Kronik

Forstå afstemningen om Patentdomstolen

EU-eksperterne Marlene Wind og Per Lachmann gør dig i dagens kronik klogere på hvad det er egentlig er, vi skal stemme om 25. maj.

Marlene Wind
Marlene Wind

Når danskerne går til Europa-Parlamentsvalg 25. maj, skal de også tage stilling til en europæisk patentdomstol. En Voxmeter-måling fra april viste imidlertid, at hele 47 procent ikke ved, hvad de skal stemme, og vi tror, at mange spørger, hvorfor de skal tage stilling til noget så teknisk som et forslag om oprettelsen af en europæisk patentdomstol.

Svaret findes i Grundlovens § 20. Den siger, at vi kan overlade beføjelser fra danske til internationale myndigheder, så deltagerlandene udøver suverænitet i fællesskab i stedet for hver for sig. Da § 20 blev skrevet i 1953, gik man ud fra, at dette altid ville være et spørgsmål af stor politisk rækkevidde. Grundlovens § 20 siger derfor, at lovforslag om overladelse af suverænitet skal til folkeafstemning, hvis det ikke opnår 5/6-flertal i Folketinget, men kun vedtages med simpelt flertal.

Selv om oprettelsen af et fælles patentsystem har været en dansk politisk prioritet i mange år, stemte de to EU-modstanderpartier i Folketinget (Dansk Folkeparti og Enhedslisten) imod lovforslaget. Derfor blev forslaget ikke vedtaget med 5/6-flertal, og derfor skal det til folkeafstemning.

Læs også: Danske patentkonger søger udenlands

Den store internationalisering, der er sket siden 1953, har nok ændret synet på overladelse af suverænitet – ikke mindst på patentområdet. Skal man i vore dage have en brugbar patentbeskyttelse, skal man ofte have patent i mange lande og kunne føre sager for domstolene i disse lande for at beskytte patentet. Reelt er en fælles patentdomstol derfor ikke udtryk for noget suverænitetstab og slet ikke en sag af stor politisk betydning. Men Grundloven må jo følges, så længe den gælder.

Folketingets Europaudvalg holdt 30. april en høring om sagen, hvor eksperter og politikere deltog. Lyttede man til den fremmødte sagkundskab, var der bred tilslutning til forslaget: Danmark er et samfund med mange små og mellemstore virksomheder, som lever af at opfinde og sælge vidensprodukter på det globale marked i hård konkurrence. Derfor er det afgørende at få anerkendt og beskyttet virksomhedernes patenter bedst og billigst – og gerne i så mange lande som muligt på én gang. Det er netop det, Den Europæiske Patentdomstol vil gøre. Hurtigt – og med specialiseret dommerekspertise – vil den afklare tvister for alle de omfattede lande samtidig. Det betyder ikke bare en større juridisk forudsigelighed, men også at virksomheder ikke skal rende fra Herodes til Pilatus og kæmpe for deres rettigheder i flere lande samtidig – med store advokatregninger til følge.

De indvendinger, som Dansk Folkeparti og Enhedslisten og en ekspert fra fagforeningen Prosa rejste, vedrørte ikke mindst grænsen for patentering i forhold til software. Men dette emne er reguleret af de allerede gældende europæiske patentregler, som Danmark er bundet af, og som ikke ændres ved oprettelse af Patentdomstolen. De andre indvendinger blev næsten alle afvist af eksperterne som misforståelser, spekulative gætterier eller mindre væsentlige detaljer.

Læs også: Udfordrende vej for patentdomstol

For den der vil, er det absolut muligt at danne sig en overordnet mening om den fælles patentdomstol uden at fortabe sig i detaljer. Lovforslaget tilskynder dog ikke til selvstudium. Det burde have været skrevet enklere med fokus på de beføjelser, der overlades til Patentdomstolen. Alle de øvrige tekniske bestemmelser kunne med fordel have været indeholdt i en separat lov, som vælgerne ikke skulle belastes med. Men der er godt med oplysninger på internettet. Erhvervs- og Vækstministeriet har f.eks. på sin hjemmeside en glimrende publikation, der kan downloades, og både Folketinget og de fleste politiske partier er leveringsdygtige.

Som nævnt er der dog ikke meget, der tyder på, at alle vælgere vil have sat sig ind i lovforslaget, når vi er nået til 25. maj. Voxmeters måling viste således, at næsten halvdelen af vælgerne – 47 procent – ikke ved, hvad de skal stemme. Af dem, der har besluttet sig, siger 31 procent ja, mens 19 procent siger nej. Oplysninger om, hvor mange brevstemmer, der er afgivet indtil nu, tyder ifølge eksperter på en stemmeprocent omkring de 50.

