Kære Michelle Hviid!

Ud over din kronik har jeg har læst et udpluk af din hjemmeside michellehviid.dk. Her fremtræder du som en person, der har styr på og bestemmer hvordan dine omgivelser skal behandle dig, og dermed også styr på din egen situation!

Du er vant til at få det, du forlanger af andre, ellers laver du en masse ballade.

Du er god til at skabe omtale af alt hvad du gør. Det er kronikken et godt eksempel på.

Du har sikkert aldrig været arbejdsløs selv, eller manglet de indtægter, som din revisor eller bankmand fortæller, at du har behov for, til at få de ting, som du fortæller du har købt, eller vil købe!

I stedet for at give en opskrift på hvad du gør i dit eget liv, og hvad du ville gøre hvis du var arbejdsløs, ville min agtelse for dig stige med en faktor 15, hvis du i stedet for dine ’råd’, som i bedste fald er uden virkning, eller direkte skadelige for en arbejdsløs der forsøgte at bruge nogen af dine råd, satte dig selv og dit eget overskud i spil.

Det kunne du gøre ved at tilbyde 5 – 6 arbejdsløse fra et Jobcenter, at levere 2 timer per uge med sparring.

Din sparring skulle foregå helt skjult for offentligheden. Kun de direkte involverede skulle kende til din hjælp. Det ville være et konkret tilbud, som rigtige mennesker måske kunne bruge!

Ville du være parat til det?

Din kronik er ingen hjælp til nogen arbejdsløs. Den gør blot grin med dem og deres uholdbare situation!

Jeg er ærligt talt lidt i chok over den her blog. Forfatteren er jo helt uden forståelse for sin egen dobbeltmoral.

Først: Du har dine børn i privatskole, fordi de offentlige skoler ikke lever op til dine ambitioner. Fint nok, men det betyder jo ikke pr. definition at disse offentlige skoler rent faktisk spytter taber efter taber ud. Det kunne også være at disse skoler udklækkede nogle stærke individer på baggrund af den modstand de har mødt. Og hvor er den sociale fællesskabsfølelse du gerne fremhæver i din artikel, når du - på baggrund af DINE ambitioner (ikke børnenes) - trækker børnene væk fra det sociale fællesskab som den offentlige skole er? Hvor er den sociale fællesskabsfølelse, når du ikke vil være med til at løfte ambitionsniveauet i de offentlige skoler? Dig der ellers har masser af ressourcer?

Dernæst: Oh. My. God. Du kan simpelthen ikke overskue at ringe efter en taxa og tage den ind på skadestuen sammen med dine børn, når du er syg? Men du kan godt betale 2000 kroner hver eneste gang du er syg? Du vil altså hellere betale de i forvejen meget dyre læger overpris, end du vil betale en lavtlønnet taxachauffør for at køre dig. Igen, ikke nogen særlig social fællesskabsagtig ting at gøre, når nu det er dit fokus. Og økonomisk set er det også en dårlig beslutning (og sikkert grunden til at både din bankmand og din revisor har fornemmelsen af dit håbløse forhold til økonomi).

Så: Du har penge. Din søn skal bruge bøjler. Du harcellerer over at dem der kan klare sig selv, ikke klarer dig selv. Hvorefter du så brokker dig over at skulle bruge penge på din søns bøjler. Penge du har. Men fordi sønnen har et behov, så mener du at det er forfærdeligt at staten ikke betaler. Selvom du selv kan. Kan du slet ikke selv se dobbeltmoralen, der flyder over glasset kant som netop den betændelse du selv søger at bekæmpe.

Derefter: Du tror helt seriøst selv på at dit projekt "ihærdige arbejdsløse" er realistisk? I den udformning du søger her? Med 4 arbejdsdage om ugen, frivilligt arbejde, vel at mærke? Du er slet ikke klar over at man mister retten til dagpenge, såfremt man udfører for meget frivilligt arbejde? Du er tilsyneladende heller ikke klar over at dit kagebagningsstunt til plejehjemmene koster penge og at du - som mor til to og på dagpenge eller kontanthjælp - er meget presset på din økonomi? Du er slet ikke klar over at på kontanthjælpen vil du blive straksaktiveret og skal bruge din tid der? Og at du på dagpenge, som nævnt, altså kun må arbejde et meget lille antal timer hver uge som frivillig? Uvidenhed om økonomi er ikke dit eneste problem, eller det eneste hul i din viden, kan jeg se.

