13. februar 2011, 22:30

S-SF gør regning uden vært i deres nye ligestillingsudspil »S-SF giver mænd og kvinder lige muligheder«. Udspillet handler bl.a. om kvindekvoter og forbud mod købesex. S-SF lover at indføre begge dele efter valget. Det kan vi som radikale ikke bakke op om. Vi mener, at ligestillingspolitik må tage udgangspunkt i hensynet til den personlige frihed. Radikal ligestillingspolitik bør gå ud på at skabe lige muligheder, ikke at bestemme over individers og virksomheders livsførelse og valg.

S-SF foreslår at indføre kvoter for virksomhedsbestyrelser. Dette skal ske over en fireårig periode, hvor andelen af kvinder i virksomhedsbestyrelser skal øges til mindst 40 procent. Hele tankegangen om kønskvoter er i sig selv det præcis modsatte af ligestilling, fordi man netop gør forskel på kønnene, og fordi nogle vil blive fravalgt på grund af køn. Vi finder derfor kvindekvoter i praksis for direkte ydmygende. For os giver det ej heller mening at lave en sådan yderst indgribende regel i en tidsbegrænset periode. Argumentet er, at man vil beskytte »det svage køn«. Men det er altså udtryk for en opfattelse af ligestilling og køn, der hører fortiden til. Hvor mange kvinder opfatter sig som 'svage' i dagens Danmark? Hvor mange kvinder har protesteret over muligheden for at deltage i bestyrelsesarbejde? Ligestilling handler om lige muligheder - ikke om 50 procent overalt. At kvinder i danske bestyrelser er underrepræsenteret, er da suverænt virksomhedernes eller deres aktionærers egen udfordring og ansvar og bestemt ikke statens.

Desuden vil mange kvinder takke nej til at sidde i en bestyrelse, fordi der ikke skal herske tvivl om, hvorvidt hun sidder der pga. af egen kompetence eller pga. en kvote. For sådan en tvivl kan på ingen måde være en fordel for hverken kvinden eller bestyrelsens samarbejdsklima. Det er glædeligvis fakta, at en større andel af kvinder tager en videregående uddannelse end før hen. Det er derfor pudsigt, at der i S-SF forslag står, at der også »skal sættes gang i systematisk talentudvikling.« Skal dette mon efter S-SFs mening være statens opgave, og i givet fald hvordan kan en sådan hensigtserklæring udmønte sig i lovgivning og i praksis? Vi tror på, at erhvervslivet fint selv kan håndtere at talentudvikle, det er jo bl.a. det, de tjener deres penge på. En myte i debatten, som kvotetilhængerne går i brechen for, er, at virksomheder vil få et bedre afkast ved at få en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, fordi det vil forbedre kvaliteten af beslutningerne. Hvis det hænger sådan sammen, så er vi helt trygge ved, at erhvervslivet selv sørger for en sammensætning af deres bestyrelse, som giver mest afkast.

Udover at være diskriminerende for begge køn, så er S-SFs ligestillingsudspil et voldsomt statsligt indgreb i virksomhedernes frihed og selvbestemmelse - vel nærmest et angreb på den private ejendomsret. Hvorfor skal staten blande sig i private virksomheders ledelse? Den underliggende moralske argumentation viser sig også i det faktum, at det tilsyneladende kun er virksomhedsbestyrelser som skal omfattes af ordningen. Bestyrelser i det offentlige og halvoffentlige skal ikke omfattes. Hvis denne tænkning skal føres til ende, så skal vi have mandekvoter i offentlige og halvoffentlige bestyrelser. Nej vel, det giver ingen mening.

