Noget er råddent i psykiatrien
Kronikøren fortæller om sine hårrejsende oplevelser som patient på en psykiatrisk afdeling. Og sammenligner dem med sine positive erfaringer som kræftpatient. Der er en verden til forskel. Det er ikke kun et spørgsmål om en skæv tildeling af midler. Der er tale om dybe kulturforskelle.
Kommentarer
Lidt tjek på fakta ville være rettidig omhu
To bemærkninger til den i øvrigt aldeles udmærkede og meget - næsten - velskrevne artikel om "Dansk Sproglevn":
1) Hæftestraffen blev afskaffet 1. juli 2001, altså for mere end 10 år siden!
2) Lidt over halvvejs i artiklen skriver du: "Har man ikke et godt sprogøre eller kommer fra et hjem med boglige forældre" - der mangler vist en negation: Er det "stejlt op ad bakke", hvis man kommer fra et hjem med boglige forældre?
SIC.
Henrik Faursby Ahlers
Sprognævnet er slet ikke så tosset
Dansk Sprognævn dømmer ikke nogen til noget som helst, men tager bare pulsen på udviklingen af det danske sprog - og det synes jeg bestemt, de skal blive ved med.
Det er ikke et brugbart argument mod sprognævnets arbejde, at nogle har problemer med de opstillede regler, for hvis det skal være målestokken, kan man jo ikke opstille regler for noget som helst.
Og omvendt er det altså heller ikke noget brugbart argument mod nutidig sprogbrug, at det får diverse afdøde dansklærere til at rotere i deres grave. Så lad dem roligt rotere videre.
Eller kort og godt: Tag det med et smil! Langt de fleste danskere har et ganske afslappet forhold til retskrivningsreglerne, så at evnen til at beherske disse perfekt har indflydelse på folks sociale position, vil jeg uden videre afvise. ;-)
dårlige sprogkunskaber er et problem i hele den vestlige verden
Som svensker er jeg enig i at det danske skriftsprog er meget svært at finde ud af men det her problem er nærmest universellt. Som nogen siger skyldes det skolen, siden 1960'erne har den socialistiske ideologi som helt dominerer den vestlige verden og især pedagogiken arbejdet for at ingen børn skal lære grammatik. Det er den naive forestilling om at alt bliver ligestillet hvis man lader alle gøre på den måde det passer dem, dvs sproglig anarki, der har skabt det her. Socialismen og nu post-modernismen (eller post-marxismen) kan ikke have at der er forskel mellem mennesker, det modvirker idén om at alt skal være ligestillet. Resultaten bliver at man i skolen nægter at ge børn de kunskaber de har brug for så det kan klare sig i et samfund der er helt bygget op af tekst.
Reglerne for komma er her:
Komma sættes når helsætninger forbindes med hinanden. Det var koldt, og vi gik hjem. Og ved opremsninger: Der var flere politikere tilstede, statsminister Helle Thorning-Schmidt, Johanne Schmidt-Nielsen, Margrethe Vestager, og Anette Vilhelmsen.
Ift. det der står i kronikken om komma er reglerne sådan her:
Når en sætning indledes med en ledsætning, skal der være komma mellem ledsætningen (bisætningen) og hovedsætningen:
Fordi det regnede, gik vi hjem. Men hvis hovedsætningen kommer først skal der ikke være komma: Vi gik hjem fordi det regnede.
Og hver gang man starter på en ny sætning skal der være et punktum. Og sætningens første bogstav skal staves med stort.
Kronikken i Berlingske i dag er fuld af fejl. Vi må rette op på dette.
Helt i hegnet
Kære Karsten Aaen.
Det er simpelthen ikke rigtigt, når du skriver, at
"Når en sætning indledes med en ledsætning, skal der være komma mellem ledsætningen (bisætningen) og hovedsætningen:
Fordi det regnede, gik vi hjem. Men hvis hovedsætningen kommer først skal der ikke være komma: Vi gik hjem fordi det regnede.", og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor i alverden du har dine tegnsætningsregler fra ?
I din egen kommentar mangler der kommaer: Efter "sættes" og omkring den indskudte sætning i 2. pind, der hedder "der står i kronikken om komma" (altså efter "det" og før "er". Reglerne ift indskudte sætninger er nemlig, at hvis du tager det, der er mellem kommaerne, ud, skal du kunne læse resten som en sætning). Derudover skal der iflg reglen for opremsninger IKKE være et komma før "og Anette Vilhelmsen" i din opremsning.
Hvis du læser Karnov's lovsamling, ville du godt nok komme på arbejde rent mentalt, hvis du skulle følge dine egne regler. Dér er sætningerne så lange og så indskudte, at det simpelthen er uladesiggørligt at begynde at skelne mellem hoved- og bisætninger. For at kunne forstå dem, er det nødvendigt at følge en god tommelfingerregel, som er, at for hver gang, du har et grundled og udsagnsled, har du et komma. Således skal der også være komma, selvom årsagen står til sidst - og således mangler der et komma i din sidste konklusion.