Som ledig bliver din dag hurtigt fyldt op med møder, aktivering, meningsløs renden frem og tilbage mellem jobcentre, anden aktør og sagsbehandlere og du tror helt seriøst at du så har tid og økonomi til masser af frivilligt arbejde oveni. Ambitiøs? Nej. Uden realitetssans? Ja.

Ser du, jeg er også selvstændig og jeg brokker mig ikke over at betale skat. For skatten holder samfundet kørende og samfundet gør at jeg kan tjene penge som selvstændig. Min løn er ikke det jeg får FØR skatten betales. Min løn er det jeg får, når skatten ER betalt. Skatten er mit kontingent og selvfølgelig kan jeg og andre synes at pengene kan bruges bedre og mere effektivt. Men som i alle andre foreninger hvor man betaler kontingent er der kun to muligheder, såfremt man er utilfreds: Man kan selv stille op til bestyrelsen (folketinget, kommunalbestyrelsen, regionsrådet) eller man kan møde op til generalforsamlingen (valg) og gøre sin holdning klar ved at stemme.

Du tror derimod at du løser problemerne gennem at pege fingre af mennesker der ikke er lige så overskudsagtige som du selv tror at du er. Du har ingen indsigt i at rigtig mange ledige rammes på selvværdet og selvtilliden, når de mister deres job gennem X antal år. Vi investerer så meget i vores billede af os selv, at vi identificerer os med vores arbejde.

Vi identificerer os som "Michelle Hviid, forfatter, iværksætter og foredragsholder". Ikke "Michelle Hviid, mor til to, arbejdsløs og strikkende tøj til vejskilte". Så du tror naturligvis at når det pludselig bliver din identitet i andres øjne, at det ikke kan give dig problemer med dit billede af dig selv og dermed komme til udtryk i at du ikke længere har overskuddet til at male væggen i børnehaven, ikke har tid til at søge om gratis maling i ugevis fra malingproducenterne, ikke har lyst til at snakke med politiet fordi du bevidst sender ufrankerede forsendelser afsted i stort antal, ikke har tiden til at strikke tøj til vejskilte, ikke har økonomien til at bage kager og ikke har den mentale pondus til at dukke op på plejehjemmene alligevel. Madlavningsidéen har været prøvet før. Folk synes det var sjovt, men det gav intet resultat.

Netværket skal være på plads inden man bliver ledig. For når du først er ledig, så er det for sent at bygge det op. Du skal søge nyt arbejde, mens du har et. Ikke når du først bliver ledig. Mange har faktisk ret til at gå til samtale på arbejdsgiverens regning i opsigelsesperioden og endnu flere får lov til det alligevel, fordi arbejdsgiveren faktisk ikke er et dumt svin der vil lukke alle ens muligheder ned.

Jeg er helt enig i at vi skal kigge på offentlige ydelser til dem der selv kan. Men jeg synes dæmoniseringen af de ledige må stoppe nu. Det er ikke sjovt at være ledig. Hvilket jeg kan læse ud af de desperate ansøgninger jeg modtager. Og kan se til de ansættelsessamtaler jeg har, hvor folk tilbyder at arbejde gratis i 30, 45, 90 dage, bare jeg så vil ansætte dem bagefter. Desperationen er så tyk at man kan skære i den. Og man ville ønske at man kunne give dem alle et job. Man kan især se det efter samtalen er slut. Man kan se udmattelsen i deres ansigter. For det her var samtale nummer 32, efter ansøgning nummer 684, i uge 94 ud af 104 dagpengeuger. Og folk er trætte. Meget trætte.

Måske kunne man i stedet kigge på om folk med store millionopsparinger skal have folkepension. Måske skulle man i stedet kigge på om folk med indtægter på over 500.000 (enlige - 750.000 for par) skulle have så meget som en krone i støtte fra det offentlige. Måske skulle man i stedet kigge på de kontrakter private firmaer får med det offentlige, meget lukrative kontrakter og tit og ofte uden anden modydelse end selve arbejdet (man kunne eksempelvis stille krav om ansættelse af langtidsledige og oprettelsen af elevpladser). Man kunne i stedet kigge på al den håbløse og intetsigende kontrol, dokumentation, administration og papirarbejde som der er blevet indført fra 2001 og frem (en stigning i antallet af årligt indførte love og regler på 66%).

