Kan vi lære af Kina?
Udsendelserne »9.z mod Kina« har sat brand i uddannelsesdebatten. Serien sætter billeder til den forskning, vi har kendt i flere år. Vi ser den ladhed, den ligegyldighed, det manglende engagement og den respektløshed, de danske elever fremviser. Og vi ser nogle lærere, der accepterer eller giver op over for den uanstændige adfærd.
Kommentarer
lad os starte med at slutte
korruptionen i politiet!
http://www.bt.dk/krimi/efterforskers-teori-her-er-drabsvaabnet
Hvem interesserer sig for danskernes rettigheder?
Når menneskerettigheder er noget der gælder for alle vil jeg begynde at tage dem seriøst. Det er som om det tages for givet at vi i Danmark har styr på vore rettigheder -det vil sige loven er ens for alle, og loven overholdes af magten. Grundloven respekteres. Men sådan er det jo ikke. Vi beskæftiger os ikke længere med den problematik -der er blevet friløb for overtrædelse af vore rettigheder -for nu er det meget mere eksotisk, og politisk korrekt at se på rettighederne ude i verden. Også en god måde at fjerne fokus fra danske politikeres svigt. Vi oparbejder for tiden en rutine i at bryde rettighederne for borgerne -ingen løfter et bryn!
Præcis Jenni!
Retssikkerheden i Danmark er på Banan Republik niveau.
Ustadig ligevægt.
Artikel 15 i ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” tillader i nødstilfælde staterne at sætte de i konventionen givne rettigheder ud af kraft.
Alle lande inklusive Danmark har politi, fængsler og militær.
Så det burde være ganske indlysende, at situationen er bestemmende for den respekt, hvormed staten kan behandle individet.
I nogle lande er befolkningerne polariseret i indbyrdes fjendtlige, militante grupper, der endog konkurrerer med statsmagten om kontrollen.
Sådanne områder kan med rimelighed vurderes som kroniske nødstilfælde, hvor menneskerettighederne blot er et urealistisk ideal.
Verdens politistater er jo ikke opstået, fordi onde diktatorer elsker at pine folk.
Heller ikke i Danmark kan menneskerettighederne derfor være et uomtvisteligt fundament, som samfundet bygger på.
Situationen er blot for øjeblikket i en ustadig ligevægt, hvor menneskerettighederne stort set kan respekteres uden alt for stor belastning af landet.
Flot, men lidt overdrevet
"Resultatet kan meget vel blive, at menneskerettighederne som sådan mister den appel, der siden 1849 har udgjort et af fundamenterne for danskernes frihed." skriver Jacob Mchangama.
Konklussionen er nok lidt overdrevet: I realiteten er der ikke ret mange udenfor Krarup-klanen der stadig tæsker løs på denne døde hest - en sydsel som især er blevet Søren Krarup en regulær besættelse.
Men fint at vi her får sat menneskerettigheder i en dansk historisk kontekst. I realiteten mener jeg at den i tekst kan spores endnu længere tilbage en de af Jacob Mchangama anførte 1789. Nemlig til Jyske Lov.
Heri, hedder det bl.a. "Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet."
Endvidere: "Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvåge Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, såsom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige - dem overgår der tiest Vold - og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land."