En af denne kroniks forfattere har siddet som medlem af bestyrelser af integrerede institutioner som eneste mand. Spørgsmålet er, om man altid vil kunne finde lige antal mænd og kvinder, der har lyst til at blive bestyrelsesmedlemmer? Og er det vigtigt? Det må være kompetencer, kvalifikationer og entusiasme, der afgør en bestyrelses sammensætning, hvad enten det er i en virksomhed eller i en børnehave. S-SF lever i øvrigt ikke op til deres egen ligestillingspolitik. Socialdemokratierne kræver kvoter i det private, når selve ledelsen hos Socialdemokraterne består af to kvinder og fire mænd. Altså burde Hele Thorning-Schmidt fyre ét mandligt medlem af ledelsen og trække en kvinde ind. I SFs landsledelse er der 38 procent kvinder, og Socialdemokraterne har kun halvt så mange kvindelige folketingsmedlemmer som mandlige (15 ud af 45). Det samme billede tegner sig, når man kigger på feltet af socialdemokratiske folketingskandidater. Det er hyklerisk, at S-SF vil blande sig i private virksomheders ledelse, når de ikke engang selv kan leve op til kravene. Hvad er logikken i, at virksomheder, men ikke partier, skal have kvoter? S-SF mener vel trods alt også, at Folketinget er en del af magten i Danmark.

Men nej - ingen kan forestille sig, at man skulle stille krav om bestemte kvoter, når det gælder Folketinget. For det ville jo være svært at vurdere, hvilke kvoter, man skulle indføre - en kvote for indvandrere? For handikappede? For rødhårede? For håndværkere? Men tankegangen burde være ligeså absurd, når det gælder virksomheder. Private virksomheder er til for at skabe vækst og værdi, og det skal de have frie hænder til.

Så lad os politikere holde os til vores metier, nemlig at sætte rammer, i stedet for at lade os forføre af neo-feministisk moral. Det bør aldrig blive radikal politik.

S-SFs ligestillingsudspil indeholder også et forbud mod købesex. Argumentet for et forbud er håbet om, at der ville blive mindre prostitution. Men prostitution skal vel kun begrænses, hvis det er ufrivilligt, og så hedder det i øvrigt menneskehandel, og det er en helt anden sag. Vi mener, at sex-arbejdere skal have lov til at bedrive deres erhverv. Ja, vi synes oven i købet, at sex-arbejdere skal have ordentlige forhold og flere rettigheder, så de undgår den stigmatisering, som de allerede oplever som deres største problem. Stigmatiseringen vil kun forværres af et forbud. Vi tror ikke på, at prostitution går væk. Vi ønsker ikke, at prostitution skal gå væk. Vi ønsker at respektere voksne menneskers frie valg af erhverv og give dem rettigheder. Så igen - her kan vi mistænkes for at ville lovgive på baggrund af moral, og det bør aldrig være radikal politik. Derfor bliver også dette forslag i S-SFs ligestillingsudspil svært at skaffe entydig radikal opbakning til.

Hvis der skal være proportioner i vores, politikernes, indblanding i ligestillingstemaer, så er det meget mere relevant at fokusere på, at tusinder af unge mænd bliver tabt på gulvet, fordi vores uddannelsessystem ikke er gearet til dem. Det kommende proletariat af uuddannede mænd er det største ligestillingsproblem i Danmark i dag, og man kan spørge S-SF: Når det om nogle år for alvor slår igennem, skal vi så have mandekvoter? Vi støtter derfor op om de forslag i ligestillingsudspillet, som tager fat på dette problem.

Forklaringen i vores modstand mod kvoter og forbud ligger bl.a. i den radikale historie, ideologi og menneskesyn. Partiet er født ud af den samfundsbevægelse, som har fået navnet Det Moderne Gennembrud, og som i slutningen 1800-tallet satte mennesket før religion, natur og moral. Med erkendelsen af, at mennesket skulle sættes fri fra traditioner, for at det moderne samfund kunne udvikle sig, fulgte også nødvendigheden af at tage ansvar for hele samfundet, også dem der levede i bunden. For en radikal er det liberale og sociale - friheden og fællesskabet - ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Reel frihed er betinget af lige muligheder, og det er samfundets opgave at skabe dem - men det er ikke samfundets opgave at bestemme individernes valg, når mulighederne er skabt.