Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Kronik:

Et borgerligt-liberalt ligestillingsudspil

Lea Stentoft og Camilla-Dorthea Bundgaard: Alt for længe har rød blok haft ligestillingsbolden på deres banehalvdel. Nu sparker damefrokostens redaktører bolden over på blå bloks banehalvdel, hvor den hører hjemme. Her nytænkes hele ligestillingsbegrebet.

18 Kommentarer

Kære borgerlige regering

Rød blok har offentliggjort et ligestillings­udspil, som har fået stor opmærksomhed. De vil blandt andet indføre kvindekvoter og tvinge mænd på barsel. Alt imens venter vi på jeres offensive udspil, der ikke synes at være kommet over dørtærsklen endnu. Husk på, at vi skal have ligestillingsbolden over på den blå banehalvdel, hvor den hører hjemme. Rød blok har haft bolden på deres banehalvdel alt for længe. Derfor kommer vi her med et indspark, som vi håber, I kan bruge.

Et borgerligt ligestillingsudspil må først og fremmest baseres på en nytænkning af hele ligestillingsbegrebet. Ligestilling er ikke lige repræsentation eller lige fordeling. Ligestilling handler om lige rettigheder og lige rammer til alle uden diskrimina­tion, hvad enten man er mand, kvinde, homoseksuel, transseksuel, heteroseksuel, brun, hvid - eller helt uden for boksen. Det skal være med til at skabe de lige muligheder for hver enkelt individ i et mangfoldigt samfund med plads til alle, fordi vi mennesker fra naturens hånd er forskellige. Derfor skal vi skabe et samfund, hvor nogles dispositioner, livsvalg og livsstil ikke sættes over andres. Sådan en mangfoldighed kan staten ikke skabe, men den har ansvaret for at sikre, at rammerne er i orden, så der er plads til, at mennesker kan få lov at være og leve, som mennesker faktisk er og lever i Danmark anno 2011.

1. LAVERE SKAT

En forudsætning for, at danskerne bedre kan indrette deres liv, som de ønsker og har behov for, er, at vi sænker skatten. Kun gennem større økonomisk frihed kan vi skabe mulighed for, at mennesker kan indrette sig efter deres forskellige behov, og det behøver ingenlunde betyde, at vi lader nogen i stikken. De svageste i samfundet skal altid have en ekstra kærlig hånd - nogle for en periode, andre hele livet. Men vi, der kan klare os selv, får også et bedre liv af at disponere over det selv. Kun den enkelte borger ved præcis, hvad han eller hun har brug for.

2. ERHVERVSLIV OG FORSKNING

Først og fremmest må I trække dispensationerne til Københavns og Aarhus Universitet tilbage. At dispensere fra ligestillingsloven giver hverken logisk eller praktisk mening. Kvinder skal ikke ansættes i forskning, fordi institutter så får en ekstra penge­pose med. Det er diskriminering af mænd og uværdigt for kvinder. Af samme årsag er kvoter heller ikke en borgerlig farbar vej at følge - hverken i forskning, på universiteter eller i erhvervslivets bestyrelser. I en fortsat global konkurrence er løsningen ikke at trække statsdikterede kvoter ned over virksomhederne. Det må være den bedst kvalificerede, der foretrækkes uanset køn. Skab i stedet de rette rammer for erhvervslivet, så erhvervslivet kan skabe de rette rammer for deres medarbejdere uanset køn, hudfarve m.m. Sæt den danske vækst, som vi alle er så afhængige af, i første række, og kvinder i bestyrelser og ledelse gennem frivillige initiativer som kædereaktioner i anden række.

Lige løn for lige arbejde har vi også i Danmark, så gå ikke med på præmissen om, at vi skal tale om kvinde- og mandebrancher og dermed holde ligelønsdebatten kunstigt i live. Vi har allerede en lov om en kønsopdelt lønstatistik. Der er ikke brug for flere reguleringer og administrative byrder.

3. FORÆLDRESKABET

Skab frit valg inden for barsel, så de to parter i et parforhold selv kan bestemme, hvordan de vil passe og opdrage deres barn. De behøver ikke en brugsanvisning fra staten, for de kan godt selv. Sørg i stedet for fleksible åbningstider og færre lukkedage i de offentlige børneinstitutioner, så kommunen ikke dikterer de danske familiers hverdag og ferie. I kunne for eksempel gøre det nemmere at oprette private børneinstitutioner, så også bageren med de skæve arbejdstider kan få et tilbud, der passer til ham og hans familie. Hold også godt øje med, at mænd og kvinder behandles lige af retspraksis i forbindelse med forældreansvaret ved skilsmisser - i dag forlyder det, at mandens rettigheder ikke altid forvaltes på lige fod med kvindens.

