Kronik

Hvad mener regeringen om Grønland?

Martin Breum: Udsigten til kinesiske lavtlønsarbejdere i Grønland er kun toppen af isbjerget. Den danske regering bliver snart nødt til ikke bare at mene noget, men til at tage mere håndfast fat om invitationen fra Grønland og om resten af den arktiske udfordring.

Til den udfordring, som udsigten til kinesiske lavtlønsarbejdere i Grønland udgør for Helle Thorning-Schmidts regering, føjer sig en stribe andre dilemmaer, regeringen endnu ikke har svaret på. Det bliver stadig sværere blot at henvise til, at Grønland har selvstyre og derfor selv har ansvaret for udviklingen. En række udfordringer i Arktis gælder hele Rigsfællesskabet - her blot et par af de mest påtrængende:

Hvordan skal Grønland håndtere de muligheder for politisk pression, som massive kinesiske investeringer i Grønland vil give de kinesiske investorer - herunder den statskontrollerede China Development Bank? Det danske diplomati støtter de grønlandske forsøg på at sikre kinesiske investeringer, men det står ikke klart, hvad den danske regering mener om de potentielle faldgruber. Offentligheden er uden indsigt i de forholdsregler, den danske og den grønlandske regering måtte have aftalt under de drøftelser, der har været mellem de grønlandske ledere, Helle Thorning-­Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal forud for vedtagelsen af den nye storskalalov i Nuuk for nylig. Det er den, der giver mulighed for import af arbejdskraft til Grønland uden om de grønlandske overenskomster, hvis det danske Folketing baner vej med en særlov.

Skal Grønland være uraneksportør? Mens dette skrives, er en bred grønlandsk delegation med regeringschefen Kuupik Kleist i spidsen på erhvervsfremstød og besøg hos præsidenten i Sydkorea. Med i delegationen er blandt andre repræsentanter for det australsk-ejede mineselskab Greenland Minerals and Energy med base i Grønland, der søger kapital til at udvinde sjældne jordarter og uran i Kvanefjeldet i Sydgrønland. Vi har indtil videre ingen klare meldinger om, hvad den danske regering mener om den tanke - selvom prøveboringer, miljøvurderinger og rentabilitetsstudier har været i gang i lang tid. De grønlandske politikere er delt i spørgsmålet.

Håndterer Grønland olieefterforskningen i de grønlandske farvande til den danske regerings tilfredshed? Det ved vi ikke - selvom efterforskningen er i fuldt sving og nu omfatter også de to danske selskaber Mærsk Oil og DONG. Også i denne sag fastholder regeringen, at det ifølge selvstyreloven er et grønlandsk anliggende, så det har den danske regering ingen mening om. På trods af at milliardregningen for oprydning efter et rigtig stort oliespild langt fra kysten i et worst case-scenarie vil lande på den danske regerings bord. Og på trods af at et stort oliespild fra et enkelt selskab formentlig vil skræmme andre selskaber, der frygter for deres omdømme, væk fra den arktiske region. Fejl i Grønland vil udhule udsigten til vigtige indtægter i Grønland, men også i Norge, Rusland og Canada.

Mener den danske regering, at Grønland har fornøden ekspertise til at undgå, at de udenlandske olie- og mineselskaber gemmer deres overskud i skattely på Jersey og andre steder, så Grønland ikke får en rimelig anpart? Er den grønlandske lovgivning tilstrækkelig? Er kontrolmekanismerne stærke nok? Har offentligheden fornøden indsigt i kontrakterne? Vi ved ikke, hvad den danske regerings vurdering er.

Diskussionen vanskeliggøres af en masse fordomme. Derfor er det vigtigt at slå fast, at der ikke findes nogen som helst dokumentation for, at den grønlandske administration skulle være ringere udrustet til at håndtere udfordringerne end så mange andre. Det er også galimatias at hævde, at de grønlandske politikere skulle være uvidende om udfordringernes karakter. I lang tid har kritikken i Grønland tværtimod lydt, at regeringen var for langsom til at beslutte sig - at den tænkte sig for grundigt om. Der er bestemt ikke enighed om alt på Grønland. Debatten er intens, og op til vedtagelsen af storskalaloven var den ganske hård. Mange ændringer i loven blev foretaget i sidste øjeblik - bl.a. på grund af intern kritik fra Kuupik Kleists egne rækker. De grønlandske politikere tager et tungt ansvar for afgørende forandringer, fordi Grønland i fatal grad mangler penge til at udvikle et veludrustet velfærdssamfund.

