Kronik

Et historisk år i dansk politik

Løftebrudsregering i modvind, økonomisk dominans i debatten og udskiftning af uerfarne ministre. Det politiske år 2012 har været så markant, anderledes og historisk, at Lars Hovbakke tør vove sig ud i et kig i krystalkuglen.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

2012 har på flere måder været et historisk år i dansk politik. Også når man ser årets begivenheder i et langt historisk perspektiv, og ikke kun lige sammenligner med, hvad der er sket i løbet af de seneste fem eller ti år, kan 2012 virkelig betegnes som markant, anderledes og historisk. Derfor kan udviklingen i 2012 også give et ganske godt fingerpeg om, hvad der vil ske i 2013. Men mere om det senere.

Især på fem punkter må begivenhedernei 2012 betegnes som meget usædvanlige. Det første punkt er med hensyn til meningsmålingernes udvikling. I moderne dansk politisk historie er det aldrig før sket, at en siddende regering har mistet sit parlamentariske flertal i Folketinget i den allerførste meningsmåling efter sin tiltrædelse og derefter ikke har haft flertal i én eneste meningsmåling siden. Men dette har været tilfældet med den nuværende regering lige siden regeringsdannelsen i oktober 2011 og gennem hele 2012.

Årsagen er naturligvis hele løftebrudsdiskussionen, som vi aldrig har set udvikle sig på lignende måde på noget andet tidspunkt i dansk historie.

Denne diskussion hænger også snævert sammen med et af de andre punkter, som gør, at 2012 må betegnes som historisk. Nemlig spørgsmålet om, hvilke politiske emner, der har været diskuteret. En usædvanlig ting ved 2012 er, hvordan den politiske debat næsten udelukkende har drejet sig om økonomi og ikke i særlig høj grad om værdipolitiske emner som udlændingepolitik, retspolitik, kulturpolitik, uddannelses- og undervisningspolitik osv. Kun lige i de allerseneste uger har nogle af disse emner været sat på dagsordenen, bl.a. forårsaget af, at medierne har taget dem op, af sagen om Uffe Elbæk og af undervisningsministerens planer om en folkeskolereform.

Men bortset fra dette har diskussionerne stort set kun drejet sig om økonomi. Dette var tilfældet i valgkampen frem mod folketingsvalget i september 2011, og det har gjort sig gældende lige siden. Man skal tilbage til 1970erne for at finde en daglig politisk debat, der i samme grad kun har handlet om økonomi. Hvis man forestillede sig, at en historiker om 1.000 år kun havde referater af de politiske debatter fra 2012 til sin rådighed, når han skulle sige noget om, hvordan det danske samfund så ud i begyndelsen af det 21. århundrede, ville han hurtigt kunne få det indtryk, at man i datidens danske samfund kun gik op i penge.

Der er to hovedårsager til, at den politiske debat i 2012 i ekstrem grad har været præget af økonomiske emner. Den ene er naturligvis den økonomiske krise, som har sat sine markante spor på hele det danske samfunds udvikling siden 2008. Men den anden er, at den nuværende regering også har en interesse i, at man diskuterer økonomi i stedet for værdipolitiske emner som udlændingepolitik og retspolitik. I Danmark såvel som i mange andre europæiske lande er der nemlig en generel tendens til, at »de blå partier« går markant frem, når der diskuteres værdipolitiske emner, mens »de røde partier« klarer sig forholdsvis bedre, når det er økonomien og fordelingspolitikken, der er i fokus i de politiske debatter. Så selv om regeringspartierne har »fået bank« af vælgerne i samtlige meningsmålinger siden valget i september 2011, må man antage, at det, om muligt, ville stå endnu værre til for dem, hvis diskussioner om udlændinge- og retspolitik og andre værdipolitiske emner igen kom til at fylde meget i samfundsdebatten og i den politiske debat.

Det, at værdipolitikken ikke har fyldt ret meget i debatten, betyder imidlertid ikke, at regeringen ikke har ført en markant »rød« værdipolitik med f.eks. lempelse af flere af de stramninger, VKO-partierne i sin tid fik igennem på udlændingeområdet, med hævelse af den kriminelle lavalder osv. En tredje årsag til, at der er god grund til at kalde 2012 historisk er således, at vi aldrig før har haft en regering, som har ført en så markant »rød« værdipolitik samtidig med, at den har ført en så markant »blå« økonomisk politik/fordelingspolitik.

