Martin, det er da ganske interessant at læse dit indlæg - faktisk med en lang række tænksomme betragtninger. Men nu hjælper det jo ikke så meget med alle disse analytiske overvejelser, når man ikke kommer til nogen konklusion. EU er i sin nuværende fejlkonstuktion et påviseligt forfat-ningskrænkende demokratibedrageri. Ingen kan naturligvis have indvendinger mod et samarbejdende Europa, men som det ser ud i øjeblikket, drejer det sig udelukkende om et yderligere skattetryk på Europas borgere til fordel for et på alt for mange områder overflødigt bureaukrati, der har travlt med at fylde lommerne med løn- og ansættelsesvilkår, der er ude af proportion med det virkelige liv. Jeg ved ikke om du har lyst til, at man skriver "idiot" på ryggen af dig, men jeg synes ikke, det er noget, jeg har lyst til at få påklæbet. Så lad os rydde op i galskaben.

EU er et paradis for bureaukrater der ikke producerer andet end brugt papir. Da skatteyderne betaler deres høje lønninger og kun får brugt papir igen må det siges at være en underskudsforretning. Derfor går EU tilhængere da også ind for planøkonomi, centralistisk styring og en ikke folkevalgt regering målet er EUSSR.

En fantastisk og uddybende beskrivelse og begrundelse af din skepsis, som jeg deler 100%. Mange tilhængere kunne lære noget og i deres argumentation for mere EU at forklare os, hvad det betyder for mig og alle andre danskere. Hvorfor er det kun overordnede teser som at vi må stå sammen mod alle andre stormagter, og at vi som lille Danmark bedre kan gøre vor indflydelse gældende.

Det seneste år har da vist med al tydelighed, hvem der "das Sagen hat" i EU.

Gider man gå tilbage i 90'erne opdager man, at det var stor- og finansindustrien - (Storindustrien i Tyskland og Frankrig og finansindustrien worldwide og især Goldmann Sachs) der trak i trådene omkring Euroens indførelse. Tyskerne indså, at uden en fælles valuta ville den tyske industri være udenfor konkurrence indenfor få år, og det var derfor væsentligt at få Sydeuropa med for at holde kursen på Euroen nede.

Og alle vidste fra dag ét, at flere af sydeuropæerne snød på vægten og bl.a. via Goldmann Sachs "solgte" en stor del af sin gæld, så kriterierne kunne opfyldes. Det gjorde tyskerne såmænd også.
Når man så i flere sydeuropæiske var vant til 17-20% i rente og så pludselig "overnight" oplevede 4-6%, ja så drønede priserne på fast ejendom opad og byggerier i uanede mængder blev sat i gang.

Men som Martin Kyed siger, der var for slappe regler og tyskerne og franskmændene var såmænd de første til at bryde de aftalte budgetregler. Så Bruxelles kunne ligesom ikke rigtigt gå efter de sydlige syndere, og det bedste var så at lade være med at checke deres tal, for så kunne man jo lettere efter en del år udtrykke står overraskelse.

Jeg er enig med betragtningen, at der nu er opstået stigende frustrationer mellem især den tyske befolkning og grækerne. Årsagen er, at Merkel ikke åbent tør gå ud til sin befolkning og fortælle, at de skal betale for at opretholde konkurrenceevnen, og de græske toppolitikere ikke tør sige åbent, at man ikke har haft styr på ret meget i statsapparatet og at man har ladet de rige slippe for skat og de har så, da det begyndte at brænde, placeret deres penge i bl.a. Schweiz.

Afslutningsvist bør nævnes, at netop tyskerne har indgået en aftale med Schweiz om, at alle " sorte og tyske" konti skal beskattes med vistnok 40%, der så flyder tilbage til Tyskland. Hvorfor gør grækerne egentligt ikke det samme?

Befolkningerne i Europa er totalt trætte af EU, nogle fordi de ikke kan fortsætte deres vanvittige fråds, og andre fordi de skal betale for dette fråds.

Rigtig mange er grundigt trætte af det elitære, udemokratiske og overbetalte lederskab i EU, hvor man i den grad sviner med borgernes skattepenge. Hold lige fast i, at det ikke er midler, der dumper ned fra en eller anden himmel, men borgernes surt tjente skattemidler.
Jeg ser lige i dag, at David Cameron har fat i noget meget væsentligt i denne sammenhæng. Det er jo helt vilde beløb, der svines væk. Læs også Morten Messerschmidts gruopvækkende beretninger om svineri med penge.