En sætning defineres muligvis som det, der befinder sig mellem to punktummer, men din kommasætning er helt i hegnet. Har du i øvrigt hørt om pausekommaer ? Dem sætter man, hvor det vil være gavnligt for læseligheden af det skrevne - samt for forståeligheden. :o)
Med venlig hilsen
Lone
Ikke korrekt kritik.
Hej Henrik
Dit 2. eksempel er desværre ikke korrekt kritik.
I den nævnte sætning bruger Thomas Skovgaard Pedersen (TSP) ordet "man" som grundled for begge udsagnsled (verber), og da negationer hæfter sig til grundledet, har han kun brug for én negation.
Her er et eksempel på min argumentation: ”Hvis jeg ikke tager en rød kjole på eller børster mine tænder, kan jeg regne med at blive bænkevarmer til ballet".
Her er man da ikke i tvivl om, at hun både skal tage den røde kjole på og børste tænder for ikke at blive bænkevarmer, vel ?.
Eller endnu enklere: ”Jeg vil ikke gå på månen eller tralle i frokostpausen”.
Tricket er, at der kun er éen sætning med ét grundled og flere udsagnsled. Negationen hæfter sig som sagt til grundledet og IKKE til udsagnsledet.
Hvis TSP i stedet havde skrevet: "Har man ikke et godt sprogøre, eller kommer man fra et hjem med boglige forældre" havde du haft ret. Så mangler der en negation. Men nu er der også to grundled (2 x ”man”) og to udsagnsled - adskilt af et komma. Meningen er den samme, men TSP har i den originale sætning blot "sparet" et grundled (man) og dermed både et komma og en negation væk !
En lille kringle: Hvis TSP havde erstattet ”ikke” med ”hverken”, havde du garanteret ikke reageret :o)
Med venlig hilsen
Lone
Om skolegården som legecenter.
En skolegård har tavler og byggelegeplads med åbne værksteder, der bruger Noesgårds stavelister som håndværkersprog; en skolegård har også en friluftscene med alsang, folkedans og cirkus; Grundtvig skrev 1600 sange og salmer, Danmarks Historie og Bibelhistorie på vers; dansen er det væsentligste i en opdragelse, den forener, sang, musik, bevægelse og social samvær og cirkus er festlig, folkelig og fornøjelig med en sognebetjent som pedel, gårdvagt og tryllekunstner; en skolegård er skøjtebane om vinteren, se Torvet i Esbjerg.
Dårligt sprog
En ikke uvæsentlig årsag til det dårlige sprog, skyldes dem der formidler det. I første omgang fra skolelærere der ikke for korrigeret børnene i skolen (formodentlig fordi de heller ikke kan), dernæst journalister der også har utrolig mange sproglige fejl.
Af torne kan nævnes:
Ligge / lægge - Det er underligt at så mange ikke kan dette. Hvis man bytter ud med sidde / sætte er der aldrig fejl. Ligge er nu engang en vandret placering f.x på sofaen. Lægge er en handling. Så man 'ligger' altså ikke noget på plads, ligesom man heller ikke 'sidder' noget på hylden.
Yderligere eksempel: Det hedder altså pennalhus med 2 x n. Ordet kommer fra flertalsordet penne. Næppe mange vil skrive pene når der menes penne.
Dansk Sprognævn burde tage en mere offensiv rolle, hvor diverse uddannelsesinstitutioner, nyhedsmedier med flere, hvor der er mange sprogfejl, bliver orienteret om korrekt brug af sproget.
I stedet har vi fået en institution, hvor man har en observerende rolle og dermed korrigerer sproget til den fejlagtige brug.
Danmarks fortsatte nedtur
I England, Tyskland og især Frankrig mener man sproget er vigtigt. Der gøres meget for, at børnene i skolen tilegner sig korrekt sprogbrug. Og man har naturligvis institutioner svarende til det danske sprognævn. Jeg tror, at en kronik som denne ville være utænkelig i de lande. Men den er betegnende for den fortsatte nednivellering af sproglig kompetence i Danmark.
Om Børnenes Jord.
I Vrå lå en vuggestue midt på Børnenes Jord, der var en legeplads med stilladser, hvorunder 20 mørkeblå barnevogne stod i skyggen, dækket af blåt net. Der var ingen stemmer af forældre, søskende eller bedsteforældre, kun tavshed. Hvem lærer børn at tale i en kommunistisk vuggestue? Stilladstrolde griner og brøler kun, for de mangler de små børns lyse smil og undgår Ingemanns morgen- og aftensange.