Dette er også en af hovedårsagerne til, at regeringen er så upopulær i et flertal af vælgerkorpset. Et flertal af vælgerne er som sagt relativt »røde«, når det gælder den økonomiske politik, fordelingspolitikken, velfærdspolitikken osv., mens de er mere »blå«, når det gælder værdipolitikken. F.eks. viser flere meningsmålinger et flertal i befolkningen mod regeringens hævelse af den kriminelle lavalder, yderligere lempelser i udlændingepolitikken osv. Derfor har der også været god grund for regeringen i 2012 til at »gå stille med dørene« med hensyn til sin værdipolitik, sådan at den blot lige så stille og roligt er blevet gennemført, uden at der har været særligt meget debat om den.

En fjerde faktor, der gør, at 2012 kan betegnes som et historisk år i dansk politik, vedrører personerne i regeringen. Det er historisk, at et parti skifter partileder kun et års tid efter, at det er kommet i regering for første gang. Men dette var netop, hvad der skete for SF i dette efterår.

Og en femte historisk udvikling, som har med personer at gøre, var det store »comeback« for den ældre generation i regeringspartierne. Ikke mindst for de tidligere partiledere Holger K. Nielsen og Marianne Jelved, som kom til at efterfølge de mere uerfarne ministre, som man havde udpeget i første omgang.

Det er aldrig før i danmarkshistorien sket, at man i en regering har givet så meget magt til så mange uerfarne personer, at man efter kun et år er blevet nødt til at skifte flere af dem ud og i stedet trække nogle af de ældre, mere erfarne folk ind, herunder flere tidligere partiledere, som man havde forbigået i første omgang.

Det har altså på mange måder været et helt specielt år i dansk politik. Og her til sidst et par kommentarer til, hvad dette så siger om, hvad vi kan vente os af fremtiden. Med andre ord et par forsigtige »spådomme« om, hvad vi ud fra erfaringerne fra 2012 kan vente os af 2013.

Man må forvente, at det bliver meget vanskeligt for regeringen at vende de dårlige meningsmålinger i det første lange stykke tid. Den blå bloks flertal har været så markant så længe, at det tyder på, at mange af de vælgere, der har forladt regeringspartierne siden regeringsdannelsen, virkelig ikke agter at vende tilbage. Især ikke, hvis regeringen fortsætter med at føre så markant en »blå« økonomisk politik og så markant en »rød« værdipolitik, som den hidtil har gjort.

Men dette betyder ikke nødvendigvis, at styrkeforholdet internt i blokkene vil blive ved med at være det samme. I øjeblikket er det især Socialdemokraterne, der er ramt af tilbagegangen i den røde blok. Men to ting kan ændre på dette forhold. Den ene er, hvis uklarheden om SFs linje, politik og strategi fortsætter med uformindsket styrke. Den anden er, hvis der blandt vælgerne breder sig en opfattelse af, at den radikale ledelse med økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager i spidsen ikke tager den almindelige, brede befolknings økonomiske bekymringer tilstrækkeligt alvorligt (jf. den midlertidige radikale vælgerkrise i forbindelse med »Sådan er det jo«-udtalelsen), samtidig med, at en radikal minister (Uffe Elbæk) har brugt statens penge til at spise og ansætte sine egne venner med.

Inden for blå blok er det i øjeblikket Venstre, der står til langt den største fremgang. Men her er det heller ingen selvfølge, at det bliver ved med at være sådan. Hvis Venstrespolitikere vælger gennem hele 2013 primært at tale om økonomi og at overlade store dele af den værdipolitiske dagsorden til Dansk Folkeparti, kan det meget vel være, at dette parti vil øge den fremgang, som partiet allerede er begyndt at opleve under sin nye leder i mange meningsmålinger, yderligere.

2013 kan gå hen og blive et rigtig godt år for Dansk Folkeparti.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.