Kronik

Ét Europa, flere folkeslag

Er der nogen, der vil dø for EU-statsobligationer, meningsløse agurke­direktiver og en korrumperende landbrugsstøtte, samt en EU-domstol, der med en menneskerettighedsideologi tyranniserer de nationale demokratier? Næppe.

Vi skal genfortrylle Europa som en ny myte, der kan skabe en solidaritet mellem de forskellige europæiske folkeslag. Europa taler med mange stemmer, har mange historier, og består ikke mindst af mange folkeslag, denne pluralitet er essensen af Europa. Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan overkomme disse forskelligheder let. Vi skal ikke foregøgle os selv, at vi gennem politisk ingeniørkunst kan skabe en europæisk ideologi, der skaber sammenhæng og solidaritet mellem de mange folkeslag og nationer, der tilsammen udgør Europa. Vi skal opgive EU-ideologiens fantasi om et nyt Babelstårn, symbolet på at europærerne har overskredet deres partikulære identiteter, sprog og kultur og i stedet er samlet omkring markedsøkonomi og menneskerettigheder. Er der nogen, der vil dø for EU-statsobliga­tioner, meningsløse agurkedirektiver og ineffektiv og korrumperende landbrugsstøtte og en EU-domstol, der med en menneskerettighedsideologi i hånden tromler og tyranniserer Europas nationale demokratier? Næppe. Europa behøver en ny fundering eller fundament, et åndeligt fundament, der er i overensstemmelse med de oprindelige myter og erfaringer, som vi europæere gjorde os. Uden denne forpligtelse på de oprindelige europæiske myter og traditioner, kan man ikke bygge og vedligeholde et europæisk fællesskab, der på samme tid både er effektivt og legitimt.

Vi behøver en ny europæisk myte, der kan rumme det faktum, at Europa består af mange forskellige nationer og regioner. En myte der kan rumme denne diversitet og samtidig fungere som en overordnet referenceramme for os europæere. Vi skal formulere og genopdage de gamle myter, erindringer og erfaringer, der endnu ikke er sønderknust af liberalisme og marxisme. Myten skal ikke skabes gennem ingeniørkunst eller politisk design, men skal genopdages og reformuleres. Myten skal være forankret i vores præmoderne historie og kultur, for det er her vi kan formulere nye myter, der ikke degenerer til vor tids moderne abstrakte og fremmedgørende individualisme, bevidstløs forbrugerisme og moralsk nihilisme. Det der skal træde i stedet er en anerkendelse af mennesket som et historisk og kulturelt forankret væsen, hvis liv funderes i det folkelige fællesskabs stærke og meningsgivende værdier, værdier der danner mennesket og forankrer det i det samfund, det nu engang er født ind i. Mennesket er et træ, hvis fortsatte eksistens forudsætter, at man er rodfæstet i det folkelige fællesskabs stærke værdier og identiteter.

Den nye myte skal forankres i vores fælles historie, det antikke Grækenland og kristendommen. Det antikke Grækenlands inspiration er dens værdsættelse af politisk frihed, folkestyre, centreret omkring et bestemt homogent folk, bundet sammen af en følelse af at dele den samme skæbne, en fælles kulturel identitet. Det var også grækerne, der i et skuespil ca. 500 år f.Kr. beskrev Europa som en kulturel og geografisk enhed adskilt fra Asien. Det var grækernes frihedskamp mod Perserriget, der var den direkte anledning til denne værdsættelse af en distinkt europæisk identitet i modsætning til Asiens tyranni personificeret ved perserkongen Xerxes. Den antikke græske traditions hengivenhed for deres bysamfund, deres patriotisme og offervillighed, deres veneration for politisk frihed og folkestyre, er dyder, der hjalp dem i kampen mod tyranniet. Det er de selvsamme dyder, der skal inspirere det nye Europa, der er så hårdt brug for. Europas politiske historie skal vedblive at bestå i folkeligt forankrede og organiske demokratier.

