Europa er allerede kaos.

Hverken Bruxelles, Strasbourg, Barosso, van Rompey og mindst Helle Thorning-Schmidt, kan bringe Europa ud af det kaos, de har bragt Europa i.

Hele EU har lagt sig som en tung klam topstyret overadministration hånd over hele Europa, og sat alt i stå med indførelse af et nyt Big Brother ensretnings- og udligningssamfund.

Det er ikke dét EU, som Jens Otto Kragh lovede i 1972.

Europæernes frihed er taget fra os - erstattet af politisk kontrol og overvågning, mulliarder af love og forordninger.

Europa kommer først videre, når europæerne får deres frihed tilbage og kan se et formål med at tage initiativ igen.

Og så at ønske, at Helle Thorning-Schmidt spiller med åbne kort overfor danskerne - det er ret naivt.

Det foregår bag lukkede døre og lusken langs panelerne på Christiansborg, for danskerne skal tages endnu mere på sengen for at HTS kan nå sit højere mål - det hele er kun spil for galleriet.

Mens debatten i Deadline var ganske interessant, synes jeg, at Grøndahl her laver nogle falsk anslag. Ikke udelukkende falske anslag, selve hovedsigtet er rigtigt, men der er en del problemer med mellemregningerne, og der jongleres rundt med mængderne på en problematisk måde.

Hvem stiller egentlig forslag om en øget integration i Europa? En meningsmåling, som blevet gengivet i ARDs Deutschland-Trend for en uge siden, viste at 2/3 af de 82 millioner tyskere er for mere integration i EU. Fredag havde ARTEs nyheder et interview med en bretonsk bonde, som efterlyste mere integration og fælles regler, som svar på den konkurrencesituation, han står i: Franske slagterier forsvinder ligesom danske til Tyskland. Der er andre eksempler, som især viser, at det er kernelandene som går i retning af integration, og det er også herfra udviklingen drives: Den danske regering har ikke foreslået bankunionen og vil end ikke deltage i finansskatten!

Der er rigeligt med eksempler i den offentlige danske debat, som viser, at mange af landets indbyggere ikke har den ringeste anelse om, hvad der foregår i resten af kontinentet. Det rydder artiklen desværre ikke meget op i, men det ville være en god idé at få gjort det. Den danske offentlighed er bagud.

"Hvis mere union er svaret på eurokrisen og udfordringerne fra en globaliseret verden med nye kraftcentre, så er svaret vel, at de nationale regeringers legitimitet må suppleres med en lige så legitim fælles myndighed."
Og hvad nu, hvis mere union medfører endnu flere ulykker end det euro-projekt, som - kombineret med den velkendte mediterrane kontakt mellem patron og klient - har smadret hverdagen for millioner af mennesker i Grækenland, Italien og Spanien?
Hvad med eurokraternes smisken for ikke voldelige ideologer og fungerende regeringer i ikke-fungerende stater på den anden side af Middelhavet?
Hvad med nedlæggelsen af nationalstaternes grænser og den deraf følgende tsunami af kriminalitet og tiggeri?
Mere union?
Hvilken planet befinder digter Grøndahl sig på?

Jens Christian Grøndahl beskæftiger sig ikke med ganske almindelige europæeres velbefindende eller ubehag ved EU - det er sikkert heller ikke ærindet. Men man børe være opmærksom på, at der er grænser for hvor langt stolte nationalborgere vil tillade, at det egne lands samfundsforhold lægges i hænderne på andre nationers borgere/parlamenter.

Måske, hvem ved, er der endelig nogen blandt "eliten" der forstår, at det er en livsfarlig vej at betræde og at vi allerede er kommet for langt. Vi må ganske enkelt tilbage til det mellemstatslige samarbejde, hvor landene deltager i den udstrækning befolkninger giver deres politikere tilladelse til det. Masser af internationale organisationer fungerer således, FN, Nato m.fl., hvorimod alle forsøg på at fratage nationalstaters borgere deres frihed mislykkes.

Den politiske integration har aldrig været stærkere noget sted i verden end i EU; specielt de sidste 25 år har processen været nærmest eksponentiel.

I samme periode er EU så sakket bagud i det globale spil og medlemsstater der før stod langt stærkere er blevet svækket i en sådan grad at tidligere kolonistater nu er optræder som koloniherrer...

Og alligevel går "analysens" svar på at mere af det samme er den rigtige vej. Go' daw mand økseskaft!

Mon ikke snart et 25+ års fejlslagen storskala-forsøg på at skabe en politisk superstat er ved at være nok selv for de mest utopistiske EU ideologer?

