Kronik

Holberg, H.C. Andersen – og taxierhvervet

Michael Møller og Niels Christian Nielsen: Skal vi tro på, at eksperter og politikere er de klogeste – eller er der nogle oplagt rigtige svar, som hver af os kunne komme med, og som ville gøre verden bedre? Lad os blive klogere – lad os se nøjere på taxierhvervet.

Hvem skal man som almindelig dansker lytte mest til, Holberg eller H.C. Andersen?

Holberg tegner i »Den Politiske Kandestøber« et billede af en dansker, som mange af os føler præcist karakteriserer de fleste andre end os selv. Kandestøberen er overbevist om, at han ville kunne styre staden bedre end borgmesteren. Da han tilsyneladende bliver borgmester, åbnes hans øjne for, at problemerne er mere komplicerede, end han havde troet.

H.C. Andersens »Kejserens nye Klæder« er gennemsyret af den stik modsatte opfattelse. Menneskene er bange for at tro på sig selv, og i frygten for at virke dumme, taler de andre efter munden. Kun det uskyldige barn siger lige ud, hvad alle kan se, nemlig at kejseren ikke har noget på.

Så hvad skal vi tro på? Skal vi tro på, at eksperter og politikere er de klogeste - eller er der nogle oplagt rigtige svar, som hver af os kunne komme med, og som ville gøre verden bedre?

Det rigtige svar er nok desværre »både og«. Nogle problemer er så indviklede, at man skal være forsigtig med som almindeligt politisk interesseret at tro, at man har gode løsninger på dem - og andre gange er der simple løsninger, men underlige magtforhold og konservatisme gør, at samfundet ikke indrettes bedre.

For at afgøre, om det ene eller det andet er det rigtige, er der sjældent nogen anden udvej end at skaffe sig dybtgående viden om det område, som man vil reformere. Vi har set på et erhverv, som alle kender noget til, nemlig taxierhvervet.

En række erhverv er genstand for en ret omfattende offentlig regulering, først og fremmest fordi de anses for at være af stor samfundsmæssig væsentlighed og fordi der er et stort behov for forbrugerbeskyttelse. Det gælder f.eks. banker, advokater, revisorer, læger, tandlæger og apotekere.

Taxierhvervet er bl.a. interessant ved, at det er meget reguleret. Det har en række ikke altid lige hensigtsmæssige konsekvenser. Til gengæld er der megen økonomisk indsigt at vinde ved et nærmere studium af taxiverdenen. Det er spækket med problemstillinger, som kan genfindes i andre erhverv. Man vil se, at nogle gange har Holberg ret, andre gange er det nok H.C. Andersen, der har det.

Taxivognmand er ikke noget, man blot kan beslutte sig til at blive, hvis man har lyst og de fornødne kvalifikationer. Det kræver en særlig tilladelse, som er svær at få. Din kommunalbestyrelse (i hovedstadsområdet kommunalbestyrelserne i fællesskab) har blandt sine medlemmer udpeget personer, der som medlemmer af et taxinævn i deres visdom fastlægger, hvor mange taxier der skal være, hvem der skal have lov til at eje disse taxier, og hvilken pris disse taxier må tage for deres ydelser.

Lad os tænke os, at lykken har tilsmilet dig, og at du har fået tilladelse til at erhverve den taxi, du i mange år har drømt om at eje. Du får kun tilladelse til at eje én taxi. Hvis du vil eje to, så skal du stille dig op i køen igen og søge om tilladelse til at eje endnu en taxi. Selv om du har 10 taxier og drevet dem godt i årevis, har du ikke automatisk tilladelse til at købe taxi nr. 11.

Hvad værre er, denne tilladelse til at eje en taxi er personlig. Taxier kan ikke ejes i selskabsform, og tilladelsen skal afleveres, hvis du dør eller føler dig for gammel til at være taxivognmand. Du må ikke afhænde virksomheden. Det giver naturligvis ikke et stærkt incitament til at tænke langsigtet. Tænk, hvis Lars Larsen skulle nedlægge alle sine dyneforretninger, når han gik på pension. Der er måske en god grund til, at Lars Larsen har kastet sig over dyner og ikke taxier.