Måske skal vi prøve at lade være med at give individer skylden for et fælles problem og søge løsningen i fællesskabet?

Sjældent har jeg læst en så enestående gang vrøvl og plat som Michelle Hviid her lader gå fra sig.
Hun aner jo ikke hvad hun taler om.
Alle hendes fantasifulde og kreative ideer til, hvad hun ville gøre hvis hun blev arbejdsløs... Vorherre bevares! Hvad tror hun bunker af arbejdsløse, kvalificerede og arbejdsvillige personer ikke har prøvet?
Måske ikke lige at strikke tøj til lygtepælene foran Christiansborg, men ellers tror jeg at jeg kan forsikre fruen om, at de fleste har prøvet det meste.
Heldigvis er jeg selv nået sikkert i pensionens havn efter et langt liv på arbejdsmarkedet.
Men jeg kan fortælle, både fra familie og omgangskreds om mennesker, der har prøvet alt mellem himmel og jord for at få et stykke arbejde. Disse mennesker er i sandhed de "ihærdige arbejdsløse". Men de har næppe tid til at komme og servere aftensmad for den arrogante frue, da de har travlt med at skrive ansøgninger, gå på Jobcenteret, deltage i idiotiske tidsspildende aktiveringskurser og drøne rundt op opsøge mulige arbejdssteder.
Jeg kan fortælle fruen, at til ganske banale jobs er det ikke ualmindeligt, at der indkommer flere hundrede ansøgninger. Og har man en rimelig god uddannelse, får man at vide, når man søger et mere ydmygt job, at man er overkvalificeret. Og søger man et mere specielt job, får man at vide, at man er for ung, for gammel, ikke lige præcis har den rigtige profil osv.
Hvis man overhovedet får noget at vide, for de fleste arbejdspladser er efterhånden så trætte af folk, der "render dem på dørene", at der ikke svares på henvendelser.
Jeg vil nødig i konflikt med hverken injurielovgivningen eller Berlingskes debatregler. Derfor vil jeg nøjes med at udtrykke mig således: Det nærmeste åndelige slægtskab til fru Hviid, der falder mig ind, er salig dronning Marie Antoinette, der tillægges bemærkningen om, at hvis de fattige ikke havde brød, hvorfor spiste de så ikke kager?
Men fantasér De nu bare videre i Deres elfenbenstårn, fru Hviid.
Skulle De en dag være så uheldig at få brug for et job, vil deres opvågnen blive brat, når De konfronteres med den virkelige verden.

Michelle Hviid, dit indlæg vidner, at du lever i en lille velbeskyttet verden i Nordsjælland, hvor du aldrig er blevet udfordret på dit livsgrundlag. Du udtaler dig som en sød skolepige. Du lyder ikke som et voksent menneske. Du forstår ikke problemets omfang. Du forstår ikke, at dit forslag faktisk ikke kan lade sig gøre. Hvis de arbejdsløse gjorde, som du siger, ville de blive frataget deres livsgrundlag, og i modsætning til dig kan de ikke bare spørge far eller deres mand om flere penge. Der er ikke arbejde nok, og cheferne tage sig alt for dyrt betalt for middelmådig ledelse af de danske virksomheder. De skulle få mindre i løn, så de kunne få en bedre fornemmelse for, hvordan virkeligheden er, når man ikke er født og opvokset i Nordsjælland.
Det er ikke et seriøst forslag, du kommer med, men tværtimod virkelighedsfjernt og virkelighedsfornægtende og i den forstand en hån mod de tusindvis af arbejdsløse i Danmark, arbejdsløse der løbende bliver sat i aktivering til ingen penge uden håb for en karriere og på trods af, at rigtig mange er velkvalificerede mennesker og ikke bare kendt fra TV2.

Jeg måtte lige læse dit indlæg igennem et par gange for at være sikker på at det ikke var taget fra rokokoposten.
Det er ufatteligt naivt og højrøvet. Tror du virkelig at alle arbejdsløse sidder og forventer at andre griber dem? Det kan jo tænkes de bruger deres tid mere fornuftigt end at strikke tøj til lygtepælene foran Christiansborg.
Men tak for dagens grin her en mandag på kontoret! Det er meget bedre end Rokokoposten.