4. SEXARBEJDE

Sørg for at mennesker, der arbejder med sex, får de samme rettigheder som alle vi andre. Det betyder i praksis, at rufferiparagraffen må ophæves, så sexarbejdere får mulighed for at danne fagforening og a-kasse og ikke kun skal spytte i statskassen til os andre. I dag er sexarbejdere skattepligtige, men har ikke rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere. Tag sexarbejderne med på råd, undgå skadelig moralisme og fokusér på harm reduction og empowerment, sådan som det er anbefalet af EU Rådet i resolution 1579 fra 2007. Sæt massivt ind med hjælp til de sexarbejdere, der ønsker at forlade deres erhverv og har brug for støtte. Og afsæt midler til uvildige undersøgelser, så befolkningen får adgang til pålidelig, velunderbygget information om sexarbejde. Herved hjælper vi sexarbejderne med at undgå den fordomsfuldhed og stigmatisering, de udsættes for i dag.

5. MENNESKEHANDEL

Først og fremmest skal der skelnes mellem menneskehandel og prostitution. Menneskehandel foregår desværre i høj grad også i andre erhverv - blandt andet i landbruget og ved socialt bedrageri, som blandt andre rumænske børn handles til Danmark for at begå. Ved at skelne får vi øjnene op for alle de grupper, der desværre er ofre for den globale menneskehandel inden for sexindustri, tvangsarbejde og børnearbejde. Disse mennesker - kvinder, mænd og børn - handles af skruppelløse bagmænd, og det skal stoppes. Gør derfor op med det danske retsforbehold, så vi kan indgå fuldt ud i samarbejdet med de øvrige EU-lande om at stoppe den grænseoverskridende menneskehandel.

6. SEKSUELLE MINORITETER

Det må være op til kirken - ikke staten - at beslutte, om den vil vie homoseksuelle. Homoseksuelle skal desuden have ret til at adoptere på linje med heteroseksuelle, for to kvinder eller mænd, der elsker hinanden, kan skabe lige så gode kår for et barn, som et heteroseksuelt par kan. Desuden skal lovgivningen generelt skabe mulighed for, at mennesker får lige muligheder for at indrette sig, som de lyster. Alternative samlivsrelationer bør sidestilles juridisk med det heteroseksuelle parforhold, så ingen favoriseres. Men seksuelle minoriteter skal ikke have særlovgivning eller udsættes for positiv diskrimination, for de er mennesker som alle andre og skal behandles lige. En stor del af danskerne lever i dag alene og eventuelt i andre relationer end det heteroseksuelle parforhold, og lovgivningen må give plads til alle.

7. ETNISKE MINORITETER

Unge, muslimske kvinder opsøger i højere grad end tidligere rådgivning og krisecentre, når de oplever, at deres familie udsætter dem for en social kontrol, de ikke finder rimelig. Det skal de støttes til, ved at der fortsat oplyses om ligestilling, rettigheder og de friheder, man kan tage sig i et moderne, demokratisk samfund. Omskæring, æresrelateret vold, tvang og lignende krænkelser skal ligesom anden vold sanktioneres hårdt og konsekvent. At vold og tvang forekommer i familien er ikke en formildende omstændighed, og hverken kvinder eller mænd skal finde sig i, at deres krop og liv bliver gjort til symboler, der skal bære familiens ære.

8. FOLKESKOLEN

I dag synes folkeskolen at være indrettet primært til piger, men den skal være for begge køn, og alle skal have de samme gode forudsætninger, når de forlader folkeskolen. Det kræver en rummelig folkeskole, og sådan en skaber man ved at fokusere på faglighed og lade mennesker være mennesker. Vi må væk fra formålsparagraffer om, hvilke bløde, sociale væsener folkeskolen skal skabe og have fokus tilbage på faglighed og kvalifikationer. Elever skal have plads til at være sig selv - også for sig selv - når de skal lære noget, og de skal måles på deres meritter, ikke på deres personlighed. Så bliver der plads til alle.

Kære borgerlige regering. Vi håber hermed, vi har givet jer lidt at tygge på, og hvis I giver en kop kaffe, så giver vi gerne en uddybning.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Lavere skat giver ikke mere ligestilling.

