Kronik

Gør dem dog til »Dansk Sproglevn«

Thomas Skovgaard Pedersen: Hvor er det ærgerligt, at vi har et sprognævn, der i praksis dømmer alle dem, som ikke lige har en god sprognæse eller social arv, til at være underlagt et sæt skriveregler, som stempler deres sprogbrug som fejlfyldt – hele livet.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

Reglerne for dansk retskrivning er håbløse. Skriftligt dansk er besværligt, reglerne skaber sprogapati, og sidst – men vigtigst – sprognævnet bidrager til social eksklusion. Dansk Sprognævn løser sin opgave så dårligt, at de burde lukkes og derefter enten erstattes af anarki eller af en ny og bedre institution.

Tag noget så relativt simpelt som brugen af bindestreg, hvor der ifølge de nuværende regler er vidt forskellige retningslinjer for, hvornår de skal bruges. Man kan fx prøve at spørge sig selv om, i hvilke af disse tre sammensætninger brugen af bindestreg er korrekt: »hjerte-kar-sygdom«, »gør det selv-metode« eller »gåhjemmøde«? Svaret er, at alle disse tre ord er stavet helt korrekt – og de kan efter de nuværende retskrivningsregler kun staves på disse måder. Prøver man at sætte sig ind i hvorfor, er der naturligvis begrundelser for, at det forholder sig sådan. Men for alle andre end særligt interesserede lingvister og cand.mag.er giver reglerne for bindestreg ingen mening. Et andet sted, hvor de retskrivningsregler er så finurlige, at det virker komisk, er i formaliseringen af flere korrekte staveformer for det samme ord. Når man fx får en rift og vil sætte et plaster på sårskorpen, hedder det mon så »hæfteplaster« eller »hefteplaster«? Eller når en person er i spjældet, er der så tale om tyve dages »hefte« eller »hæfte«? Og en lille notesbog, man skriver i – er det mon så et »hefte« eller et »hæfte«? Fortvivl ej, hvis du ikke lige ved det, for både hæfte og hefte kan bruges i alle tilfældene.

Et yderligere eksempel på, at der er gået inflation i staveformerne, finder man måske ud af, når man har tynd mave under ferien i udlandet og gerne vil skrive et postkort hjem om oplevelsen. For staves et sådant maveonde mon »diare«, »diaré«, »diarre« eller »diarré«? Igen er der ingen grund til at fortvivle, da alle fire stavemåder står i Retskrivningsordbogen. Som lægmand undrer man sig over, hvad man skal med en retskrivningsordbog med op til fire stavemåder for ét ord.

Et tredje område, hvor der er så mange retskrivningsregler, at det er helt håbløst, er for kommasætning. Når man fx skriver om Helle Thorning-Schmidt og bruger hendes titel, skal der så komma om hendes navn eller ej? Skriver man Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, eller statsminister Helle Thorning-Schmidt. Sagen er, at begge disse kommasætninger er korrekte – uden at der dog her er tale om valgfrihed. Og disse regler giver såmænd sikkert god mening for folk, som også ved, hvad en apposition er. Men for resten af befolkningen giver reglerne for, hvorvidt der fx skal komma rundt om personnavne, meget lidt mening. Og skulle man være blandt de få, der har styr på den slags, snubler man sikkert jævnligt i kommafælden om, at kommaer næsten altid skal sættes foran hv-ord. En tredje snublefælde i de nuværende kommaregler er, at de nuværende regler faktisk ikke er det gamle grammatiske komma, som mange fejlagtigt tror. Dansk Sprognævn lærte nemlig åbenbart intet af fadæsen om pausekommaet. Så i dag har vi faktisk stadig to parallelle kommasystemer, hvilket kaldes det valgfrie startkomma. Reglerne er således i dag sådan, at hver gang man starter på en ny sætning, skal der et komma foran – lige meget hvor håbløst ensom og fjollet den foranstående sætningsstump kommer til at se ud. Hvis man vel at mærke har valgt at bruge det valgfrie startkomma i sin tekst.

