Kronik

Hvor mange er arbejdsløse?

Jan Plovsing: Arbejdsløshed er ikke et entydigt begreb. Danmarks Statistik udarbejder og offentliggør derfor løbende tre hovedtal for udviklingen i arbejdsløsheden. Vi kalder dem nettoledighed, bruttoledighed og AKU-ledighed.

Jan Plovsing, Rigsstatistiker, Danmarks Statistik
Jan Plovsing, Rigsstatistiker, Danmarks Statistik

Verdensøkonomien blev i efteråret 2008 ramt af finanskrisen, der udviklede sig til en mere generel økonomisk krise med faldende produktion og efterspørgsel. Det medførte i de fleste vestlige lande en stigende arbejdsløshed. I Danmark steg ledigheden fra 2,5 pct. i juli 2008, som var det laveste niveau i årtier, til 6,4 pct. i juli 2010. Herefter har ledighedsniveauet været stort set uændret. I november 2012 var ledigheden 6,3 pct.

I den seneste tid har der været en del debat, om det virkelig kan være rigtigt. Flere har ment, at Danmarks Statistik undervurderer størrelsen af arbejdsløsheden. Kritikken kan i realiteten skyldes, at man ønsker, at der iværksættes flere initiativer for at øge væksten og jobskabelsen. Det er jo et politisk legitimt standpunkt, men er kritikken af arbejdsløshedstallene berettiget?

Arbejdsløshed er ikke et entydigt begreb. Danmarks Statistik udarbejder og offentliggør derfor løbende tre hovedtal for udviklingen i arbejdsløsheden. Vi kalder dem nettoledigheden, bruttoledigheden og AKU-ledigheden.

En slagteriarbejder, der bliver fyret og kommer på dagpenge, er arbejdsløs. En ung, der går ud af skolen og kommer på kontanthjælp, men som gerne vil have et arbejde, er også arbejdsløs. De er registreret som ledige, og indgår i statistikken som nettoledige. Nettoledige er registreret ledige, som modtager dagpenge, samt jobklare kontanthjælpsmodtagere. For at blive opfattet som ledige er det afgørende, at de er klar til at tage et ordinært arbejde.

Hvis slagteriarbejderen eller den unge kommer i aktivering, fx i et job med løntilskud, indgår de i bruttoledigheden. De har godt nok et midlertidigt job, men de skal stå til rådighed for job på almindelige vilkår. Bruttoledigheden består af nettoledigheden plus dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er aktiveret. Bruttoledigheden viser, hvor mange jobklare ledige, der udgør en udgift for det offentlige. De tal om ledigheden, jeg nævnte i indledningen, er tal for bruttoledigheden.

Kontanthjælpsmodtagere indplaceres af kommunernes jobcentre i tre matchgrupper. Matchgruppe 1 er de ledige, som er klar til at tage et job på det ordinære arbejdsmarked. Det er kun denne gruppe, der regnes som arbejdsløse i statistikken. Matchgruppe 2 er de indsatsklare, som kan deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, men ikke for tiden kan komme ud af offentlig forsørgelse. Matchgruppe 3 er de midlertidigt passive, som normalt har store problemer fx med helbredet eller misbrug.

Kritikken af ledighedsstatistikken har gået på, at Danmarks Statistik burde medregne personer i matchgruppe 2 som arbejdsløse. Det skyldes bl.a., at jobcentrene placerer stadig flere kontanthjælpsmodtagere i den gruppe. Matchgruppe 2 voksede fra 41 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i 2006 til 47 pct. i 2011. Det er gået modsat med matchgruppe 1. Her var 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne placeret i 2006, mens det kun var 27 pct. i 2011.

I henhold til den internationale ILO-definition af ledighed kan kun personer, som står til rådighed for et almindeligt job, regnes med som arbejdsløse. Personer i matchgruppe 2 er ifølge jobcentret ikke klar til at starte på et almindeligt job. Statistik kan derfor ikke tælle dem som arbejdsløse i den registerbaserede ledighedsstatistik. Det gælder uanset, at kommunerne har forskellig praksis for anvendelse af matchgrupperne, og at man kunne mene, at flere burde være i matchgruppe 1. Personer i matchgruppe 2 og 3 forsvinder ikke ud af statistikken, men er med i vores statistik om offentligt forsørgede 16-64-årige.