Et godt udspil – tak til to kvinder der ikke kun vil have mere til kvinderne, men også mere til mændene der hvor de er i underskud. Også stor tak for at I skiller områderne ’sexarbejde’ og ’menneskehandel’ – for det er jo i store træk forskellige problemer selvom der kan være et mindre overlap. Områderne ’forældreskabet’ og ’folkeskolen’ beskriver I med udtryk som ’i dag forlyder det’ og ’i dag synes folkeskolen at være indrettet’ – som om I ikke rigtig tror på det eller som om det er områder I ikke har undersøgt til bunds.
Men der hvor det går helt galt er i afsnittet ’Lavere skat’. Nu er det jo borgerligt-liberalt udspil og når man er borgerlig-liberal kan man ikke sige en sætning uden at sige ’lavere skat’. Problemet ligger i at det som regel er topskatten (nu er mellemskatten jo fjernet) der skal være lavere – eller nul. Ved at sænke (top-)skatten giver I i stor udstrækning kun frihed til lige-ret/lige-adgang for de vellønnede. Herved mindsker I mulighederne for den halvdel af befolkningen der er SOSU’er, kontoransatte, kassedamer, fabriksarbejdere, rengøringsassistenter, lærere, pædagogmedhjælpere, industriarbejdere, ufaglærte. De får ikke større økonomisk frihed - snarere dårligere økonomi, for pengene skal vel hentes et eller andet sted, eller også er der bare en masse som bliver dyrere. De hører heller ikke med i gruppen af ’De svageste i samfundet skal altid have en ekstra kærlig hånd …’. I taber simpelthen halvdelen af befolkningen. Det er måske heller ikke dem der råber højest i ligestillingsdebatten, men de skal vel også have lige muligheder, lige rettighed.
I bund og grund kan jeg ikke se at lavere skat giver mere ligestilling.

Skat

"En forudsætning for, at danskerne bedre kan indrette deres liv, som de ønsker og har behov for, er, at vi sænker skatten. Kun gennem større økonomisk frihed kan vi skabe mulighed for, at mennesker kan indrette sig efter deres forskellige behov, og det behøver ingenlunde betyde, at vi lader nogen i stikken." Men skattelettelser medfører uundgåeligt færre penge til staten og dermed de offentlligt administrerede institutioner. I vil skære. Hvor vil I skære? Og hvad begrunder I i øvrigt afsnittets indledende postulat med?

Ikke helt korrekt..

Du tager fejl når du skriver: "Skattelettelser fører uundgåeligt til færre penge til staten". Lavere skat medfører mere vækst (se Sverige) og dermed efterhånden flere penge til staten. Det er bedre at tage 40% af 1000 kr end 60% af 600 kr hvis du kan følge mig?
Desuden vil lavere skat modvirke sort arbejde hvilket igen vil skabe mere indtægt til staten.

Gør det til: Mission, vision og værdier for danskerne.

Det vil jeg da så sandelig håbe at samtlige politikkere uanset ståsted i folketinget vil bakke op om.

Nul-forskere ?

"Kvinder skal ikke ansættes i forskning, fordi institutter så får en ekstra penge­pose med. Det er diskriminering af mænd og uværdigt for kvinder."

Det er rigtigt set. Der er forhøjet risiko for ansættelse af sekunda-forskere, når man udelukkende fokusere på kønnet som primær kvalifikation. Disse "forskere" vil slet ikke få et ben til jorden, da forskningsverdenen er international og der hersker benhård konkurrence. Kald det derfor hvad det reelt er: Aktiveringskurser og beskæftigelsesprojekter -nu også udbredt til landets universiteter. Intet under at disse institutioner er i frit fald - med KU som nr. 45 på ranglisten over verdenstoppen. De får da bare endnu mere baghjul som følge af deb tvivsomme (og økonomisk motiverede) ansættelse af "forskere".

Tvang til barsel?

En nedskæring af moderbarselsorloven til 6 måneder er ikke tvang.

Jeg synes, vi skal vælge at beholde 6 måneders barsel per forælder, og give 12 til enlige. Men at give 12 måneders barsel til en hjemmegående husmoder, det er offentlig forsørgelse, til dem der ikke har behov for det. Parterne i et ægteskab kan bruge hinandens fradrag, fordi de har noget, der hedder "forsørgerpligt" overfor hinanden. Det må være god borgerlig politik, at holde fast på forpligtelser og familiens ansvar overfor hinanden, og ikke at omskabe familien til en del af velfærdsstaten.
Når vi alligevel skal beholde de 6 månders barsel per forælder, er det kun fordi, vi nødig skal ned på fødselstal, hvor Danmark bliver affolket.