Kære Michelle Hviid, 9.A
Tak for din besvarelse. Du har et varieret og medrivende sprog. tegnsætningen er i orden. Fine overgange mellem afsnittene.

Du tager udgangspunkt i dig selv som du er med mange ressourcer og overskud "på kontoen". Du kommer med mange bud på hvad DU ville gøre hvis du skulle være så uheldig at stå uden arbejde.
Det ville nuancere din besvarelse hvis kunne vende perspektivet væk fra dig selv og også se på arbejdsløshed med "din næstes perspektiv"

Vurdering:
Dansk 10
samfundsfag 02
Empati 00

Samlet: 04

Jeg er også i chok over kronikørens uvidenhed på dette område. Og det virker underligt, at Berlingske vil lade en kronik trykke, med så mange faktuelle fejl i.

Man må vel sætte sig lidt ind i de forhold arbejdsløse har, inden man skriver om emnet. F.eks. hvor få muligheder arbejdsløse har for at arbejde frivilligt, endsige bare på freelance-basis. Dagpengesystemet gør det bedste de kan, for at forhindre at man arbejder freelance (selvom det ellers ville være en oplagt måde at netværke og vise sit værd for potentielle arbejdsgivere).

Derudover: Hvilke arbejdsgivere ville seriøst værdsætte, at man havde strikket til lygtepæle? Jeg kender ikke mange og kan virkelig ikke forestille mig, hvilken arbejdsgiver der skulle være i øget grad interesseret i at ansætte en person, som havde brugt sin tid på at gøgle rundt på den måde, fremfor at dygtiggøre sig på sit faglige felt.

Kronikørens forslag om blot at gøgle sig lidt frem med noget strikkeri er endnu et eksempel på, at man i dagens Danmark helt uden styr på fakta kan tale nedsættende om arbejdsløse. Uden at tage stilling til at der er en økonomisk virkelighed, der gør, at alle lige nu ikke har et arbejde.

Der er så sindssygt mange dygtige, engagerede mennesker i Danmark, som lige nu er arbejdsløse. Som vil gøre og give ALT, for at få et arbejde. Så i det mindste kunne vi vel tale med respekt om deres situation, i stedet for blot at foreslå dem at gøgle lidt, for ellers er det altså deres egen skyld?

Slutteligt: kronikøren taler om, hvor synd det er for hende, at hun selv skal betale ydelser som tandlægen og privatskoler. Fin nok pointe, men hvor hører det hjemme i en kronik om arbejdsløse? Er det deres skyld? Nej, det er det selvfølgelig ikke. Det skyldes den måde, hvorpå vi har indrettet vores samfund på. Så hvad med, om kronikøren - fremfor at foreslå noget pjattet gøgleri - engagerede sig i politik? På den måde kunne hun aktiv influere på hvordan vi ændrer de ting, hun klager over, i stedet for blot at slå på de arbejdsløse. Ellers kunne man jo fristes til at spørge om kronikøren blot ønsker at tale dårligt om arbejdsløse, fremfor rent faktisk at handle (som hun selv tydeligvis slår på tromme for) og ændre noget i samfundet. Med andre ord, smag din egen medicin og gør noget. Engager dig.

Glimrende kronik fra et overskudsmenneske: (endnu) en forfatter og foredragsholder.

Det er hun muligvis vældig god til, men logisk tænkning er vist ingen spidskompetence.

Et par smagsprøver:
”Jeg har siddet på en café hele dagen og arbejdet. Her er stuvende fuldt. Hvorfor er alle de mennesker egentlig ikke på arbejde?” Hvorfor er du ikke på, Michelle? Men det er du jo. Hvad med de andre – måske nogle af dem også er på arbejde?

”Hvis du godt kan arbejde, men ikke gør det, så betaler jeg med min tid væk fra mine børn. Er det solidarisk?” Michelle ville alligevel ikke være sammen sine børn, for så var hun jo ikke solidarisk? Desuden er det vel ligegyldigt, om de andres forældre er væk pga. arbejde, eller fordi de skal drikke te med vennerne?

TAK - 1000 gange tak til Erik Madsen for dit utrolige flotte indlæg og din meget store forståelse for den desperation mange af os arbejdsløse føler.

Jeg vil bare lige tilføje en lille detalje.