Det har også været fremført, at arbejdsløse, som er syge i kort tid af influenza eller lignende, ikke tæller med som ledige. Det er imidlertid en ubegrundet kritik. Stort set alle arbejdsløse, som modtager sygedagpenge i en periode i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, er syge i længere tid. De står derfor ikke til rådighed, så længe de er syge. De korttidssyge arbejdsløse er helt overvejende med i ledighedsstatistikken.

Antallet af netto- og bruttoledige afhænger af, hvem der kan modtage dagpenge og kontanthjælp i Danmark. De tal kan ikke bruges, når man vil sammenligne arbejdsløsheden i Danmark med andre lande, hvor fx dagpengeperioden normalt er kortere end de to år i Danmark. I stedet anvendes arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der gennemføres i EU og OECD-landene.

I AKU anvendes den internationale ILO-definition af arbejdsløse også, men modsat netto- og bruttoledige opgøres AKU-ledige ikke på baggrund af registre. I stedet gennemføres interviewundersøgelser. Her defineres AKU-ledige som personer uden arbejde, der er aktivt jobsøgende, og som kan tiltræde et job inden for to uger. Det er altså underordnet, om den ledige modtager den ene eller den anden ydelse eller ingen ydelse overhovedet. AKU-ledigheden er baseret på en repræsentativ stikprøve, hvilket indebærer, at der er en mindre usikkerhed i statistikkens resultater.

AKU-ledigheden skal bruges ved internationale sammenligninger, men er den også det bedste mål for ledigheden i Danmark, som nogen har argumenteret for? For at svare på det spørgsmål må man være klar over, hvem der tælles med som AKU-ledige. Udover de netto- og bruttoledige, hvis svar lever op til den internationale ledighedsdefinition, tæller studerende også med, hvis de søger et bijob ved siden af studierne. Endelig er der en blandet gruppe, hovedsagelig af selvforsørgende, men også personer på ledighedsydelse, førtidspensionister m.fl., som søger et job. Her kan personer, som falder ud af dagpengesystemet, og ikke kan få kontanthjælp, være med.

Et vigtigt spørgsmål, når man skal vurdere, om bruttoledigheden eller AKU-ledigheden er bedst til at vise den såkaldt reelle ledighed i Danmark, er, om de studerende bør regnes med. De bør medregnes, når man er interesseret i, hvor mange der er parat til at tage et almindeligt arbejde, selv om det er på deltid. Hvis man derimod har fokus på ledighedens sociale konsekvenser, er det relevant at se dem som en særlig gruppe ledige. I figuren ses udviklingen i bruttoledigheden samt AKU-ledigheden med og uden de studerende siden 2007. Den nyeste statistik over AKU-ledige er 3. kvartal 2012, hvor der var 214.000 ledige. Der var gennemsnitlig 149.000 bruttoledige og 114.000 nettoledige i kvartalet. Blandt de AKU-ledige var der 39.000 studerende. Trækker man dem fra, var der 175.000 AKU-ledige personer. Det tal er 26.000 højere end tallet for bruttoledige, som omregnes til fuldtidspersoner. Tallene for AKU-ledige og bruttoledige er derfor ikke helt sammenlignelige.

Danmarks Statistik lægger mest vægt på bruttoledigheden til nationale formål, da den baseres på alle faktisk registrerede ledige og offentliggøres hver måned. AKU offentliggøres hvert kvartal og er en stikprøve baseret på interviewpersonernes svar. EUs statistikinstitution, Eurostat, modtager de kvartalsvise AKU-tal samt månedlige registerbaserede ledighedstal fra Danmarks Statistik. På den baggrund beregner de et aktuelt månedstal. Eurostat er klar over, at den månedlige statistik, de offentliggør, har problemer med kvaliteten. Eurostat har derfor bevilget midler til, at Danmarks Statistik undersøger, om vi kan offentliggøre en månedlig statistik over AKU-ledigheden.

Det er min forventning, at undersøgelsen vil vise, at det er muligt uden store ekstra omkostninger. Jeg tror derfor, at Danmarks Statistik på et tidspunkt efter sommerferien vil offentliggøre AKU-ledigheden hver måned, lige som vi gør med netto- og bruttoledigheden. Lykkes det, vil valget af ledighedsmål fortsat komme an på, hvad det er, man ønsker at beskrive. Den seneste tids kritik af især bruttoledigheden er ganske uberettiget. Det, håber jeg, fremstår klarere nu.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.