Kronik

Hjerner uden grænser

Mette Thunø: Antallet af unge, der studerer på et universitet uden for deres eget hjemland, er fordoblet de seneste ti år. Men for få af dem er danskere, og for få udlændinge kommer til Danmark. Hvis vi ikke bliver en mere aktiv del af den globale hjernecirkulation, går vi glip af et enormt potentiale.

Ifølge OECD er der i dag næsten fire millioner universitetsstuderende, som læser uden for deres eget hjemland. Det er dobbelt så mange som for ti år siden. Videregående uddannelse er blevet et stort marked og en vigtig parameter i landenes konkurrence om at tiltrække de bedste hjerner og de største talenter.

Desværre har Danmark ikke formået for alvor at markere sig som internationalt uddannelsesland. Færre end seks procent af de studerende på danske videregående uddannelser kommer fra udlandet, og dermed ligger vi under OECD-gennemsnittet og under niveauet for de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det betyder, at Danmark risikerer at gå glip af en kontant gevinst: En redegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet har vist, at når vi får én højtuddannet udlænding i job herhjemme, så skaber vi to nye arbejdspladser. Og samtidig viser beregninger lavet af CBS og Dansk Industri, at højtuddannede udlændinge betaler mere i skat og bruger færre offentlige ydelser end den gennemsnitlige dansker.

Der er altså en klar værdi forbundet med internationalisering af uddannelsesområdet, men det kræver, at vi skifter syn på, hvad internationalisering er.

Kandidatuddannelsen i journalistik, medier og globalisering, som i Danmark udbydes af Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er et eksempel på, hvor det internationale uddannelsesmarked er på vej hen. Her kommer de studerende ikke blot fra Danmark, Tyskland og Portugal, men også fra Canada, Kina og Kasakhstan.

De kommer kort sagt fra hele verden. Og de er langtfra alene. De er en del af en generation af globalt orienterede unge mennesker, der kigger i alle hjørner af verden, når de vælger uddannelse.

For nutidens talenter handler det nemlig ikke kun om at rejse ud og komme hjem igen. Det kan lige så vel handle om at rejse ud og så rejse videre, inden man rejser et helt tredje sted hen. Vi ser f.eks. journaliststuderende fra Kina, der kommer til Aarhus, inden de tager på udveksling i Chile, hvorefter de afslutter deres uddannelse på et førende universitet i England.

Vi bevæger os væk fra en lineær internationalisering hen mod et komplekst kludetæppe vævet på kryds og tværs. De studerende flytter sig derhen, hvor mulighederne for at dygtiggøre sig og finde arbejde er størst.

Den udvikling stiller høje krav til både universiteterne og uddannelsessystemet om kvalitet, fleksibilitet og relevans.De danske universiteter har et solidt fundament: stærk forskning og en undervisningskultur, der fremmer kritisk tænkning og kreativitet. Kvaliteter, der er efterspurgte i verden omkring os. Men kvaliteten af det enkelte fag er i sig selv ikke nok.

Det handler om at tænke uddannelse på en ny måde, hvor vi også giver danske studerende bedre forudsætninger for at sammensætte et studium på tværs af landegrænser. Vi skal bygge mobilitetsvinduer ind i alle de uddannelser, hvor det fagligt giver mening, så alle danske studerende har bedre mulighed for at få udlandserfaring med i bagagen.

At tilskynde studerende til at tage udenlands er blot ikke længere tilstrækkeligt i et internationalt uddannelsesmarked, hvor kampen ikke alene står om at tiltrække studerende, men om at lave uddannelser sammen på tværs af institutioner og landegrænser. Her bør de mange danske regler på uddannelses­området gøres så fleksible, at der reelt er et incitament til at udvikle fælles uddannelser med udenlandske universiteter. Som vi gør det i den førnævnte journalistuddannelse.

Det nye internationale uddannelseslandskab stiller imidlertid ikke blot nye krav til uddannelsernes form og indhold. Lige nu er der alene på Aarhus Universitet studerende fra mere end 100 lande, og derfor skal der i et internationalt studiemiljø også være øget fokus på social integration af de mange forskellige grupper.

Det kræver en stærk infrastruktur for de studerende, så ankomsten og introduktionen til Danmark bliver så let som muligt.

Det kan nemlig være udfordrende at komme ind i Danmark og at opholde sig i Danmark. Lad os nu gøre det lettere at få indrejse til Danmark som studerende og forsker. Hvad med et nationalt tilmeldingssystem, som man har i andre lande, der kan gøre det mere overskueligt for udenlandske studerende at få visum og blive optaget på den rigtige uddannelsesinstitution?

Flere undersøgelser viser desuden, at studerende og forskere, der kommer hertil, har utrolig svært ved at få danske venner. Der florerer ligefrem et begreb, som udlændinge kalder ’den anden kop kaffe’. Det dækker over, at danskere som hovedregel er flinke og gerne vil mødes til en kop kaffe, men at det kan være nærmest umuligt at få os til at åbne mere op og mødes til kop nummer to. Her har både universiteterne og samfundet meget at vinde, hvis vi tør åbne os og tage en kop kaffe mere med de tilrejsende. Konkrete erfaringer fra forskellige projekter viser, at udenlandske studerende får mere lyst til at blive boende i Danmark, hvis det lykkes dem at opbygge sociale netværk.

Det sociale netværk er imidlertid ikke alt. Hvis vi vil gøre os forhåbninger om at fastholde de bedste udenlandske studerende efter endt uddannelse, ligger der en vigtig opgave i at bygge flere broer til erhvervslivet. Eksempelvis har Aarhus Universitet startet projektet InterResource, som formidler kontakt mellem internationale talenter og danske virksomheder, der kunne have brug for medarbejdere eller praktikanter. Især for små og mellemstore virksomheder er der et stort potentiale i at tilknytte studerende, som både har en stærk faglighed og et særligt kendskab til vigtige eksportmarkeder. De udenlandske studerende er ivrige efter at sætte deres kompetencer i spil, når de er i Danmark, og det kan både universiteter og erhvervsliv drage nytte af.

Blandt andet derfor er det uheldigt, at danske universiteter lige nu bliver mødt med et tilbagebetalingskrav fra Uddannelsesministeriet, hvis der et år kommer flere udvekslingsstuderende ind, end der rejser ud. Alene sidste år modtog universiteterne en regning på knap 100 millioner kroner på dén konto.

Ud over at være en kortsigtet økonomisk politik, der modarbejder internationaliseringen ved at give universiteterne incitament til ikke at tiltrække højt­uddannede udlændinge, så er dette balanceprincip udtryk for en alt for snæver opfattelse af, hvad internationalisering af uddannelser går ud på.

I stedet for nidkære optællinger burde vi arbejde målrettet for at etablere en dobbelt positiv talentbalance: både at tiltrække talenter fra udlandet og at bibringe alle danske studerende internationale kompetencer enten i udlandet eller hjemme.

En egentlig internationalisering af de videregående uddannelser vil både føre læringsmæssige og økonomiske gevinster med sig. Men det kræver dels en forståelse af, at gevinsterne ved internationalisering ikke viser sig fra den ene dag til den anden, og dels en erkendelse af, at internationalisering ikke kun er noget, der sker ude i verden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.