I de to første år af min ledighed forsøgte jeg at få en voksenelevplads - jeg havde en HG-V med et fantastisk højt gennemsnit samt et 6 ugers kursus indenfor faget. Det er et fag, hvor der mangler elever og alle statistikker siger at det kun bliver værre.
Jeg var ABSOLUT motiveret og helt klar, parat, start til at blive elev og få en uddannelse, hvilket var min allerstørste drøm da jeg havde arbejdet som ufaglært i små 25 år.
Alle, ALLE mente at det var en rigtig god ide - skolen, jobcenteret, jobaktivering kurserne. ALLE.
Desværre var der bare ingen arbejdsgivere, der lige på det tidspunkt var interesseret i en voksenelev. Derfor måtte jeg jo sande at tiden var løbet fra elevpladsen og nu måtte jeg igen søge som ufaglært og i tidligere fag. Det var som sådan heller ikke noget problem - ville da gerne tilbage til tidligere fag og ville sådan set bare gerne ha' et arbejde igen da jeg helt grundlæggende er arbejdsnarkoman.
Nu var problemet så bare...........at der var gået to år som ledig og, at de arbejdsgivere jeg NU talte med mente og mener, at jeg nok vil forsætte min søgen efter en elevplads og, at de derfor ikke kan regne med en længerevarende ansættelse..........
Uanset, at jeg har forklaret og uddybet, at min søgning efter en elevplads er skrinlagt så fravælger arbejdsgiverne at ansætte mig på præcist DET grundlag - at jeg HAR søgt elevplads.
Altså helt ærligt jeg er snart 45 år gammel og det kan ligesom ikke være anderledes end, at jeg har prøvet lidt forskelligt i mit liv. Det synes jeg selv er berigende og gør mig absolut til en meget bedre medarbejder - IKKE en dårligere eller mere umotiveret medarbejder.
Og lige til sidst - jeg søger og har søgt også de jobs til 100.- kr. i timen, men når de så også liiiige vil ha' at jeg arbejder de to første dage gratis (deres oplæring i et fag, hvor jeg har arbejdet i i to år) så synes jeg, at de 'strammer rebet' lidt mere end rimeligt er.

Kære Michelle - Jeg HAR ikke mere overskud det allersidste røg, da jeg blev smidt på kontanthjælp..........lige nu er jeg faktisk mest optaget af, hvordan jeg får betalt mine faste udgifter på 6.500 kr. ud af en kontanthjælp på 8.500 kr. (knap 10.500 brutto). Husleje ca. 4.500 kr for 66 m2.

Jeg er nemlig ikke enlig forsørger så jeg får ikke børnepenge, kvartalsbørnepenge, gratis dagpleje, gratis folkeskole, gratis børnetandpleje, gratis ungdomsuddannelser, ekstra forhøjet kontanthjælp eller forhøjet boligsikring.
Jeg skal klare alle mine udgifter for 8.500 kr og det må selv en uden økonomisk forståelse kunne forstå er bare lidt problematisk og er totalt drænende for ethvert evt. overskud
jeg måtte ha' haft. Tak for din store arbejdsindsats (og andres). Hvor ville jeg dog ønske at det var mig!!!!!!!

som andre også skriver, så fremstår du via dine udtalelser desværre som noget langt fra realiteterne.

Du virker til at have et fantastisk drive, men du mangel i den grad grundlæggende samfundsøkonomisk teoretisk viden. Med dette menes såvel grundlæggende viden på et makroøkonomisk plan som på et makroøkonomisk plan. Dernæst fremstår du måske, som værende lidt for langt fra virkeligheden til teoretisk at kunne sætte dig i en ledigs sted.

Summa summarum når jeg læsser denne kronik, føler jeg ikke du har grundlaget i orden. Du bliver som minimum nødt til at have en basal økonomisk viden, og samtidig viden/forståelse af hvor forskellige udfordringer ledige står overfor. Sandheden er, at der er nogle generelle udfordringer, men altså også mange store som små individuelle udfordringer for gruppen af ledige.

Resultatet bliver at du fremstår lidt arrogant, hvilket er ærgerligt. - få nu grundlaget i orden, og skriv så en ny kronik…

NB. jeg beklager, hvis den ovenstående kommentar udelukkende fremstår som et surt opstød. – det var ikke hensigten.