Kronik

Grønland - udsigt til sol bag mørke skyer?

Valg. Straks efter valget i Grønland bør den danske og grønlandske regering sammen med erhvervsorganisationer og pensionskasser indlede en oprigtig og fordomsfri analyse af hvilke samarbejdsmodeller, der kunne sikre Grønlands økonomi og Danmarks interesser i Grønland.

Der er store forventninger til Grønlands potentiale - inden for mineralske råstoffer, turisme, vedvarende energi og andre erhvervsområder. Men på dagen for valget i Grønland er det vigtigt at slå fast, at der ikke bare er et stort potentiale i Grønland. Grønland er allerede på en række områder en væsentligt større succes, end debatten mange steder giver indtryk af.

Det er en udbredt opfattelse i dag - både i Grønland og i Danmark - at Grønlands nyere historie er ét langt katalog over sociale katastrofer, politiske skandaler, koloniale og postkoloniale overgreb og skuffelser af enhver art. Man glemmer, at den overvejende del af den grønlandske befolkning lever gode liv, er sunde og socialt velfungerende, bruger og nyder de muligheder, som natur og kultur tilbyder, og er glade for deres tilværelse i det hele taget. Nuan (dejligt) er nok det mest brugte ord i grønlandske Facebook-opdateringer.

Der er en udbredt forestilling i Grønland om, at Grønland har en lav levefod og en dårlig økonomi, og at årsagen er, at Danmark udplyndrer landet for dets rigdomme. Der er endda grønlandske politikere, som mener, at bloktilskuddet fra Danmark i virkeligheden er en indtægt for Danmark og en udgift for Grønland. Sandheden er, at Grønland har en relativt høj levefod og et velfungerende velfærdssystem, set med globale øjne. Ifølge en opgørelse fra FN ligger Grønlands bruttonationalprodukt per indbygger omtrent på niveau med Tysklands. Købekraften er dog lavere, da priserne er højere i Grønland end i Tyskland, men det ændrer dog ikke ved, at levestandarden i Grønland er høj.

Men mens det er en myte, at den grønlandske levefod er lav, så er det desværre ingen myte, at den grønlandske samfundsøkonomi skranter. Det er der flere årsager til. Først og fremmest er den grønlandske infrastruktur uforholdsmæssig dyr i drift. Med en befolkning på 56.000 personer fordelt på 4.000 km kyst er opretholdelse af transport, vand- og elforsyning, sundhedsvæsen, uddannelse og alle andre samfundsfunktioner en næsten umulig opgave, selv uanset klimaet. Når man så lægger et arktisk klima og en alpin topografi til, er det lidt af et mirakel, at det er lykkedes at skabe og opretholde et sammenhængende velfærdssamfund i Grønland. Når økonomien så alligevel er yderst ustabil og med udsigt til kollaps, skyldes det, at der ikke er sket nogen væsentlig udvikling i Grønlands erhvervsliv gennem mange år. Hertil kommer, at de nødvendige reformer som Grønlands Økonomiske Råd gennem en årrække har efterlyst, desværre ikke er blevet effektueret.

Gennem de seneste år har der været en politisk opfattelse i Grønland af, at reformer ville være smertevoldende, men heldigvis unødvendige. Man har bildt sig selv ind, at kommende kolossale indtægter fra mineralske råstoffer ikke alene ville afværge et offentligt underskud, men ligefrem ville være i stand til at erstatte bloktilskuddet fra Danmark med egne grønlandske indtægter. Det har nu vist sig, at det ikke er muligt. Mineralske råstoffer er ikke et vidundermiddel, som kan redde Grønlands økonomi med et snuptag. Det har endda vist sig vanskeligt overhovedet at opnå et væsentligt bidrag til den grønlandske økonomi fra udnyttelsen af mineralske råstoffer.

Grønland har således grundlæggende brug for at skabe et mere attraktivt erhvervsklima ved at foretage de nødvendige reformer, særligt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Kun på den måde vil det være muligt at løfte velstanden og dermed sikre fundamentet for et velfærdssamfund.

Den langsomme og ikke realiserede udvikling af råstofsektoren har til dels sin rod i en opfattelse af, at mineralske råstoffer er værdier af samme natur som penge. Selskaber, som vil udvinde råstoffer og tjene penge til sine investorer, opfattes som udnyttere, der berøver Grønland dets retmæssige ejendom. Der findes ganske rigtigt eksempler på, at selskaber har udvundet fattige landes naturressourcer uden at skabe værdi til landenes befolkninger, men der findes langt flere eksempler på, at private selskabers udvinding af mineralske råstoffer har skabt arbejdspladser og økonomisk fremgang. Der findes derimod ingen eksempler på, at naturressourcer har skabt værdi for samfundet uden, at nogen har tjent penge på at udvikle industrien.