At så mange er i tvivl, er naturligvis foruroligende så kort tid før afstemningen. Af hensyn til de mange, som tilsyneladende ikke har dannet sig en mening om sagen, kan man med fordel se på logikken i Grundlovens § 42 om afholdelse af folkeafstemning. I medierne fremstilles det, som om danskerne bliver bedt om at godkende lovforslaget og dermed tage ansvar for Danmarks tilslutning til den fælles patentdomstol. Det er forkert. Folketinget har ikke – og kan efter Grundloven ikke – overlade ansvaret for at vedtage lovforslaget om Patentdomstolen til vælgerne.

Loven er faktisk 29. april vedtaget ved 3. behandling i Folketinget med stort flertal. Folketinget har dermed netop levet op til sit ansvar som lovgiver. Det, som Grundlovens § 20 og 42 siger, er, at vælgerne nu skal have mulighed for at forkaste lovforslaget ved en folkeafstemning. Intet andet. Grundloven siger, at lovforslaget bortfalder, hvis et flertal ved folkeafstemningen stemmer imod forslaget. Men hertil føjes en væsentlig ekstra betingelse, som netop er af betydning ved lav valgdeltagelse.

For at lovforslaget skal bortfalde, skal nejstemmerne udgøre mindst 30 procent af alle stemmeberettigede. Lovforslaget bortfalder altså ikke, hvis f.eks. 25 procent af alle de stemmeberettigede stemmer nej, mens f.eks. kun 15 procent stemmer ja. Tydeligere kan det næppe vises, at sigtet med reglen om folkeafstemning er, at et vedtaget lovforslag skal kunne forkastes af vælgerne, men at vælgerne ikke positivt skal godkende det. Ansvaret for loven forbliver – uanset folkeafstemningen – principielt Folketingets.

Logikken bag 30 procent-reglen er altså, at et afstemningsresultat på 25 procent, der stemmer imod, og 15 procent, der stemmer for et lovforslag, ikke er udtryk for, at en tilstrækkelig stor del af vælgerkorpset er imod, men snarere, at langt den største del af vælgerne ikke tillægger sagen særlig betydning. Vælgerne skal i en sådan situation ikke kunne overrule Folketinget.

I andre lande har man krav til minimumsdeltagelsen i folkeafstemningen på typisk 50 procent af de stemmeberettigede, for at en folkeafstemning skal være bindende. I Danmark er kravet sat til 30 procent nejstemmer, hvilket er mindre firkantet. Det muliggør f.eks., at 30 procent nejstemmer og én procent jastemmer vælter et lovforslag, selv om valgdeltagelsen kun er 31 procent.

Læs også: Måling: Danmark siger klart »ja« til patentdomstol

Kravet om, at mindst 30 procent af vælgerne skal stemme nej, for at et lovforslag er forkastet, er blevet til efter nøje overvejelser, da Grundloven blev revideret i 1953. Det er udtryk for en balance mellem det repræsentative demokrati og det direkte folkeafstemningsdemokrati. Er udviklingen også på dette område løbet fra Grundloven? Vi synes det ikke, men som ved suverænitetsbegrebet i Grundlovens § 20 må man naturligvis under alle omstændigheder følge Grundloven, så længe den gælder.

Men hvad så med den lurende lave stemmeprocent, de tvivlende vælgere og fornemmelsen af, at Folketinget selv burde have klaret sagen? Vælgere, der finder lovforslaget godt, skal selvfølgelig stemme ja 25. maj, og vælgere, der finder forslaget dårligt, skal naturligvis stemme nej.

Men hvad med de mange vælgere, der på valgdagen er i tvivl? De vil sandsynligvis stå over for valget mellem to slogans: Enten: »Er du i tvivl, og ønsker du ikke selv at påtage dig ansvaret, så fasthold Folketingets ansvar ved at stemme ja«, eller: »Er du i tvivl ,så stem nej, for folkeafstemningen betyder, at loven er dit ansvar«.

Hvis man ønsker at fastholde Folketingets ansvar og at følge Grundloven, er det første slogan det rigtige. Og et langt bedre alternativ end at blive sofavælger. For især små og mellemstore virksomheder er Patentdomstolen af afgørende betydning, så nager tvivlen stadig 25. maj, kan man roligt skele til, hvad det parti i Folketinget, man i øvrigt sympatiserer med, mener om sagen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.