Det ville være bedre at bakke ud - besser zu aufbachen, som man siger på de kanter - end at ture frem med disse indo-europæiske synspunkter om at "Europa" behøver vækst og bla-bla-bla. Dette viser i en nøddeskal at "EU"-projektet er gået for vidt. Det skulle aldrig have været mere end det løse handelstekniske samarbejde som vi sammen med irere og briter sagde ja til i 1972/73 - , med tilføjelsen (efter min mening, men der er delte meninger om dette i modstander-lejren) af Det Indre Marked, som var et britisk initiativ.

Det er landene hvcer især som ,¨sørge for deres egen "vækst". Vi har jo set hvorledes det var introduceringen af "euro'en", som førte eurozonens periferi-lande i ulykke - altså det beviser min pointe om at "EU"-projektet er gået for vidt, og at det havde været bedre med blot et løst handelsteknisk samarbejde, sådan som alle dage har været den britiske position. Storbritannien - sund fornufts moderland, som også har leveret en god del sund fornuft til Canada og USA, 2 af landene i NAFTA, North American Free Trade Agreement, som kun er et løst handelsteknisk samarbejde. og vel at mærke kun består af tre (3) lande.

"De skal, når de definerer deres forskningsprojekter, i højere grad vurdere, hvilke samfundsmæssige problemstillinger deres grundforskning evt. kan bidrage til at løse."

Utilitetsforskning/aktionsforskning/anvendt forskning, har som mål bestemte praktiske mål og anvendelser og medfører, når den er succesfuld, for det meste en (velkommen og værdifuld) forbedring af noget allerede eksisterende.

Grundforskning udmærker sig ved, at man forsker i noget, man ikke forstår, for at få ny viden og følgelig er det praktisk taget aldrig muligt at forudsige virkningerne af den. Til tider er resultatet praktisk uanvendelig viden, til tider medfører det et samfundsændrende fremskridt.

Da H. C. Ørsted i 1820'erne udførte grundforskning med bl.a. at en kompasnål svingede ud til den ene eller anden side og senere opdagede Aluminium, var det umuligt at forestille sig, hilken enorm samfundsomvæltning denne forskning ville medføre.

Ørsted i elektromagnetisme resulterede i, at vi i dag har elektrisk lys, dynamoer og el-motorer, at Curiosity kører rundt på Mars, at vi har køleskabe, frysere, fjernsyn, producerer elektricitet ved at brænde affald, at vi kan starte bilen uden håndsving. Uden aluminium ville fly være fremstillet af krydsfiner og lakeret lærred ... listen over følgevirkninger af hans rene grundforskning er kilometerlang.

Havde Ørsted vurderet, hvilke samfundsmæssige problemstillinger hans grundforskning evt. kunne bidrage til at løse, havde han måske kastet sig over noget andet, og vi ville måske stadig gå for dampkraft og hestekræfter.