Danmark bør sammen med Grønland tage en alvorlig drøftelse inden mere besluttes.
Har Rigsfællesskabet en fremtid?

Skal vi fortsætte sammen i fremtiden, eller er det Grønlands tanke, at opsige fællesskabet, så snart mineindtægterne kompenserer for Bloktilskuddet og det løse.

Men indtil den drøftelse, bør Danmark stoppe for investeringer i forberedelsen til minedriften.

Vi har netop investeret i helikoptere for 4 mia som er særligt egnede til Arktisk. Besparelserne er regnet ned over forsvaret, men alligevel er man rede til ekstra investeringer i droner for 300 mio, samt et superisbryder fartøj, så man kan holde transporten af malm i gang i vinterhalvåret.

Stop for alle nye udgifter indtil vi kender fremtiden for Rigsfællesskabet.

Grønlandsk selvstyreaftale er blot tre år gammel. Med dén råder Grønland over sin undergrund, mens Danmark har ansvar for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.

I 2009 fik Grønland selvstyre og retten til undergrunden, men Grønland er fortsat en del af Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne.

Alle indtægter over 75 mio kroner deles mellem Danmark og Grønland. Disse indtægter bruges til at reducere det årlige danske bloktilskud til Grønland, som er knap 3,5 mia. kroner årligt.

Grønlands undergrund siges at rumme råstoffer som guld, sølv, diamanter, kul, olie, zink, kobber, wolfram, molybdæn, uran, thorium, sjældne jordarter og m.m.

Kritik mod rammeloven – Entreprenørers løndumpning: Danmark skal give tilladelse vedr. opholds- og arbejdstilladelse. Men de vilkår, der er fastsat i storskalaloven, afviger fra de danske vilkår for opholds- og arbejdstilladelse. - Storskalaloven åbner for muligheder for store anlægsprojekter i Grønland. Grønlandske politikere har – ved en særlov – åbnet for muligheden, at lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft kan få arbejde i landet.

Efter voldsom kritik fra Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Grønlands største fagforening SIK, oppositionspartiet Siumut og Landstingets Erhvervsudvalg, måtte landsstyreformand Kuupik Kleist opgive en rammelov, der skulle sætte gang i grønlandske miner og - i mange år frem - tillade udenlandske entreprenører med tusinder af billige udenlandske arbejdere at bore i og udforske undergrunden.

Alligevel har Landstinget vedtaget, at udenlandske arbejdere, på bygge- og anlægsprojekter til OVER FEM MILLIARDER KRONER, må lønnes lavere end de grønlændere og danskere, som arbejder på disse projekter. - Vedtagelsen faldt i god jord hos fx det britiske mineselskab London Minings kinesiske storentreprenører, og hos USAs aluminiumsgigant Alcoa. - SELSKABERNE PLANLÆGGER INVESTERINGER FOR 40 MILLIARDER KRONER i udvinding af jern og aluminium.

Investeringer: Internationale erfaringer viser, at det hører til undtagelsen, at råstofindtægter fører til samfundsmæssige gevinster. Hidtidige industri- og mineprojekter har endnu ikke givet store udbytter, og olien lader vente på sig, skønt, der er postet milliarder i udforskningen.

Grønlandsk selvstyreformand Kuupik Kleist (IA) har foreslået, at Danmark og Grønland danner en fælles kommission, som går ud på at udnytte den viden, der gennem mere end 130 år er oparbejdet om Grønland undergrund. - Helle-pige er åben over for forslaget.

Kuupik Kleist (IA) har også opfordret den danske regering og de danske pensionsfonde til at byde ind med kapital, som kan bidrage til at finde de eftertragtede råstoffer.

Mange geologer leder efter mineraler, tager boreprøver og laver undersøgelser af fundene; men processen kan tage mange år. - Hvis det viser sig, at et stort grønlandsk mineralfund er rentabelt at udnytte, så er kinesiske og sydkoreanske investorer, vestlige multinationale mineselskaber som BHP Billiton, Clencore, Anglo American og Rio Tinto, Vedanta, Banker, industriselskaber, store pensionskasser og store fonde interesset i flere grønlandske projekter – og vil stå klar med investeringer af milliarder dollars.

Også Danmarks største pengetank, pensionskassen ATP, er interesseret, men må ifølge nuværende lovgivning ikke drive mineselskaber.

Minedrift er meget komplekst og rummer store risici. Der er tale om højrisiko-investeringer.

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK er stadig et fællesanliggende i Rigsfællesskabet. SOCIALE, MILJØMÆSSIGE OG sikkerhedspolitiske RISICI - i forbindelse med massive udenlandske investeringer i udnyttelse af Grønlands naturrigdomme - vil før eller siden begynde at tone frem. - Også spørgsmål vedr. suverænitetshævdelse, redningstjeneste m.v., udgør en stor udfordring for det danske forsvar.