Dansk retskrivning er altså ikke ligetil. Det skaber mindst tre problemer. For de mange af os, der rigtig gerne vil mestre det danske sprog som en del af vores arbejdsliv, fører det til dagligt besvær. For uden konsistente og forudsigelige regler skal man jævnligt tjekke Retskrivningsordbogen, hvorvidt man nu husker rigtigt. Men det er til at leve med, selvom det er irriterende i en travl hverdag.

Men for alle dem, for hvem det ikke er en del af deres faglighed at kunne skrive korrekt dansk, fører det til sprogapati. Fra mit tidligere job som kommunikationsmedarbejder i Lægemiddelstyrelsen husker jeg fx engang, hvor jeg havde fundet en konsekvent sprogfejl i styrelsens hjemmesidetekster. Det drejede sig blot om en bindestreg, der var sat forkert. Da jeg af natur ikke er en sprogstrammer, begyndte jeg blot at rette det i teksterne, der kom forbi mit bord, så vi i det mindste kunne skrive korrekt fremadrettet, hvilket også er et lovkrav til offentlige institutioner. Reaktionen fra den ellers meget omhyggelige specialkonsulent var cirka: »Skal vi ikke bare gøre, som vi altid har gjort, så vi er konsistente! Og reglerne ændrer sig alligevel på et tidspunkt.« Sagen var langtfra enkeltstående og illustrerer, at selv universitetsuddannede mennesker finder retskrivningsreglerne så komplekse, at de opgiver at sætte sig ind i dem. Det er den langsomme død for idéen om fælles danske retskrivningsregler, når selv de højtuddannede giver op.

Men endelig er der det alvorligste problem: Denne høje kompleksitetsgrad i retskrivningsreglerne er også en social barriere. Har man ikke godt sprogøre eller kommer fra et hjem med boglige forældre, er det stejlt op ad bakke at få styr på skriftligt dansk. Læserne af denne avis er sikkert sprogstærke – men prøv lige at forestille dig den situation, at man aldrig skriver en fejlfri stil, aldrig formulerer en korrekt faktura eller aldrig forfatter et fejlfrit foreningsreferat.

Jeg tager hatten af for alle dem, der ikke lader sig gå på af sådanne oplevelser. Men hvor er det ærgerligt, at vi har et sprognævn, der i praksis dømmer alle dem, som ikke lige har en god sprognæse eller social arv til at være underlagt et sæt skriveregler, som stempler deres sprogbrug som fejlfyldt – hele livet. Og så tænk endvidere på den store gruppe af mennesker, hvis forældre er kommet hertil fra udlandet, eller som selv kommer fra udlandet, og som gerne vil mestre dansk. For dem må retskrivning svare til et liv værre end Sisyfos’.Dansk Sprognævn vil sikkert svare på ovenstående kritik med, at de skam imødegår nogle af kritikpunkterne med den nye retskrivningsordbog, der kommer senere i år. Det er delvist korrekt, men linjen i sprognævnets arbejde er fortsat den samme. Flere uigennemskuelige undtagelser og regler, der opleves som arbitrære, og som vil nære sprogapatien yderligere. Sekundært vil nævnet måske henvise til sit svage lovmæssige mandat. I så tilfælde demonstrerer nævnet blot, at de ikke har slagkraft til at påvirke egne rammer, når der ellers kunne være ganske meget brug for det.Vel vidende, at der sikkert ikke er nogen politikere, der gider engagere sig i vores sprog, hverken ud fra et ønske om at værne om en fælles sprogkultur her i Danmark eller fra et ønske om at undgå social stigmatisering, er det værd at prøve en anden argumentation for at få gjort noget ved problemet.I disse tider, hvor riget fattes penge, og Danmark skriger på højere produktivitet, vil det være oplagt at give en opadstræbende fuldmægtig i Finansministeriet opgaven at beregne, hvor mange resurser der spildes ved, at et helt land trækkes med dårlige retstavningsregler. Derefter kan vedkommende lave to gevinstberegninger. En for helt at droppe fælles danske retskrivningsregler og en anden for at fyre Dansk Sprognævn og i stedet ansætte nogen, der kan finde ud af at lave et nyt sæt retskrivningsregler. De skal være så lette, at mindst halvdelen af befolkningen i Danmark kan finde ud af at bruge dem.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.