Jeg var selv glødende tilhænger af EF og agiterede voldsomt for, og stemte for, et Ja i 1972, og glæder mig stadig over Det Indre Marked.
Lidt tvivlende stemte jeg også i min dumhed for EU, lokket og vildført af især Uffe og lignende ensporede typer. Nu hvor realiteterne, især den enestående inkompetence, man ser i dette overbetalte bureaukrati, bliver mere og mere åbenlys i al dets gru og rædsel, er der kun foragt og afmagt tilbage af fortidens begejstring.

Nu er det næppe en fredens sag længere, men snarere en kilde til spirende fjendtligheder befolkningerne imellem. Hvor klogt er det i dag lige for en tysker at tage på ferie i Grækenland?
Dette er blot en spinkel begyndelse på noget, der meget vel kan udvikle sig også i andre sammenhænge.

Det værste er dog, at det var muligt for aldeles uansvarlige lande at snige sig med ind i folden ved løgn og bedrag, og at de overbetalte fjolser i EU's ledelse ikke opdagede den svindel og efterfølgende så igennem fingre med det fortsatte bedrag.
En anden undrede sig såre over, hvordan skiftende græske regeringer, blot ved et pennestrøg, kunne tildele deres vælgere ekstra månedslønninger, nedsat pensionsalder, længere ferier, unødvendige infrastrukturer osv, uden der skete nogen fremgang i produktion osv. I Spanien anlagte man tusinder af km enorme motorveje, også i det indre af landet, hvor ingen mors sjæl kørte, hvor man ikke så nogen fremgang i reel produktion, ud over spekulationsbyggeri, som ingen havde brug for.
Men det kunne højtbetalte EU-tosser ikke se.

Har man et system, hvor man overbetaler ansatte, og løfter dem op på pidestaler og niveauer, hvor de ikke hører hjemme, bliver de alene fokuserede på egen dovenskab og behagelighed og glemmer deres oprindelige rolle, og den golde grådighed tager over. Det samme ser man blandt ansatte direktører, f.eks. meget aktuelt og katastrofalt i bankerne verden over.
Det er måske det allerstørste problem for EU.

Jeg er så ikke medlem af Europabevægelsen og bliver det aldrig. På trods af at jeg i 1972 med fast overbevisning stemte ja til bæstet. Jeg støtter således også grundtanken bag 1972-visionerne i form af EF, men jeg støtter aldeles ikke hverken grundtanken eller udviklingen i EU. Grundtanken er nemlig en unionsdannelse med fælles regering og meget langt til den enkelte borger, som stort set sættes helt udenfor enhver indflydelse. Subsidaritetsprincippet er en gammel bovlam krikke, som måske til meget festlige lejligheder trækkes af stalden og støves af (husk maske, for der er meget støv), men i realiteten er krikken afgået ved en stille død for år tilbage.

Nu tales der ikke om subsidaritetsprincip, men om finanspagt, EU-finansminister med uindskrænket vetoret overfor de statslige budgetter, stadig snævrere union, mindre demokrati og lukkede døre.

Faktisk alt det, som modstanderne advarede imod.

Jeg forstår faktisk ikke, at du, Martin Kyed, som selverklæret borgerlig-liberal kan gå ind for det makværk, som EU har udviklet sig til? Heller ikke selvom du er erklæret skeptiker.

Sandheden er jo, at det nuværende EU under Lissabontraktaten bygger på en traktat, som af vælgerne i flere lande er blevet forkastet (vi fik jo på trods af løfter om det modsatte slet ikke lov til at stemme; politikerne vidste på forhånd at det ville blive et nej) og som derfor er dybt udemokratisk - også kaldet diktatorisk med et andet ord.

Ledelsen af EU - kommissionen er udemokratisk og nyder hverken tillid eller respekt i vide kredse - hvorfor have tillid til/respekt for nogen, som er udpeget af en tilfældig samling politikere valgt med helt andre formål for øje?

Du kan ikke som almindelig borger komme i kontakt med ledelsen, som for at gøre hånen endnu mere udsøgt har indsat et nul som 'præsident' og et ineffektivt og totalt usynligt kvindemenneske, som aldrig har været valgt til nogen post, som 'udenrigskommissær'.

Systemet har opfundet en skodvaluta, som på grund af ufuldkommenheder (nogle kunne være onde nok til at sige på grund af tåbelige politikeres undladelsessynder) bærer en stor del af skylden for EUs nuværende genvordigheder, afledt af sydeuropæiske politikeres nærmest kriminelle omgang med betroede midler.