SKATTELY – Selskaberne er allerede ved at åbne miner i Grønland; men opererer via skuffeselskaber i skattely. Således riskerer det grønlandske samfund at gå glip af indtægterne.

Mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab ejes nu af to skuffeselskaber i skattelyet Jersey. London Mining er ved at åbne en jernmine tæt på Nuuk og investerer 14 milliarder kroner sammen med en kinesisk statsbank.

Der er en lang række af udfordringer, som må tages op, bearbejdes og gøres operationelle, for at sikre, at Grønland overhovedet får del i udbyttet af den kommende minedrift.

det er ikke bare noget der ligner en løsrivelsesproces. Personligt tror jeg ligesom Anders Nilsson at det politiske system i Danmark, stærkt understøttet af en efterhånden godt træt holdning til den evige grønlandske kritik af Danmark i den danske befolkning generelt har skabt en direkte modvilje mod at engagere sig yderligere i Grønland. Min dagbog fra min tid i det grønlandske administrative system er fyldt med frustrationer og vrede mod usaglig kritik.
Den indeholder også glæde over min tilknytning til min grønlandske familie og utallige naturoplevelser. Men det er jo ikke det der er truet. Kongefamilien er sikkert stadig velkommen og kan med folketingets samtykke oven i købet fortsat være regenter i et suverænt Grønland.
Enig i at en tilfældig kronik af den sympatiske Minik og den mere snu Kupik ikke gør nogen sommer, ikke engang et forår.
Danmark har nogen forpligtelser og dem må man jo så forsøge at leve op til. Det gælder suverænitetsovervågningen, ansvaret for oliespild i den økonomiske zone og at uranudvinding foregår efter internationale regler. I givet fald må man ved påbud til selvstyret sikre sig mod grønlandsk uansvarlighed eller direkte overtrædelser af disse regler-og det er der også hjemmel til i selvstyreloven, som i tilfælde af uenighed overlader afgørelsen til højesteret.
En rådgivende indsats uden at have egen fuld kontrol med olie-og mineraludvindingen vil som Arvid Holm antyder blot føre til at Danmark som et andet forsikringsselskab fra grønlandsk side vil blive påduttet et ansvar for eventuelle fejl eller manglende økonomiske resultater-endnu engang.
Faktum er jo at vi som Breum siger ved uendelig lidt om hvad der foregår bag de lukkede døre og at kortene bliver holdt tæt til kroppen også i.f.t egen befolkning.

En enkelt kronik i Politiken - skrevet af Kuupik Kleist og Minik Rosing - kan ikke vende det jøkelløb af usaglig kritik og historieløse beskyldninger, der gennem de sidste 30-40 år er skyllet hen over Danmark, afsendt af typer som Lars-Emil Johansen og Aqqaluk Lynge med mange flere.

Det indtryk hár bundfældet sig hos et stort flertal af folk i Danmark, at Grønland kun bliver i Rigsfællesskabet for pengenes skyld, og at man agter at løsrive sig den dag, man er rige nok. Det vil tage år og en aktiv og overbevisende indsats fra grønlandsk side at spule det indtryk væk og vende opfattelsen de nødvendige 180 grader.

Det er muligt, at en håndfuld folkevalgte og en stribe embedsmænd vil begræde et brud mellem Grønland og Danmark. Og det er sikkert, at det vil være et voldsomt tab for mange mennesker med familie i begge lande. Men udgør disse tre grupper tilsammen en størrelse, der kan stå sammen om Rigsfællesskabet og omvende de ligegladgjorte i Danmark og alle dem i Grønland, der i indlæg efter indlæg i den grønlandske presse stadig sviner Danmark og danskerne til?

Grønlandsk selvstyre og ejendomsret til ressourcerne i Grønland indebærer både positive og negative muligheder for grønlænderne selv.
Danmark må selvfølgelig sikre sig mod, at denne status ændres, så de enorme negative muligheder tørres af på Danmark, medens Grønland beholder de enorme positive muligheder.
Man kan ikke udelukke, at grønlænderne har denne fordelagtige situation for øje i betragtning af deres mangeårige erfaringer, hvor Danmark for at undgå rollen som grådig kolonimagt har forsørget grønlænderne uden væsentlige modkrav.

Danskerne må i den nuværende situation holde sig langt væk fra store økonomiske projekter i Grønland, hvis de vil undgå enorme omkostninger og risiko for enorme tab uden mulighed for gevinst.

Ønsker grønlænderne forsikring mod risikoen, må de betale forsikringspræmie til et eller flere forsikringsselskaber.
Hvis alle forsikringsselskaber afviser dem, er det nok for risikabelt.

Men muligheden for at lokke Danmark til at springe ind som gratis forsikringsselskab er da for fordelagtig til at lade uforsøgt.