Kronik

Indsats i blinde hjælper ikke de ledige

Carsten Koch: Forskningen i beskæftigelsesindsats peger på, at det er muligt, og at det kan betale sig, at gøre en indsats for at få personer på passiv forsørgelse tilbage på arbejdsmarkedet.

Dansk økonomi er ramt af den globale krise, de offentlige finanser er pressede, og ledigheden har været stigende de seneste år. For at reducere ledigheden må beskæftigelsen i vejret og det kræver en kombination af lave lønstigninger, øget uddannelsesindsats og øget produktivitet. Det er indsatser, der tager tid, men også på den korte bane kan der gøres noget ved ledigheden. I 2011 brugte staten over 5,5 mia. kr. på indsatsen for at bringe de ledige i job, hvilket gør Danmark til et af de lande, der bruger flest penge på at hjælpe ledige i job.

Viden om, hvad der virker, er afgørende i indretning og finansiering af den offentlige sektor. Det gælder på alle områder, og det gælder selvfølgelig også beskæftigelsesområdet og hele indsatsen med at få ledige fra offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Der findes da også i dag en hel del forskningsbaseret viden om, hvordan beskæftigelsesindsatsen virker. Noget vi i Beskæftigelsesrådet, der rådgiver regeringen på området, bygger vores rådgivning på. I det følgende gennemgår jeg de vigtigste (danske som udenlandske) forskningsresultater, der findes om, hvad der virker.

Først de forskningsmæssige resultater for de såkaldt stærkere ledige, dernæst for de mere udsatte ledige og til sidst vil jeg kort redegøre for, hvad der typisk virker i forhold til at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdspladsen. Fælles for alle grupperne er, at forskning i højere og højere grad peger på, at det er muligt, og at det kan betale sig at gøre en indsats for at få personer på passiv forsørgelse tilbage på arbejdsmarkedet. Ved stærke ledige forstår jeg primært dagpengeforsikrede ledige samt de kontanthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det helt overordnede resultat er, at den aktive indsats i form af løntilskud, jobsøgningskurser mv. generelt virker for de stærkeste ledige. Årsagen er bl.a., at den blotte udsigt til at blive omfattet af en aktiv indsats motiverer den enkelte til mere intensiv jobsøgning. Altså at indsatsen bringer mange i job - allerede inden den bliver sat i gang. Der er endvidere indikationer på, at udsigten til en aktiv indsats kan få nogle til slet ikke at melde sig i køen af ledige. Samtaler mellem ledige og jobkonsulenter ser ud til at have et betydeligt positivt udfald for stærke ledige. Forskningen viser nemlig, at både udsigten til samtaler og selve samtalerne bringer mange ledige i job. Hvad ved vi så om effekter af de enkelte redskaber i aktiveringstilbuddene for de stærkere ledige? Her opdeles resultaterne i privat løntilskud, offentligt løntilskud, virksomhedspraktik, uddannelsesaktivering og øvrige kurser og projekter. Privat løntilskud er den indsats, der har de mest positive effekter. Privat løntilskud er et tilbud til ledige om at komme ud i en privat virksomhed og blive optrænet en periode med fuld løn, hvor kommunen så delvist kompenserer arbejdsgiveren for lønnen. Det betyder, at ledige, der kommer i privat løntilskud, har de bedste chancer for at få ordinært job efterfølgende enten i samme virksomhed eller i en anden virksomhed. Forskningen viser endvidere, at der ikke er noget, der tyder på, at privat løntilskud fortrænger øvrige ansatte. Der bliver altså ikke ansat færre i virksomheden, selvom den ansætter ledige i privat løntilskud.

