Kronik

Glædelig Eid til alle muslimer!

I Danmark kan man leve, som man vil, men man kan ikke lave samfundets grundlæggende principper om, og det er vel ikke for meget forlangt, at man indretter sig efter det samfund, som man er blevet en del af.

Inger Støjberg MF (V)
Inger Støjberg MF (V)

Mandag afsluttes ramadanmåneden, og det er derfor en vigtig helligdag for mange muslimer i Danmark. Det fejres overalt her i landet – og godt for det. For Danmark er bygget på et fundament af frihedsrettigheder, herunder religionsfrihed og dermed retten til at dyrke den Gud, som man tror på. Jeg glædes ved, at det er sådan.

For mig er afslutningen af ramadanmåneden en oplagt anledning til at gøre status over de udfordringer, vi som danskere står over for, når det handler om integrationen af det næststørste religiøse samfund i Danmark. For det ønskelige er, at alle danske muslimer bliver en reel del af samfundet.

I Danmark kan man leve som man vil, men man kan ikke lave samfundets grundlæggende principper om. Man kan ikke ændre på fundamentet, men man kan bygge sin tilværelse ovenpå det. Det står ikke til at ændre, hvilket er vigtigt at slå det fast, for der er desværre alt for mange ikke-vestlige indvandrere i Danmark, som ikke hylder frihedsrettighederne og demokratiet. Sagt ligeud, så er det primært muslimske indvandrere, der ikke hylder demokratiet og friheden. I visse miljøer modarbejdes det direkte.

Vi har senest set det omkring moskeen på Grimhøjvej i Aarhus, hvorfra der bliver hvervet hellige krigere til Syrien, og senest har stedets imam, Abu Bilal, i en fredagsbøn i Berlin bedt om Allahs hjælp til at dræbe jøder. Det er uhyrligt, og det kaster skam over islam, når en imam på den måde skubber sin tro foran sig i en forkvaklet kamp mod vestlige værdier. Men det viser desværre også i sin tydelige enkelhed, hvilke problemer vi står over for, når det handler om visse muslimske miljøer. For mange ikke-vestlige indvandrere med muslimsk baggrund ønsker ikke vores frihedsorienterede samfundsmodel. Problemet forstørres af, at der – af angst for at træde nogen over tæerne – ikke bliver gået håndfast til værks for at løse problemerne.

Jeg er helt bevidst om, at hylekoret af politisk korrekte, venstreorienterede og få debatstærke muslimer vil stille sig kritisk an over for det, jeg skriver i denne kronik. De vil hævde, at jeg generaliserer, og at det er helt forkert at sige tingene ligeud, da det vil polarisere debatten og dermed skabe en »dem og os«-kløft. Mit synspunkt er omvendt, at det er yderst sjældent, at man hører f.eks. kristne – eller ateister for den sags skyld – hævde, at frihedsrettigheder og demokrati er et forkert fundament at bygge samfundet på. Derfor mener jeg, at det er på sin plads at sige ligeud, at alt for mange muslimer i Danmark praktiserer en middel­alderlig tolkning af Koranen, og at det forhindrer dem i at tage del i den almindelige danske hverdag.

Jeg er liberal, og derfor vil jeg ikke tvinge kvinder til at tage tørklædet af, selv om jeg mener, at det er et kvindeundertrykkende symbol. Jeg vil ikke lukke de muslimske friskoler, men have et håndfast tilsyn med dem, og jeg vil ikke tvinge indvandrere ind i dansk foreningsliv, selv om jeg mener, at det ville være godt for integrationen, da det er et godt mødested. Men jeg mener, at man som indvandrer i Danmark bør indrette sig, så man kan praktisere sin tro samtidig med, at man kan deltage i den almindelige danske hverdag. Det gør alle andre, så det kan – og bør – man også kunne gøre som muslim i Danmark.

Jeg synes ikke, at det er for meget forlangt, at man indretter sig efter det samfund, som man er blevet en del af, ligesom jeg synes, at det er helt legitimt at stille klare krav til dem, der kommer frivilligt til Danmark – f.eks. familiesammenførte. Det er et noget for noget princip.

