Jeg synes egentlig J.A.Sørensen beskriver en tilstand, som selvom den er blevet helt aktuel, egentlig har været beskrevet og diskuteret i hvertfald i et års tid-og med det samme indhold og de samme betænkeligheder: Omkring dansk andel af indtægter, kinesisk indflydelse på lokal grønlandsk politik herunder lidt vage bekymringer omkring Danmarks ansvar for udenrigs-og sikkerhedspolitik samt ikke mindst bekymring for om man mon nu kan klare de udfordringer der eksisterer for en svag administration når man skal tackle internationalt funderede mineselskaber og al deres sikkert mindre hensynsfulde planer med Grønland.
Der er ikke rigtig noget nyt i din kronik og dine anbefalinger.
Hvis hovedbudskabet er at Danmark skal blande sig uden om synes jeg da at statsministeren netop har sagt at det er det man agter at gøre i respekt for selvstyrelovens af 2009 bestemmelser om overdragelse af råstofområdet til selvstyrets egen forvaltning, bortset fra de internationale forpligtelser der følger med evtl. udvinding af uran(kvanefjeldet)
Hun siger nærmest lige ud at det må de selv ligge og rode med-men på en pænere måde.
Min sjæl hvad vil du mer ?
En indblanding i tilvejebringelse af de nærmere betingelser for evtl tildeling af en egentlig udnyttelseskoncession og de måder man burde sikre indtægter til Grønland på kan også meget vel fedte Danmark ind i et medansvar for projektets bæredygtighed.
Vel at mærke uden at have bestemmende indflydelse på hele forløbet.
Med Grønlands tilbøjelighed til i historisk tid at gøre netop Danmark ansvarlig for alt dårligt burde man holde sig langt væk.
Grønlands nationalbudget ligger på godt 6 mia kr og Danmark bidrager til det med et bloktilskud på 3,5 mia (2009 pristal ),som det fuldstændigt er overladt til grønlænderne selv at anvende efter forgodtbefindende. Hertil kommer statslige udgifter til opfyldelse af resterende statslige opgaver på ca 600 mio kr om året.
Så man bidrager da ganske pænt og er kun interesseret i at Grønland selv tjener så mange penge som muligt, da Danmark iht selvstyreloven jo skal have halvdelen af indtægterne fra råstofudvinding indtil de overstiger bloktilskud mv, hvorefter man skal forhandle om yderligere indtægter man i dag ikke ved en snus om. Det varer også en rum tid, måske 10-15 år før det bliver aktuelt og der heller nogen der ved en anden snus om hvordan verden ser ud til den tid.
De sidste bemærkninger knytter sig til andre indlæg.

Selvfølgelig! Så kunne vi som sædvanlig betale omkostningerne og gildet for dem for så at få løbepas, hvis og når der måtte komme penge ud af projektet.
Grønlænderne vil uden tvivl med deres enestående kompetance og sans for at få ting til at fungere så rigtig udmærket sikkert sagtens kunne tumle de dumme kinøjsere.
Deres ekspertpanel bliver nok ikke bare sådan lige at snøre, og da slet ikke hvis man følger kinesisk forhandlingstaktik. Bare ærgerligt at Per Hækkerup ikke længere eksisterer, for så kunne de da nok få et par gode og nyttige fif.

Grønland, der rummer store mineralrigdomme, er blevet legeplads for kinesere, australiere og canadiere.

39 mineralefterforskningsselskaber - to af dem er danske selskaber – leder efter råstoffer i Grønland, som siges at rumme guld, sølv, diamanter, kul, olie, zink, kobber, wolfram, molybdæn, uran, thorium, sjældne jordarter m.m.

Selskaberne er allerede ved at åbne miner i Grønland; men opererer via skuffeselskaber i skattely. Mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab ejes nu af to skuffeselskaber i skattelyet Jersey. London Mining er ved at åbne en jernmine tæt på Nuuk og investerer 14 milliarder kroner sammen med en kinesisk statsbank.

Viser det sig, at et stort grønlandsk mineralfund er rentabelt at udnytte, kommer de udenlandske mineselskaber, banker, store pensionskasser og store fonde formentlig på banen. - Kinesiske og sydkoreanske investorer, vestlige multinationale mineselskaber som BHP Billiton, Clencore, Anglo American og Rio Tinto, Vedanta. banker og industriselskaber viser interesse på flere grønlandske projekter. Nogle af disse står sandsynligvis klar til investere i miner i Grønland og rykker ind med milliarder af dollar, når tiden er moden. - Også Danmarks største pengetank, pensionskassen ATP, er interesseret, men må ifølge nuværende lovgivning ikke drive mineselskaber.

Ved gennemførelse projekter til over 5 milliarder kroner skal der kunne ansættes udenlandsk arbejdskraft efter udenlandsk overenskomst. Vedr. det gigantiske jernprojekt i bunden af Nuuk-fjorden, tales der om beskæftigelse af tusinder af kinesiske arbejdere.

Det britiske mineselskab London Minings kinesiske storentreprenører og USAs aluminiumsgigant Alcoa planlægger investeringer for 40 milliarder kroner i en jernmine og en aluminiumsproduktion.

Der er en lang række udfordringer skal løses bl.a. med henblik på, hvordan Grønland får gavn af råstofferne.

Har du lagt hånd på Herrens plov, så se dig ikke tilbage.

Nu er Folketingets lov om råderetten over undergrunden vel ikke at sammenligne med Vorherres evighed, men bare en lov som alle andre love.

Lidt pompøst udtrykkes det med ordene: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget.

Det betyder på jævnt dansk, at Folketinget til enhver tid selv beslutter.

Og dårlige tidligere beslutninger, kan naturligvis ændres.

Det så vi, da man ændrede loven om Stænklapper for nogle år siden, og det vel man se, når selvstyrelovens konsekvenser går op for befolkningen.

Det vil dog være lettere at omlave selvstyreloven allerede nu inden der indgås for mange internationale kontrakter.

PS
Jeg bidrager via Bloktilskuddet til Grønland, da jeg finder, at vi bør støtte på de sociale, sundhedsmæssige og undervisningsmæssige områder m.m.
Men jeg finder det i strid med Bloktilskuddet, at selvstyret bruger en del af det på at oprette konsulater i udlandet, da udenrigspolitik ikke er rådets opgaver.
Der er i Grønland områder med stor social nød. Og selvstyret bruger penge som er afsat til sociale formål på at rejse Jorden rundt som politikere.