Kristendommen er ligeledes formativ for vores europæiske identitet. Kristendommen er betegnelsen for det Europa, der er kristent i modsætning til de områder, der er ikke-kristne. Karl den Store var en monark, der igen satte det kristne Europa i relief. Middelalderens store frankiske kejser samlede størstedelen af Europa under sit kejserrige. Her blev Europa et synonym for kristenheden. Europa var det sted, hvor de kristne levede deres liv under kristen forkyndelse og øvrighedens autoritet. Der var således en tæt sammenhæng mellem begrebet Europa og kristendommen. At være europæer var at være kristen. Der var en tæt sammenhæng mellem det geografiske, repræsenteret ved Europa, og det religiøse, den kristne bekendelse. De mange folkeslag og riger var forenet, ikke kun gennem en fælles kejser, men også gennem en fælles bekendelse. Det var mangfoldighed i lyset af kristendommen. Kristendommens inspiration er dens konsistente formulering af fordringen om ubetinget at elske sin konkrete næste. Det er kristendommens vertikale tale, Guds fordring til mennesket, der sætter den horisontale tale, vores demokratiske samtale med vores medborgere, i relief. Kristendommen relativiserer det politiske, således at det politiske holdes på plads. Hermed undgås den vildfarelse, at det politiske udvikler sig til en ny frelserideologi, hvis formål er at skabe et jordisk paradis.

Vi kender alle konsekvenserne af sådanne ideologiske fantasier. Europa brænder, når ideer, der er fremmede for det europæiske, vinder fodfæste. Nazismen og kommunismen var politiske frelserideologier, der prædikede det modsatte af vores antikke græske og kristne erfaringer. De politiske ideologier var væsensfremmede for den europæiske identitet. Deres udgangspunkt var universalistiske frelserreligioner, der ønskede at gøre det relative politiske til noget absolut. Vi skal være varsomme med at konstruere en ny ideologi, der vil sætte Europa i flammer. Alternativet til den nuværende håbløse EU-konstruktion er ikke isolerede nationalstater overladt til globalismens tsunami, men derimod et Europa, der baserer sig på nye myter. Myter der er forankret i de folkelige, oprindelige og autentiske europæiske identiteter. Disse myter er europæernes primære identitet, alt andet er vedhæng. Det er denne identitet, hvorpå vores liv og livsgerning baseres. Europæere har fædrelande, historie, etnisk ophav, andre har ideologier, forfatningspatriotisme og forbrug.

For vi behøver et Europa og et europæisk samarbejde, men det skal have et andet fundament og en ny form. Det skal ikke være baseret på instrumentelle og nyttekalkulatoriske overvejelser, det skal være baseret på noget dybere og mere meningsfuldt. Europa skal være baseret på en imperial ide, en ide, der kombinerer respekten for mangfoldighed og samtidig anerkender et fælles ophav i de to myter, jeg lige har nævnt. De to myter forbinder os og skaber et fælles fundament, et fundament hvorpå vi både kan samarbejde forpligtende om fælles løsninger på fælles problemer og samtidig respektere mangfoldigheden og diversiteten, som er kendetegnet for Europa. Det vil blive et europæisk samarbejde, der vil være mere effektivt og mere legitimt, netop fordi samarbejdet funderer sig på nogle fælles myter. Effektivt fordi samarbejdet opererer inden for en fælles referenceramme, legitimt fordi det forudsætter selvsamme referenceramme.

En europæisk vision må nødvendigvis indbefatte en erkendelse af Europa som heterogen bestående af homogene nationalstater. Europas historie er historien om pluralisme, heterogenitet og diversitet. Europa er repræsenteret ved mange folkeslag, mange sprog, mange forskellige etniske grupper, hvis liv og skæbne har været sammenvævet.

Europa skal ikke være underlagt et unionsflag, men derimod være de hundrede flags Europa, flag der er fæstnet i, og repræsenterer, de mange nationer, regioner og enklaver af folk, der tilsammen udgør Europa.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.