Men der bor altså ikke flere mennesker i Grønland end i Haderslev Kommune. Langt større nationer har oplevet, hvor vanskelig en udfordring det er at forhandle de rigtige betingelser på plads med verdens største olieselskaber. Hvor vanskeligt det er at manøvrere forsvarligt på uranmarkedet, hvis man beslutter sig for det. Og hvor tungt det kan være at holde fast i egne normer, værdier, arbejdsmiljøregler osv., når den kinesiske kapital rykker ind. De grønlandske myndigheder siger, at de vil købe sig til den fornødne rådgivning i udlandet, når de ikke kan klare ærterne selv. Men opgøret med de grønlandske overenskomster er ikke nødvendigvis sidste akt.

Den danske regerings udfordring er derfor ikke kun, at den i øjeblikket blot påpeger det indlysende, at Grønland har selvstyre, når den opfodres til at tage politisk stilling. Udfordringen er snarere, at ordentlige, langsigtede og holdbare løsninger i Grønland og Arktis formentlig ville være nemmere at nå i et langt mere aktivt og opsøgende samarbejde mellem Danmark og Grønland end det, danske regeringer hidtil har haft mod på. Danmark og Grønland indtager en unik styrkeposition i det nye Arktis. I fællesskab kan de påvirke udviklingen ikke bare til gavn for Grønland og dermed hele riget, men for hele regionen.

Jamen, ønsker grønlænderne ikke bare, at danskerne holder sig på lang afstand? Overhovedet ikke. Kuupik Kleist og formanden for bestyrelsen for Grønlands Universitet, geologen Minik Rosing, satte for nylig i en kronik i Politiken - som Uffe Ellemann-Jensen også citerede fra på denne plads for nylig - denne fordom godt og grundigt på plads. De sendte en klokkeren invitation til den danske regering og erhvervsliv:

»Er det nu ikke på tide, at vi efter 300 års samvær, hvoraf størstedelen har været i fryd og gammen, åbent erklærer hinanden vores kærlighed og gensidige agtelse? Vi står stadig kejtet over for hinanden og træder os selv over tæerne, mens vi undlader at tage en mængde vigtige beslutninger til fælles gavn for Rigsfællesskabets parter.« De to foreslog en ekspertgruppe, der inden sommeren 2013 skal komme med forslag »vedrørende de konkrete skridt, Grønland og Danmark i fællesskab kan tage for at sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands naturressourcer«. Tydeligere kan det ikke siges.

En række af de arktiske udfordringer har sikkerhedspolitiske aspekter, så her kommer den danske regering under alle omstændigheder til at tage stilling. Tænk blot på det kontrolapparat, omverdenen vil kræve, hvis Grønland bliver uraneksportør. Men behovet for fælles ageren rækker videre. I udlandet breder den misforståelse sig, at Grønland hastigt er på vej til at blive et selvstændigt land, løsrevet fra den danske forbindelse. Grønland arbejder på sin egen grundlov. Grønland forhandler direkte med Kina om miner og investeringer. Sydkoreas præsident var for nylig på besøg i Grønland - uden stop i København. Grønland underskriver aftaler med EU om mineraler. Kuupik Kleist diskuterer fremtiden med Hillary Clinton - alt sammen i tråd med udviklingen af selvstyret. Det forstår de fleste i Danmark, men i udlandet ligner det en løsrivelsesproces. Sikkerhedsforskere advarer om, at andre nationer - USA, Rusland, Kina - snart begynder at tage bestik af Grønland som en kommende, svag mini-stat, ikke som et sammenhængende hele med Danmark. Også af den grund bliver den danske regering formentlig snart nødt til ikke bare at mene noget, men til at tage mere håndfast fat om invitationen fra Grønland og om resten af den arktiske udfordring.

Martin Breum er forfatter til bogen »Når isen forsvinder – Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.