Anderledes ser det ud med offentligt løntilskud. Denne indsats har desværre typisk en negativ virkning over for de stærkeste ledige. Det vil sige, at ledige bliver fastholdt i ledighed, mens de er i tilbuddet, og søger i mindre udstrækning job, end hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet. Og her står vi med en betydelig udfordring i vores beskæftigelsespolitik. Vi tilbyder rigtig mange ledige offentlig jobtræning, selvom forskningen peger på, at det ikke har nogen effekt eller har en decideret negativ effekt, mens markant færre får tilbudt privat løntilskud, selvom dette typisk virker godt. Derudover indikerer forskningen, at virksomhedspraktik typisk har en positiv effekt i forhold til at hjælpe stærkere ledige i job. Virksomhedspraktik er sammenlignet med løntilskud kortere forløb, og den ledige modtager dagpenge eller kontanthjælp under indsatsen. Når det kommer til uddannelsesaktivering, er billedet mere uklart. Uddannelsesindsatsen for ledige dækker over mange forskellige typer uddannelsesforløb, nogle er lange, andre korte, nogle er praktiske og andre mere boglige. Dette afspejler sig også i de forskningsmæssige resultater. Der er nemlig forskning, der viser positive resultater, men også forskning, der viser negative. Faktisk er det ikke muligt at sige noget entydigt om uddannelsesaktivering, men generelt set tyder forskningen på, at uddannelsesaktivering fastholder i ledighed, hvis tilbuddet gives for tidligt. Samtidig er det meget vanskeligt at finde forskningsmæssigt belæg for, at det giver nogen effekt at give mere uddannelse til mennesker, der har en uddannelse i forvejen. Når det kommer til øvrige kurser og projekter, eksempelvis kommunalprojekter, er det generelt svært at finde positive resultater i forskningen, men det er svært at konkludere noget entydigt. Dog tyder noget på, at jobsøgningskurser kan have en positiv effekt. Alt i alt peger den eksisterende forskning i forhold til de stærkere ledige på a) At indsatsen tidligt i ledighedsforløbet bør bestå af vejledning og samtaler mht. målrettet jobsøgning ; b) At egentlige aktive tilbud bør igangsættes senere i forløbet og bestå af relativt korte og virksomhedsrettede forløb, primært i den private sektor.

For arbejdsløse med problemer udover ledighed er vejen til et job ofte længere, og vi har i dag mindre robust viden om, hvilke indsatser der virker i forhold til at hjælpe gruppen i job. Forskningen indikerer, at en generelt aktiv indsats for udsatte grupper reducerer risikoen for permanent marginalisering fra arbejdsmarkedet. Når man ser på effekter af de enkelte redskaber, viser forskningen, at for denne målgruppe har alle virksomhedsrettede indsatser, privat som offentligt, en positiv effekt, men virksomhedsrettede indsatser i den private sektor har dog fortsat klart den største virkning. Virksomhedsrettede indsatser dækker både over løntilskud og virksomhedspraktik. Det er værd at fremhæve, at offentligt løntilskud i forhold til mere udsatte ledige ikke ser ud til at have de samme negative effekter som i forhold til de stærkere ledige. Hvad angår uddannelsesaktivering for mere udsatte ledige, er resultaterne usikre, idet der ikke er nok forskning på området, mens resultaterne for øvrige kurser og aktiveringsprojekter er modstridende, og her er det generelt svært at finde positive effekter. Endelig tyder forskningen på, at mentorstøtte har en positiv effekt i forhold til at hjælpe udsatte ledige - især unge - ind i job. Alt i alt peger forskningen på, at vi skal sikre, at udsatte ledige tilbydes en aktiv indsats, og at vi i videst mulig omfang skal målrette indsatser mod det ordinære arbejdsmarked. Og her har vi igen en udfordring i, at langt den største del af indsatsen for udsatte ledige i dag helt overvejende foregår i projekter udført af kommuner.Der findes meget forskning om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Helt gennemgående gælder, at aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Det gælder både personer med somatiske og psykiske lidelser. For sygemeldte har virksomhedsrettede indsatser, som inddrager arbejdspladsen, positiv beskæftigelseseffekt. En såkaldt »delvis raskmelding« er et eksempel på en virksomhedsrettet indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling eller anden støtte.

Afslutningsvis vil jeg her til sidst fremhæve et helt nyt studie, som Det Økonomiske Råd netop har udgivet, og som præsenterer en meget grundig analyse af det danske arbejdsmarked og har resultater på nye ikke-belyste områder. Rapporten viser bl.a., at en aktiv indsats til stærkere ledige forkorter ledighedsniveauet under både en høj- og lavkonjunktur. Det gælder alle typer af aktive tilbud med undtagelse af offentligt løntilskud. Den viser også, at alle indsatser har positiv effekt i forhold til udsatte ledige, og at løntilskud generelt virker bedst. Der er stadig et stort behov for mere indsigt i aktiveringens virkninger (f.eks. virkningen af uddannelse), men det skal være forskningsbaseret. Handling i blinde, pr. intuition eller på følelser rækker slet ikke.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.