Kronik

H.C. Andersens juleeventyr

Birthe Rønn Hornbech: Eventyrligt. Netop julen er eventyrets tid. I julen samles familierne, og der er tid til højtlæsning. Hvad er vel bedre end et eventyr af H.C. Andersen, som handler om et lys, der skinner i mørket?

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

Danmark har fået en vidunderlig julegave: Et nyfundet eventyr af vor verdensberømte eventyrdigter H.C. Andersen. At det overhovedet har været muligt at finde et ukendt eventyr af digteren er i sig selv et eventyr, som kunne have været skrevet af digteren selv. En gennemgang af andre arkivalier fra andre borgere i Odense og København vil sikkert bringe flere eventyr frem i lyset.

Allerede den lille Hans Christian digtede. Folkeeventyrene og de mange sagn, som han hørte af de voksne, pirrede hans fantasi. Alt, hvad han fik fortalt og oplevede, lejrede sig som forråd i hukommelsen. Han fantaserede og digtede videre. Af enhver oplevelse og fortælling kunne der livet igennem springe et eventyr frem.

Hans Christian var et videbegærligt barn og aldeles uden hæmninger. De hjem, der i barndomsbyen Odense ejede bøger, fik besøg af den fremmede dreng. Han bad så indtrængende om at låne bøger. Han var svær at modstå.

Altid mente digteren, at den bedste gave, han kunne give videre til sine velgørere, var hans egne skriverier. Ikke mindst følte han stor taknemmelighed over for Madam Bunkeflod og hendes familie, som det nyfundne eventyr Tællelyset måske er skrevet til. I Bunkeflodhjemmet fandt den hungrende dreng udover bøgerne, den ånd, viden og inspiration, som han ikke kunne få i sit eget hjem. Derfor er det ikke overraskende, hvis han i taknemmelighed har givet Tællelyset til Madam Bunkeflod. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at Andersen selv har læst eventyret op for både Madam Bunkeflod og adskillige andre. Han elskede at læse op, og eventyrene skal høres.

Netop julen er eventyrets tid. I julen samles familierne, og der er tid til højtlæsning. Hvad er vel bedre end et eventyr af Andersen, som handler om et juletræ, en snemand eller et lys, der skinner i mørket.

Ikke sjældent var der mørkt i Andersens sind. Men blot et lille lys kunne fra det ene øjeblik til det andet oplyse digterens sind og hensætte ham i den højeste lykkefølelse. I eventyret Lysene funderer digteren over de meget forskellige vilkår, som mennesker og lys lever under. Vokslyset står i sølvstage i de riges saloner. Tællelyset, der ganske vist er født i det rige hjem, bliver foræret bort og må nøjes med at lyse op i den fattige kvindes stue. Her oplever tællelyset, at der er lige så megen glæde i det fattige hjem som i det rige hus.

Selvom det nyfundne eventyr Tællelyset naturligvis ikke er på højde med de udgivne eventyr, kan Tællelyset netop i denne advents- og juletid stemme sindet til eftertanke.

I skæret fra adventskransen og julelysene kan vi lytte til tællelysets tanker over tilværelsen.

Det beskedne tællelys fra køkkenet, som slet ikke er så fornemt som vokslysene i de store stager i salonerne, vil så gerne finde en mening med livet. Der må dog være en mening med, at det er sat i tilværelsen. Og lyset kaster sig ud i livet med de bedste forhåbninger. Det indlader sig gerne med sine medskabninger, for det vil så gerne lære om livet og finde sin rette plads. Tællelyset oplever, at verden kun tænker på sig selv. Verden tænker kun på at bruge lyset til egen fordel. Sorte fingre sætter sorte mærker på det hvide lys. Lyset er ikke mere pænt, og er angst for, at det har sværtet omgivelserne og fremmet det onde. Det vil dog så gerne virke for det gode, og grubler over, om det dog alligevel ikke skal lykkes for det at tjene det gode. Men ingen synes at have sans for tællelyset. Der er kun falske venner. Lyset bliver mere og mere mismodigt.

Da træffer tællelyset et fyrtøj. Fyrtøjet kender et lys, når det ser det. Fyrtøjet ved, at lyset kan flamme, ja, det ser igennem lysets snavsede ydre og ser det gode, som lyset rummer. Det er næsten som da børnene i Den grimme Ælling råber, at den nu voksne ælling er den smukkeste af svanerne. Det går med lyset, som det gik med ællingen. Begge erkender først deres sande identitet og plads i livet, da en anden vil kendes ved dem og ser igennem dem. Først ved at føle sig kendt og anerkendt mærker ællingen sin skønhed og sit imponerende vingefang.