Hvis din rygmarvsreaktion er, at man roligt kan overlade til markedet at bestemme, hvor mange vognmænd der skal være, og til den enkelte vognmand at bestemme, hvor mange taxier han vil have, er vi enige med dig. Vi er H.C. Andersens fans i denne sammenhæng!

Men for så vidt angår mange andre spørgsmål på taxiområdet er billedet mere kompliceret. Lad os tage et enkelt eksempel. Når du kører med taxa i hovedstadsområdet, betaler du efter en umiddelbart besynderlig tarif. Så længe taxien kører hurtigt, betaler du pr. kørt km. Når farten synker under en vis hastighed, slår taxametret over, så du betaler pr. minut.

Lidt eftertanke vil hurtigt vise dig, at chaufføren med den aflønning får et incitament til at give dig ondt i nakken. Han skal ikke søge at følge trafikkens flow. Enten skal han køre meget hurtigt for at indtjene kilometer, eller også skal han holde stille for rødt for at få mest mulig tidsbetaling og spare på kilometerne. Så udsættes du for en taxichauffør, der ikke følger trafikken, men skiftevis kører hurtigt og bremser hårdt op ved trafiklys, så har du her en mulig forklaring. Det virker uhensigtsmæssigt med en aflønningsform, hvor chaufføren belønnes for at køre rykvis. Én ting er dog at finde et problem, en anden er at finde en bedre løsning. Kan du finde en bedre aflønningsform?

Du kan foreslå et system, hvor man betaler for kørte kilometer, som med DSB. Med DSB skal du ikke betale mere, hvis turen tager lang tid. Det virker umiddelbart oplagt. Men måske vil du opdage, at mange chauffører så ikke gider køre taxi på det tidspunkt, hvor der er mest brug for dem, nemlig i myldretiden (hvor alle holder stille). Du har løst ét problem ved at ændre takststrukturen, men skabt et andet problem. Det er svært at afgøre, hvilket problem der er størst. Hvis du i din naivitet tror, at du let ville kunne finde en bedre takststruktur for taxier, så overvurderer du nok dine evner, og Holberg ler af dig i sin himmel. Et nøjere studie vil overbevise dig om, at selv et så tilsyneladende simpelt problem som takstfastsættelse er en højere videnskab: Hvor stor skal starttaksten være, skal den være forskellig afhængig af, om du ringer efter en taxi eller prajer den på gaden, skal taksterne variere over døgnet og efter turens længde, være forskellige på helligdage og hverdage osv.

En parallel problemstilling findes bl.a. ved såkaldt incitamentsaflønning af erhvervslivets topfolk. Mange mennesker har en fast tro på, at bestyrelser i specielt banksektoren har valgt oplagt sindssyge kontrakter, og at de selv kunne lave langt bedre kontrakter. Men det er indviklet at finde et godt prissystem for taxier, der giver chaufføren optimale incitamenter, og endnu vanskeligere i erhvervslivets top.

Taxiverdenen er spækket med mange andre interessante problemstillinger, der i første omgang ser simple ud, men ikke er det. Skal chaufføren leje bilen af vognmanden eller have en andel af det indkørte beløb, skal vi kunne vælge mellem taxier af forskelligt kvalitetsniveau osv.? Mange af disse problemer har oplagte paralleller i andre sammenhænge. Økonomisk forståelse er i høj grad et spørgsmål om mønstergenkendelse.

Både Holberg og H.C. Andersen var store digtere. Inden for økonomiens område vil det som hovedregel være bedre at læse Holberg end Andersen. Der findes nok en del problemer med oplagte løsninger, men de fleste problemer er mere komplicerede, end de ser ud til.

Så af Holberg kan man lære beskedenhed. Har du tendens til faste meninger, så søg at sætte dig grundigt ind i ét lille afgrænset område, som f.eks. taxiverdenen. Så vil din tiltro til egne ideer nok falde - og din evne til at forstå problemer på helt andre områder vil stige.

H I en nyudkommet bog. »Taxiøkonomi: Økonomi efter Georg Brandes-metoden«, påpeger forfatterne en række besynderligheder i taxiverdenen og argumenterer for, at et studie af denne sektor kan give indsigt i parallelle problemer af mere almen interesse mange andre steder i samfundet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.