Kronik

Inden vi bliver kvalt i ledelsestomrummet

Kenneth Mikkelsen: Dansk politik er defineret ved et ledelsesvakuum. Men det er ikke kun unge, uerfarne lederes skyld. En række kulturelle og teknologiske samfundstendenser udfordrer i den grad nutidens ledere.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

For et par måneder udgav Barbara Kellerman bogen The End of Leadership. Barbara Kellerman er professor på Harvard University og en af verdens førende eksperter i lederskab og følgeskab. Bogen indeholder en af de mest interessante analyser af, hvorfor vælgere i dag har det så svært med deres politiske ledere - uanset deres partifarve. Når Barbara Kellermans bog er interessant, er det fordi hun tager hul på en debat om, hvad der skaber et succesfuldt lederskab og gør opmærksom på en række kulturelle og teknologiske samfundstendenser, der i den grad udfordrer nutidens ledere. En debat, der ofte bliver helt forbigået i politiske analyser i Danmark.

Kellermans hovedpointe er, at vi som vælgere befinder os i en fatamorgana-verden, hvor vi fejlagtigt tror, at succes og resultater skabes af store og dygtige politiske ledere. At evnen til at skabe forandring og levere resultater hviler på få skuldre. I 2008 så vi det med Barack Obama, hvor en hel verden tog del i en kollektiv ønsketænkning om, at der her var en stor leder, som ansvarsfuldt og effektivt kunne løse vores største nutidige samfundsudfordringer - herunder bl.a. få sat en stopper for krigen i Irak, bringe USA ind på et klimavenligt spor og lukke Guantanamo-fangelejren.

Her i dagene umiddelbart efter, at regeringen har pustet det første lys ud i fødselsdagskagen og tager hul på et nyt folketingsår, kan Kellermans bog gøre os klogere på, hvorfor Helle Thorning-Schmidt har så svært ved at skabe følgeskab hos vælgerne, og hvorfor SF er kastet ud i et voldsomt stormvejr omkring partiets kommende leder.

I store dele af verdenssamfundet ser vi i øjeblikket en tillidskrise i forhold til politiske ledere, der forventes at bruge deres mandat på en ansvarlig måde og evner at følge deres velmenende intentioner til dørs. Det er der, ifølge Barbara Kellerman, flere årsager til.

Det er de færreste offentlige ledere som reelt forstår, hvilke krav de seneste års kulturelle og teknologiske udvikling stiller til et moderne lederskab. I løbet af blot 15 år har internettet ændret forholdet mellem ledere og tilhængere. Især de sociale medier har gjort information øjeblikkelig og tilgængelig for næsten alle overalt - med alvorlige afledte konsekvenser. WikiLeaks, det arabiske forår og Occupy Wall Street-bevægelsen er eksempler på nyere begivenheder, hvor et stort engagement, en kollektiv forbundethed og formidling af informationer har rykket magtbalancen. Facebook, Twitter og YouTube er på få år blevet magtfulde våben i hænderne på utilfredse vælgere over hele verden.

Med smartphones på ethvert gadehjørne og 24/7 publiceringskanaler som Twitter og YouTube er det sværere end nogensinde at opretholde et privatliv som leder. Nu til dags føler de, der ledes, sig berettiget til at snage i deres lederes private liv - og til at holde dem ansvarlige for, hvad de gør. I takt med, at kulturen og teknologien forandrer sig, er tilhængere i dag bekendt med deres lederes fejl og fejltrin, som aldrig før. Hvert eneste træk en toppolitiker foretager sig, kontrolleres, analyseres og kritiseres og ikke kun, hvad de gør nu og her, men også hvad de har gjort i fortiden. Vi har set det i forbindelse med Barack Obama, hvor hans fødselsattest er blevet gransket nøje. Hvor hans tro og ægteskab er blevet undersøgt. Herhjemme har Helle Thorning-Schmidt oplevet lignende fokusering på hendes mands skattesag og seksuelle orientering.

Jo mere vi ved om, hvordan lederne leder, jo mere synes de at skrumpe i vores øjne. Den større fortrolighed med lederes gøren og laden danner samtidig grobund for en foragt, som er svær at holde på afstand for de berørte ledere.