Familierne vil selvfølgelig kunne vælge at indrette sig som de vil, hvad de hele tiden har kunnet.
De kan vælge:
At skaffe sig pasning til barnet.
At spare op til den periode, hvor moderen er hjemmegående.
At faderen tjener flere penge i den periode, hvor moderen er hjemmegående.

Det er ikke tvang, det er valg. Hvis mange vælger en af de tre løsninger, bliver der lige så mange hjemmegående som nu. Men der bliver mindre offentlig forsørgelse af de, som i realiteten kan klare sig selv. Hvis der pludselig kommer en masse fædre på barsel, så er det jo det, der er familiernes valg.
Hvad er det, de borgerlige har så meget imod ved det?

Pengene skal følge barnet

Borgerlig politik er at pengene skal følge barnet. Derfor duer øremærket barsel til fædre ikke. Det diskriminerer de familier, hvor faderen ikke kan/vil tage barsel. Venstrefløjen vil øremærke for at påvirke hvem af forældrene, der holder barsel hvornår. Borgerligt/liberal politik er at lade alle børn få det samme og at det er op til familien at fordele ugerne imellem sig.

En del af barslen vil altid være moderens, da den vedrører graviditet/amning/restituering efter fødsel.

Hvorfor skal moderen så have en rettighed faderen ikke har?

Som det er i dag, er en stor del af orlove øremærket specifikt til moderen, som minimum må man kunne forlange at en lige så stor del blev øremærket til faderen, og så kunne resten være til fri deling.

Fordi hun jo ikke kan arbejde og føde/amme på samme tid

Faderen er ikke på samme måde som moderen tvunget væk fra arbejdsmarkedet på grund af en børnefødsel. Derfor har moderen et større behov for kompensation end faderen har.

Samfundet har ingen pligt til at give manden noget alene for ikke at gøre forskel i forhold til hans kone. Samfundet er et sikkerhedsnet for den, som ikke kan forsørge sig og sine.

En højgravid kvinde og en kvinde, som ammer sit barn og restituerer sin krop efter fødsel, kan ikke forsørge sig selv. Derfor har hun ret til dagpenge ligesom når man er sygemeldt, såfremt hun er på arbejdsmarkedet eller står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I den efterfølgende tid er det godt for barnet at blive passet af sine forældre frem for at skulle i fremmed pasning. Forældrene har 32 ugers orlov til deling.

Denne orlov bør man ikke øremærke, for så mistes de øremærkede uger, hvis de ikke bruges af den pågældende forælder. Og det går ud over barnet og familien.

Staten bør lade forældrene vælge selv, for det er formynderisk at ville diktere alle fædre at skulle være væk fra deres arbejde for at være hjemme og passe deres barn. Det bygger på et dogme om at man kun kan blive en god far, hvis man gør det.

Jeg mener at den gode far støtter op om mor og barn og prioriterer familielivet - især når der er en nyfødt i huset. Men man kan også være en god far på andre måder - fx ved at være en god forsørger og rollemodel.

Held og lykke hos Løkke!

4. SEXARBEJDE

"Sørg for at mennesker, der arbejder med sex, får de samme rettigheder som alle vi andre. Det betyder i praksis, at rufferiparagraffen må ophæves, så sexarbejdere får mulighed for at danne fagforening og a-kasse og ikke kun skal spytte i statskassen til os andre."

Er det borgerlig politik at gøre sig til fortaler for amoral? Det tror jeg ikke alle borgerlige vil være enige med jer i.

At legalisere rufferi ER amoralsk, da man jo så gør det legitimt at annoncere efter ludere overalt præcis som man annoncerer efter ansatte i butikker eller skoler. Man gør det legalt at overtale og lokke andre ind i prostitution samt at udnytte mennesker i prostitution, så man selv kan leve af at andre sælger sex.

I er hamrende langt ude, når i forslår dette som værende bud på "borgerlig" ligestillingspolitik. Lige her, synes jeg kæden hopper af!

"I dag er sexarbejdere skattepligtige, men har ikke rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere."
- Fordi sexarbejdere IKKE er lønarbejdere.

"Tag sexarbejderne med på råd"
- nej tak - ikke hvis i mener SIO, som ikke taler de prostitueredes, men sexindustriens interesser.

"undgå skadelig moralisme"
Det er jeres amoral, som er skadelig. Tænk lige så ofrene for prostituion - fx at vokse op i et prostitutionsmiljø som barn? Prostitution er forbundet med megen ufrihed og menneskelig nedværdigelse. Vi SKAL beholde vores moral, som er en positiv værdi.