En skodvaluta, hvis manglende fundamentering har en stor del af skylden for den hastigt voksende kløft mellem nord og syd og det tiltagende tysk(-franske) diktatur i EU-regi. Så meget for EUs fredsbevarende kraft - undskyld jeg fremkommer med en meget tør hånlatter!

Jeg var EF tilhænger, jeg blev tidligt-EU skeptiker og jeg er sent-EU modstander!

Men jeg er også ægte borgerligt-liberal og tilhænger af ægte demokrati.

Samarbejde mellem lande er et stort gode men samarbejde hvor man oplever, at man løbes overende er ikke holdbart.

Det duer ikke, at de enkelte landes folkevalgte forsamlinger, skal gennemføre noget, deres vælgere er imod. Det er i direkte konflikt med demokratiets grundtanke, den, at det er folket der bestemmer. Ikke nationale eneherskere eller overstatslige forsamlinger. Det var jo netop denne styreform, demokratiet skabte en vej væk fra.

EU må finde vejen til en ny samarbejdsform, uden domstol, parlament, forordninger og direktiver. Ellers vil det på et tidspunkt ende med folkelig opstand, f.eks. i form af national vægring ved, at udføre fælles beslutninger.

Den juridiske konstruktion mellem Danmark og EU (sikkert også andre nationer) er desuden funderet på sumpet mark og burde slet ikke have passeret juristernes øjne.

Læs her, hvad grundlovskommissionen slog fast med syvtommersøm, i forbindelse med behandlingen af § 20/1953 Grundloven, der der regulerer suverænitets spørgsmålet.

"Det bemærkes, at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal".

Altså; det er altid, det til enhver tid siddende folketing der bestemmer i Danmark. EU bestemmer alene i det omfang, folketinget tillader det. Nå, ja - sådan fungerer det ikke men det var dét danskerne stemte for - absolut ikke mere.

Hvem kan forudsige med sikkerhed, at EU sigter mod at blive en forbundsstat, hvor de nuværende nationalstater er delstater?

Skal Tyskland være en forbundsstat i forbundsstaten?
Hvor besynderligt?
Mon ikke de nuværende delstater i Tyskland snarere bliver delstater eller regioner i EU, så Tyskland formelt forsvinder?

Tilsvarende læste jeg engang om forslag/planer, hvor Danmark blev delt i to, hvor den ene del skulle indlemmes i ”region Hamburg”, medens den anden blev en del af ”region Øresund”.
Det blev vurderet som mere praktisk rent organisatorisk, hvis Danmark forsvandt totalt.

De nuværende følelser af national solidaritet forsvinder med de nuværende fællesskaber?
Det er formodentlig netop meningen?
Broerne brændes bag os?
Folk skal i stedet finde sig til rette i nye regioner, der endog kan være flersprogede og generelt mangle sammenhængskraft.

Og jeg vil i øvrigt lige tilføje, at jeg ikke har noget imod fri konkurrence og at det strømmer ind med billig arbejdskraft fra de tidligere østlande, men det kræver at Skatter og lønninger i Danmark gradvist bliver nedbragt for at det samspil kan fungere.

Men her viser samtlige politikere jo ingen vilje til handling de høje lønninger og skatter og især passiv ydelser i Danmark skal fastholdes samtidig med at der er et frit indre marked med fri bevægelig billig arbejdskraft, Det hænger simpelthen ikke sammen.

Det er en "Ommer", medmindre alle danskere skal ansættes som analytikere i styrelser og forvaltninger og Polakkerne så skal tømme deres skralde spande.

Du har præcis fat i det rigtige på Berlingske (som så mange andre andre medier) er der en kollektiv psykose senest vist med NKK´s blog og LK´s Leder forleden dag og deles af eliten (Blandt andet UFFE´s kronik idag) at EU samarbejdet med djævlens vold og magt skal styrkes og fordi debatten er taget og lukket, så er det debatten der er fraværende.

Disse Super Europæere skyder sig selv i foden ved at insistere på en debat om et øget samarbejde, for kommer det dertil tror jeg den danske befolkning er nærmere en beslutning om at evt at forlade samarbejde end de er en beslutning om øget samarbejde. Statsministeren har loddet stemningen (I øvrigt glimrende den ros skal hun have) og det er helt til hest, at vi ikke engang kan få en rabat som dog ikke er større end vi stadig er største netto bidrag yder til EU (Die Dümme Dänen). Samtidig sender vi mia til østlandene og får som belønning en invasion af billig arbejdskraft, så de ufaglærte og kortere faglærte jobs i Danmark efterhånden forsvinder i hvert fald hvis man havde tænkt at skulle leve af dem.