Mange muslimer i Danmark priser uden tvivl den ret til frihed og demokrati, som generationer af danskere har opbygget, og flere gør et stort stykke arbejde for at overbevise resten om at tage del i f.eks. kommunalvalg og foreningsarbejde. Det er flere debattører, kunstnere og politikere med muslimsk baggrund lysende eksempler på. Venstres Fatma Øktem, Socialdemokraternes Yildiz Akdogan og SFeren Özlem Cekic er blot nogle af de vigtige stemmer, der alle både i dagligdagen og især op til kommunalvalget sidste år gør og gjorde en forskel.

Men en stor undersøgelse blandt muslimer i Danmark viste desværre for nogle år siden, at over halvdelen af de adspurgte ikke deler et frihedsorienteret værdisæt. 55 pct. af de adspurgte danske muslimer mente, at det bør være forbudt at kritisere religion, og 64 pct. mente, at ytringsfriheden i visse tilfælde bør indskrænkes.

Men også andre problemer trænger sig på. For ikke-vestlige indvandrere er kun i ringe grad en del af arbejdsmarkedet. Alene det faktum betyder, at en stor andel af ikke-vestlige indvandrere skævvrider samfundet. For ikke nok med, at det udgør en økonomisk belastning. Det betyder også, at man ikke har samme forståelse for eksempelvis danske sædvaner, værdier og traditioner, når man ikke har danske kollegaer.

For børnenes vedkommende er det helt afgørende, at skole­tiden er et tydeligt møde med det danske. Netop derfor er det helt forfejlet, når man ikke lukker folkeskoler, hvor der næsten ingen danske børn går, eller endnu værre når Aarhus Kommune accepterer, at ikke et eneste dansk barn går på Tovshøjskolen i Gellerup. Jeg spørger mig selv om, hvordan vi giver disse børn en fair mulighed for nogensinde at blive en del af det danske samfund? Statistisk er tre ud af fire af deres forældre gift med én fra samme oprindelsesland. Forældrene er meget dårligt uddannede, de har ikke et arbejde, og i det omfang, de deltager i foreningslivet, er det primært i en indvandrerforening. Når disse børn ikke møder danske børn i folkeskolen, er de ilde stedt.

Med dette dystre billede in mente er det næste naturlige spørgsmål, om der er fare for, at sammenhængskraften i vort samfund kan blive truet i fremtiden, hvis vi ikke tør stille rette og rimelige krav til dem, der kommer til Danmark. Mit svar er ja. Men mit svar er også, at det ikke er nødvendigt at stille samme krav til alle, for i hovedreglen er det sådan, at der er stor forskel på evnen og viljen til integration, alt efter om det er en kristen amerikaner eller svensker og en muslimsk somalier eller pakistaner, der kommer hertil.

Lige så klart som det er, at der er forskel på evnen og viljen til integration, lige så klart er det, at selve sammenhængskraften kan blive truet, hvis for mange for dårligt integrerede indvandrere lever deres liv i Danmark.

Jeg mener derfor, at det er afgørende, at vi stiller meget tydelige krav til alle for at presse indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Det var bl.a. derfor, at vi i den borgerlige regerings tid indførte starthjælp, 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet. Alt sammen noget, der fik flere indvandrere i arbejde.

I mine øjne er det at stille krav til mennesker, der kommer hertil, det samme som at vise respekt. For mennesker, som man tror på, stiller man forventninger til. Vi byder med andre ord nye mennesker velkommen i vort demokrati og til at blive en del af vores tillidskultur.

Derfor mener jeg, at vi i fremtiden i højere grad bør gøre det nemmere for dem, der traditionelt kan og vil integrere sig, at komme til Danmark, mens det skal gøres vanskeligere for dem, der ikke har evnen og viljen. Derudover skal der igen stilles håndfaste krav om deltagelse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og endelig skal der skrides håndfast ind, når f.eks. en folkeskole ikke længere har et klart overtal af danske elever, da risikoen ellers er stor for at skabe endnu en generation af dårligt integrerede indvandrere.

Hvis jeg – som muslim – var så heldig at være kommet til Danmark som f.eks. familiesammenført, ville jeg tage for mig af demokratiet og frihedsrettighederne. Jeg ville dyrke min tro i en bevidsthed om, at jeg havde retten til det, og med en viden om, at jeg var beskyttet, så jeg kunne gøre det. Jeg ville gøre det i taknemmelighed over det frie samfund, som Danmark er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.