1) I EU har vi tung ineffektiv organisation af pampere - koster milliarder (i en global korncern var den slanket med 99% - og stillet til ansvar for handlinger)

2) EU omfordeler rigdom - blot går pengene til kriminelle og modtagere som ikke skaber varig velstand.

3) I misforstået næstekærlighed åbner vi grænserne og tillader 100tusindevis af indvandrere - vel og mærket en farlig overandel af utroligt svage, indavlede, traumatiserede, fjendtligt indstillede og kriminelle... disse indvandrere suger milliarder ud af samfundet, som faktiskt kunne være brugt til at skabe en bedre verden for hele verden! (de rigtig fattige dør i millionvis hver måned)

4) Pga. de knappe ressourcer (de går til "ikke bidragende" indvandrere og EU) skal vores forskere bruge størstedelen af deres tid på at... ansøge om midler - ikke forske !!!

5) I Danmark nægter vi at indse sammenhænge - alle vil have det billigste, men vores lønninger skal være 3 gange mindstelønnen i Tyskland... kig på hvor mange produktionsvirksomheder der flytter ud af landet.

6) I panik har vores skiftende regeringer opbygget et kæmpe ineffektivt apperat - i Berlin med 5 mio. indbyggere er der 50 halvtreds!!! til at styre befolkningen.

7) Vi bilder folk ind at vi her et velfærdssamfund med verdens bedste sundhedsvæsen... JOKE - det er mange år siden vi tabte fokus - idag er det administration for administrationens skyld - molboland hvor 6 offentlige bærer en tåbe ind på marken for at jage storken væk så den ikke træder kornet ned... (for dem der kender historien)

8)Danmark er blevet et "kræve/malke"land hvor 700.000 privatansatte skal bære allle 5,5 millioner SAMT en stor del af EU of verdens fattige - hvor holdbart er det???

... og så er vi i øvrigt alle borgere på en klode som er overbefolket - og det bliver kun værre. At tænke europæisk er alt for snævert.

Sæt det danske EU-medlemsskab til afstemning.

David Camerom har rett i at EU må gjøres meindre folpliktende. EU og Euroen har allerede forårsaket kaos, fattigdom, nød, massiv arbeidsløshet, og tysk hegemoni over Europe. Det Hitler ikke klarte med våpen har EU klart for Tyskland. Norge er allered altfor forpliktet i EØS, men medlem av EU blir vi aldri. Danmark bør også vurdere en løsere tilknytning.

EU eller kaos ,er ikke kun en afgørelsen vores regering / folketing skal afgøre, det er op til vælgerne. Var grunlovens §20 ikke sat ud afdrift ville Lisabontraktaten ikke være vedtaget.
Vi har idag fire forbehold:
1.Unionsborgerskab
2.Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
3.Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
4.Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender
Regeringen vil gerne havde forsvar og retslig samarbejde til afstemning, altså en lille bid af gangen:
hver gang vi fjerner bare et af de 4 forbehold rykker vi tætter på EU / Den ny grundlov lisabontraktaten.
Lisabontraktaten er tiltænkt som en fælles grundlov, så du som vælger vedtager punkt for punkt uden at du har fået sandheden fra vores regering.
Bevar de alle fire forbehold, Danamrk som lille land med 6 mio indb. klarer bedre ved at være udenfor.
I Frankrig, Holland og Irland stemte vælgerne nej til Lisabontraktaten , men blev overtrumfet af politikkerne.
Lisabontraktaten er vedtaget som under sovjet sammen med Dumaen.
Demokrati eller Kaos

EU eller kaos ,er ikke kun en afgørelsen vores regering / folketing skal afgøre, det er op til vælgerne. Var grunlovens §20 ikke sat ud afdrift ville Lisabontraktaten ikke være vedtaget.
Vi har idag fire forbehold:
1.Unionsborgerskab
2.Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
3.Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
4.Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender
Regeringen vil gerne havde forsvar og retslig samarbejde til afstemning, altså en lille bid af gangen:
hver gang vi fjerner bare et af de 4 forbehold rykker vi tætter på EU / Den ny grundlov lisabontraktaten.
Lisabontraktaten er tiltænkt som en fælles grundlov, så du som vælger vedtager punkt for punkt uden at du har fået sandheden fra vores regering.
Bevar alle fire forbehold, Danamrk som lille land med 6 mio indb. klarer bedre ved at være udenfor.
I Frankrig, Holland og Irland stemte vælgerne nej til Lisabontraktaten , men blev overtrumfet af politikkerne.
Lisabontraktaten er vedtaget som under sovjet tiden sammen med Dumaen.
Demokrati eller Kaos