fælles for en lang række lande er dog, at de har etableret en ungdomsdomstol, som under særlige vilkår håndterer de ungdomskriminelle i en balance mellem netop det konsekvente og ønsket om at få de unge ud af kriminalitet. I England er den kriminelle lavalder ti år, og der er etableret såkaldte »youth courts«. Her foregår sagsbehandlingen for lukkede døre og mere uformelt end almindelige straffesager. I Holland er lavalderen 12 år, og sagerne dømmes af en særlig ungdomsdommer. I Frankrig har man ingen egentlig lavalder – franskmændene vurderer den enkeltes modenhed fra gang til gang. Typisk kan man dog ikke straffe før ti-årsalderen. Sagerne afgøres også her i en ungdomsdomstol. Det er et fælles kendetegn, at ungdomsdomstolene har mulighed for at idømme andre straffe og sanktioner end de almindelige domstole, og at man tager hensyn til alderen, når man vurderer, hvordan straffen skal udformes.

De fire partier, vi står i spidsen for, er enige om, at vi har brug for et lignende system i Danmark. Helt konkret foreslår vi, at en sådan indsats bygges op omkring fire punkter:

– Vi vil oprette en decideret ungdomsdomstol, som skal tage sig af kriminalitet, der begås af 12 til 17-årige. Domstolen skal beklædes af særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige, som er specielt uddannede i at håndtere helt unge kriminelle. Et sådant system vil skabe større retssikkerhed, når den unge automatisk får ret til en forsvarer, og det fremover skal bevises, at den unge rent faktisk har begået noget kriminelt – modsat i dag, hvor det beror på en vurdering fra de sociale myndigheder. Der skal naturligvis være mulighed for at anke afgørelsen. Samlet vil det sikre, at der ikke i samme omfang kan spekuleres i den kriminelle lavalder.

– Vi vil give ungdomsdomstolen vide beføjelser til at fastsætte sanktioner. Ingen er ens, og det skal ungdomsdomstolen have mulighed for at tage højde for. Én type sanktion passer ikke til alle, og derfor skal der være et større spillerum til at skræddersy den sanktion, der vil være mest effektiv i forhold til den konkrete sag. Det kunne eksempelvis være i form af omfattende samfundstjeneste, der antager en opdragende karakter, hvor man eksempelvis inddrager personale med militærfaglig baggrund, eller dømmer den unge til at passe sin skole. Domstolen skal kunne fastsætte betingelser for, hvornår en forbrydelse kan slettes fra straffeattesten. Og hvis domstolen finder den unge uegnet til at blive behandlet i det strafferetlige system, skal den have muligheden for at lade sagen overgå til de sociale myndigheder.

– Ungdomsdomstolen skal ved de alvorligste forbrydelser have muligheden for at overføre sager til det almindelige domstolssystem. Børn og unge er ikke voksne, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret er et brutalt overfald ikke mindre belastende, fordi gerningsmanden er 14 år gammel og dermed under den nuværende kriminelle lavalder.

– Endelig vil vi oprette en ny ungdomskriminalforsorg, der skal bidrage til tilsynet og driften med de institutioner, der tager sig af ungdomskriminalitet. Det vil dels betyde, at der bliver klarere, mere ensartede og mere konsekvente regler for den pædagogiske indsats og for magtanvendelse. Det vil også betyde, at Kriminalforsorgen kan levere personale til de institutioner, hvor de hårdeste unge er placeret.

Vores forslag kommer til at skabe debat, og der vil utvivlsomt blive malet skræmmebilleder af, hvordan vi vil sætte børn i fængsel. Det er selvfølgelig forkert. Børn og unge under 18 år skal nøjagtigt som i dag ikke sidde i almindelige fængsler med voksne kriminelle. Skræmmebilledet er symptomatisk for den berøringsangst, der desværre har præget området alt for længe, og frem for saglige modargumenter, er det en afsporing af debatten.

Vi skylder ofrene, samfundet og de ungdomskriminelle at tage området mere alvorligt. Vi skylder at skabe et system, der sikrer, at de unge mærker konsekvens, hvis de begår kriminalitet, men som omvendt også giver dem en fair og ordentlig chance for at komme videre.

Derfor vil vi i det kommende folketingsår fremsætte et beslutningsforslag om et nyt system, der kan tage vare på de ungdomskriminelle med konsekvens – men også med en udstrakt hånd – for at løse en alvorlig udfordring med unge, som ellers risikerer at blive tabt af systemet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.