Det hænger sammen med, at råstoffer ikke er penge i sig selv. Råstofferne er grundlaget for nogle erhverv og virksomheder, som skaber værdi, og en væsentlig del af denne værdi kommer tilbage til samfundet gennem løn til dem, der arbejder i erhvervene. Opfattelsen af råstoffer som værende en slags penge har smittet af på forvaltningen af de grønlandske råstoffer.

I forsøget på at optimere samfundets andel af kommende indtægter fra minedrift, har politikerne måske mere fokuseret på at få så stor en andel af hvert enkelt projekt som muligt, fremfor at få sat så mange projekter i gang som muligt - og så høste de langt mere betydelige gevinster, der ville komme i form af arbejdspladser, skatteindtægter og udvikling af virksomheder i Grønland. Samtidig har hyppige ændringer i rammevilkårene hæmmet lysten til at investere i minedrift. Resultatet er et grønlandsk råstofeventyr, der bliver ved med at befinde sig i horisonten i stedet for i nutidens virkelighed.

Grønland kan – og skal – indfri sit store erhvervsmæssige potentiale inden for råstoffer, fornybare ressourcer, turisme og vedvarende energi. Ligesom alle andre steder i verden kan sådan et potentiale kun omsættes til værdi for samfundet under forudsætning af, at der er kapital, som kan investeres i udvikling, at der er lokal opbakning, og at befolkningen kan deltage i aktiviteterne og præge udviklingen - og sikre sig en del af indtægterne som løn. Alle tre dele mangler i forskellig grad i Grønland.

Kapital findes ikke i tilstrækkeligt omfang i Grønland, og derfor skal kapitalen i vidt omfang komme ude fra. Men heldigvis kan Grønland gøre sit til at tiltrække investeringer, nemlig ved at skabe sikkerhed om de fremtidige rammevilkår og en effektiv forvaltning.

Den lokale opbakning til at gennemføre projekter er ikke altid entydig, hvilket hæmmer interessen fra udenlandske investorer. Her er der dels behov for klare og entydige krav til, hvordan befolkningen skal inddrages i forbindelse med, at de konkrete projekter bliver udformet. Dels er der behov for en grundig grønlandsk diskussion om, hvad det er for en slags erhvervsudvikling, man ønsker sig, og hvordan den skal bidrage til at sikre en fremtidig bæredygtig økonomi.

Den tredje hæmsko er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Grønland. Det skyldes både den lille og spredte befolkning og et gennemgående lavt uddannelsesniveau. Den bedste måde, som Grønland kan sikre sig et højt udbytte af kommende erhvervsprojekter på, er ved at opbygge en kvalificeret arbejdsstyrke, som i kraft af deres arbejde på projekterne også kan præge dem på bedste vis for det grønlandske samfund. Og mens man venter på de konkrete projekter i Grønland, kan disse folk med fordel rejse ud i verden og gøre sig erfaringer med lignende projekter.

Så længe Rigsfællesskabet opretholdes, har den danske stat en klar interesse og et medansvar for, at Grønland udvikler sig harmonisk - og for at selvstyrelovens intention om øget økonomisk og politisk uafhængighed for Grønland bliver opfyldt. Det er vigtigt at skelne klart mellem afhængighed og sammenhold. Sammenhold opstår på grundlag af gensidig interesse. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at styrke samarbejdet mellem Danmark og Grønland om at sikre velstand i begge lande ved at opbygge nye erhverv og sikre en fortsat kulturudveksling – og at afhængighedselementet i forholdet mindskes.

Straks efter valget i Grønland bør den danske og grønlandske regering sammen med erhvervsorganisationer og pensionskasser indlede en oprigtig og fordomsfri analyse af hvilke samarbejdsmodeller, der kunne sikre Grønlands økonomi og Danmarks interesser i Grønland gennem udvikling af nye erhverv og strategiske partnerskaber. Dette kunne for eksempel omfatte et partnerskab om udvikling og udnyttelse af Grønlands vandkraftpotentiale eller oprettelse af en fond til erhvervsudvikling i Grønland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.