Når politiske ledere oftere bliver udsat for kritik i en bredere offentlighed er det også en manifestation af, at den sociale kontrakt mellem ledere og dem, som ledes, ændrer sig markant i disse år.

Vi formoder, at folk bliver valgt som præsident eller statsminister, fordi de fortjener det. Fordi deres evner retfærdiggør, at de opnår magt, autoritet og indflydelse. Når kontrakten mellem ledere og tilhængere baserer sig på resultater, og vi samtidig oplever, at lederen ikke fortjener sin position - enten fordi personen anses som værende uærlig eller uduelig - svækkes eller ophæves kontrakten helt. Og så sætter skuffelsen og desillusionen ind. Uanset hvor mange lederegenskaber, personlige karakteristika og kompetencer en leder besidder, handler det, ifølge Barbara Kellerman, i sidste ende om to afgørende ting. En god leder skal være etisk. Og en god leder skal være effektiv.

Udfordringen er, at vi alt for ofte fokuserer på enkeltpersoner og enkeltsager i politik. Det medfører, at danske politikere i for lang tid har stået i kø for at indløse medlemskab til de rigtige meninger klub alt efter, hvordan meningsmålingerne blæser.

Fra begge sider af folketingssalen har politikerne travlt med at pege fingre i stedet for at rette blikket indad og reflektere over, hvordan de reelt vil løse de problemer, som Danmark befinder sig i. Som borgere er vi vidne til, hvordan iskolde magtberegninger går forud for lysten og evnen til at træffe beslutninger og sætte intelligent handling bag. Olof Palme udtrykte i sin tid, at politik er at ville. For nutidens politikere handler det også om at udvise mod og turde gennemføre de svære, men nødvendige reformer af samfundet.

De seneste to regeringer har lovet befolkningen tryghed, stabilitet og velfærd i metermål frem for forandring, og derfor er det blevet så svært at reformere samfundet, hvad enten det drejer sig om efterlønnen, dagpengesystemet, arbejdsmarkedet eller skattesystemet. Når de politiske visioner præsenteres for vælgerne ender det alt for ofte i et konstrueret forsøg på at gøre selve budskabet sexet og præsentere det i hurtige appetitlige soundbites, der gør sig godt på TV. Her bærer medierne et alvorligt medansvar for, at politikere ikke aftvinges et svar på, hvordan de vil konkretisere deres luftige visioner. I stedet ser vi en evig dissekering af spindoktori og magtens spil, hvor kommentatorer og medier i skøn forening har mere travlt med at udlægge politikernes adfærd, personlige rænkespil og fejltrin, hvilket fjerner fokus fra de væsentligste opgaver, vi har valgt politikerne til at varetage.

Det er en opgylpet og letfordøjelig analyseform, der passer fortrinligt til en moderne mediekultur, hvor der fokuseres på form end egentligt indhold. Den nuværende prioritering har i alt for mange år præget den offentlige debat og skubbet en reel diskussion af løsninger, fakta og viden i baggrunden.

Gennem en længere periode har der været kritik af de danske folketingspolitikeres manglende erfaringer uden for Christiansborgs mure. To af verdens førende tænkere, Konfutse og Platon, var begge stærke fortalere for, at ledelsesgerningen forudsætter en livslang læringsrejse - at mestre rollen og at succesfuld ledelse kræver, at man som menneske suger erfaringer til sig inden for forskellige områder. Heraf flere, vi i dag ikke nødvendigvis forbinder med ledelse. Det være sig blandt andet litteratur, musik, matematik eller filosofi.

Det er værd at hæfte sig ved, når vi ser på det aktuelle slagsmål om ledelsen i SF. Her er en af spidskandidaterne en 29-årig kvinde, der har arbejdet et par år som pædagogmedhjælper og i hjemmeplejen. Hun har en ufuldstændig bachelorgrad med i bagagen, før hun i 2007 som 24-årig blev valgt ind i Folketinget. Hun har dermed ikke den automatiske autoritet, livserfaring og kompetencer, der er nødvendig for at lede et regeringsparti. Dermed er hun om nogen et krystalklart billede på det ledelsesvakuum, der findes i moderne politik.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.