Da fyrtøjets flamme lyser op og kommer helt tæt på lyset, smelter lysets hjerte, og lyset stråler op. Alt bliver lyst og klart. Lyset ser nu sine sande venner omkring sig. Det oplyser vejen og skuer sandheden, så man tænker på det lys, der tændtes i mørket julenat.

Også digterens egne jordiske drømme er med, når han beskriver, hvordan lyset drypper. Dråberne fra den hvide tælle dækker lyset og fortidens smuds. Og lyset skinner længe til glæde for sig selv og andre. Det blev til gavn i denne verden. Det nåede at fornemme, hvordan et smeltet hjerte kan flamme så længe, det slår.

Langt senere bruger Andersen igen det smeltede hjerte som billede på det levede liv og livets korthed. I eventyret Snemanden er digterens leg med ord dyrket helt ud i det fuldkomne. Eventyret egner sig fortræffeligt til at blive læst op ved juletræet. Det forstås af børn som voksne. Andersen fortæller, så børnene forstår staffagen, men han ved også, at de voksne lytter med. Derfor skal de have noget for tanken. Og det får vi.

Eventyret udspiller sig i den smukke vinternatur, hvor træerne står som små kunstværker behængt med snekrystaller. Børnene løber på skøjter på den frosne voldgrav.

Snemanden har ingen livserfaring. I et herligt ordspil forsøger den mere erfarne lænkehund at undervise snemanden i livets vilkår. Men snemanden forstår ikke engang sine egne følelser. Den fornemmer en særlig uro. Den længes efter at løbe med børnene på isen. Men den har også en anden længsel. Kakkelovnslængsel. Den har forelsket sig i en kakkelovn. Snemanden smelter væk af kærlighed, men får samtidig sin længsel efter at løbe lige ned i voldgraven, opfyldt.

Andersen kender alle sider af livet. Gennem en perlerække af eventyr lærer vi meget forskellige eksistenser med en lige så forskellig tilgang til tilværelsen at kende.

Den dybeste modsætning til tællelyset møder vi i det mest elskede juleeventyr, Grantræet. Det lille grantræ er så iltert med at vokse og blive til noget stort i denne verden. Det er så rastløst, at det aldrig giver sig tid til at være til stede i livet. Det vil hele tiden videre. Ikke engang i det store øjeblik, da det står pyntet som juletræ, forstår det at gribe nuet. Først da det er for sent begynder grantræet at fundere over det tabte. Det dør uden at have levet.

Ikke mindst i vor travle og selviscenesættende tid har H.C. Andersens eventyr bud til alle. Det er sjældent de ydre omstændigheder, der alene bestemmer et helt liv. Vi genkender både lyset, der tænker dybt over formålet med sit liv, og som vil finde sin rette plads i tilværelsen og som lader sig opflamme af fyrtøjet. Lige så godt genkender vi grantræet, som alene er optaget af sig selv, og som hele tiden vil videre og videre.

Den, der griber livet, kan blive lykkelig, medens den, der altid længes efter det uopnåelige, aldrig får et liv. Medens tællelyset skinner til glæde for sig selv og andre, så fortæres grantræet af den evige uro, som i dag er blevet en folkesygdom i den rige del af verden. Det dør uden at efterlade sig noget til denne verden og uden et eneste øjeblik at være rigtig lykkelig.

Det er uden betydning for forståelsen af eventyrene, om et eventyr handler om et tællelys, en snemand eller et grantræ.

Eventyrdigteren går i den grad ind i den enkelte skabnings eller genstands eksistens og fremstiller den enkeltes skæbne så bekendt og aktuelt, at børn og voksne i hele verden stadig henrykkes over eventyrene.

H.C. Andersen måtte gå så grueligt meget igennem. Men så blev han berømt, ikke mindst på grund af eventyrene. I sine erindringer bemærker digteren selv, at eventyrene efterhånden blev så populære, at der hvert år måtte ligge et nyt eventyrhæfte under juletræet.

Andersens eventyr er stadig den bedste julegave til store og små.

Glædelig jul!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.