"Sæt massivt ind med hjælp til de sexarbejdere, der ønsker at forlade deres erhverv og har brug for støtte. Og afsæt midler til uvildige undersøgelser, så befolkningen får adgang til pålidelig, velunderbygget information om sexarbejde."

Ja, udgifterne til dette vil eksplodere, hvis sexindustrien vokser sådan som I ønsker det.

"Herved hjælper vi sexarbejderne med at undgå den fordomsfuldhed og stigmatisering, de udsættes for i dag."

Vi har tankefrihed og det er ikke statens opgave at bearbejde befolkningen til "tolerence" overfor en levevis, man ikke sympatiserer med. Prostitution går ud over andre, fx familier. Den prostituerede kan ikke gøre krav på at gå fri af kritik. Det kan den, som misbruger en anden seksuelt heller ikke. Især ikke i de tilfælde, hvor et menneske ikke har mulighed for at fravælge at sælge sex til en anden.

5. MENNESKEHANDEL
Vi får mere menneskehandel i form af udlændinge, som lokkes, presses, narres hertil for at sælge deres krop, jo mere legalt prostitution er. denne trafik bremses, jo sværere det er at udnytte et andet menneske til prostitution.

Man kunne hæve kravene til dem, der finder ægtefælle i udlandet. Det ville begrænse dem, der gør det for at udnytte personen i prostitution. Man burde også lade de mænd, som importerer kvinder hertil, blive tvunget til at betale disse kvinder så store summer, at de kan rejse tilbage, hvis ægteskabet forliser frem for at gå på gaden som prostituerede for at overleve.

6. SEKSUELLE MINORITETER

Et er at respektere forskellighed og give lige ret - noget andet at ophæve definitionen på hvad et ægteskab er og lade børn rettigheder være underordnet diverse ligestillingshensyn imellem voksne.

7. ETNISKE MINORITETER

"Unge, muslimske kvinder opsøger i højere grad end tidligere rådgivning og krisecentre, når de oplever, at deres familie udsætter dem for en social kontrol, de ikke finder rimelig. Det skal de støttes til, ved at der fortsat oplyses om ligestilling, rettigheder og de friheder, man kan tage sig i et moderne, demokratisk samfund. Omskæring, æresrelateret vold, tvang og lignende krænkelser skal ligesom anden vold sanktioneres hårdt og konsekvent. At vold og tvang forekommer i familien er ikke en formildende omstændighed, og hverken kvinder eller mænd skal finde sig i, at deres krop og liv bliver gjort til symboler, der skal bære familiens ære."

Ja, det kan vi godt blive enige om. Men vold og anden undertrykkelse rammer også alle andre grupper af kvinder. Det nævnes slet ikke her.

8. FOLKESKOLEN

"I dag synes folkeskolen at være indrettet primært til piger, men den skal være for begge køn, og alle skal have de samme gode forudsætninger, når de forlader folkeskolen. Det kræver en rummelig folkeskole, og sådan en skaber man ved at fokusere på faglighed og lade mennesker være mennesker. Vi må væk fra formålsparagraffer om, hvilke bløde, sociale væsener folkeskolen skal skabe og have fokus tilbage på faglighed og kvalifikationer. Elever skal have plads til at være sig selv - også for sig selv - når de skal lære noget, og de skal måles på deres meritter, ikke på deres personlighed. Så bliver der plads til alle."

Ja - det kan vi godt være enige om. Folkeskolen er blevet meget omklamrende og skulle hellere lade individet lidt i fred og koncentrere sig om at formidle fagene.

"Kære borgerlige regering. Vi håber hermed, vi har givet jer lidt at tygge på, og hvis I giver en kop kaffe, så giver vi gerne en uddybning."

Selv om jeg ikke er enig med jer i alt, håber jeg da at I får en fin invitation.

Forleden var der nogle indvandrerdrenge fra en belastet bebyggelse, som var til fint møde med Lars Løkke og nogle andre fine herrer på et eller andet slot og med rullende kameraer. Det var den slags fyre, som vender kasketten omvendt - I ved nok. Men de blev altså behandlet lige så fint som når Dronningen har statsbesøg. DEM har Løkke åbenbart respekt for.

Nu kommer I så to borgerlige kvinder med nogle synspunkter, hvoraf enkelte da nok har genklang hos andre end jer.

MON han vil tage jer lige så seriøst? I er jo "kun" kvinder...
Jeg venter spændt på at høre nærmere og ønsker jer held og lykke!