»Er vi parat til at fratage alvorligt syge patienter den bedste medicinske behandling?«

Medicinudgifterne presser sundhedsvæsenet, og økonomiske prioriteringer er nødvendige. Men det er ikke altid, at indførelsen af ny, dyr medicin belaster sundhedsvæsenets økonomi.

De stigende medicinudgifter er en bombe under sundhedsvæsnet. Sådan lyder det fra blandt andre sundhedsøkonomer og læger, der frygter, at syge­husene vil være tvunget til at skære ned på personalet, med mindre man begynder at fravælge dyr medicin.

Jeg er generelt enig i, at økonomiske prioriteringer i sundheds­væsenet er nødvendige. Og selv om jeg har den grundholdning, at alvorligt syge patienter skal tilbydes den bedste medicinske behandling, så skal vi ikke indføre ny medicin for enhver pris. Nye og meget dyre lægemidler skal kun tages i brug, hvis de er bedre eller giver færre bivirkninger end den medicin, der allerede er tilgængelig for patienterne.

Dyr medicin kan give billigere behandling

De stigende udgifter til medicin er nemlig en reel udfordring, vi skal tage alvorligt. Men jeg savner nuancer i prioriterings­debatten. For når man følger debatten, får man let indtryk af, at hver eneste krone i sundhedsvæsnet bliver brugt på ny, dyr medicin, og at der efterhånden ikke er penge til andet. Sådan forholder det sig ikke. Tallene viser faktisk, at medicin­udgifterne de senere år har udgjort ca. 12-14 pct. af de samlede udgifter i sundheds­væsenet, og i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er medicinudgifternes andel af de samlede sundheds­udgifter ikke steget de senere år.

Vi kan dog ikke løbe fra, at medicinudgifterne presser sundhedsvæsenet. Og af samme grund taler flere sundhedsøkonomer varmt for, at vi skal kopiere England, som har indført et prioriteringsinstitut, der på baggrund af diverse beregninger afgør, hvilken medicin patienterne skal og ikke skal tilbydes.

Jeg vil spare læserne for en lang teknisk forklaring, men det engelske prioriteringsinstitut opstiller forsimplet udtrykt et regne­stykke, hvor man holder prisen på eksisterende medicin og et nyt lægemiddel op mod en forbedret livskvalitet eller det forventede antal ekstra leveår, som patienterne vinder ved at blive behandlet med den nye medicin.

Hvis merudgifterne til den nye medicin overstiger ca. 30.000 pund – eller hvad der svarer til ca. 300.000 danske kroner pr. patient pr. såkaldt kvalitetsjusteret leveår – bliver den nye medicin som udgangspunkt afvist. Og på den baggrund er der flere eksempler på, at medicin, som danske patienter kan blive behandlet med, ikke tilbydes patienter i England. Netop det er helt centralt for prioriteringsdebatten. For følger vi i englændernes fodspor, kan det betyde, at danske patienter ikke vil få tilbudt behandling med ny, dyr medicin, der vil kunne forlænge deres liv.

Kære minister, vi kan ikke være det bekendt

Spørgsmålet er imidlertid, om vi er parat til at fratage alvorligt syge patienter den bedste medicinske behandling? Er vi klar til at give køb på princippet om, at alle skal have lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet? Og ønsker vi en fremtid, hvor eksempelvis uhelbredeligt syge kræftpatienter må krydse fingre for, at de har tegnet en privat sundhedsforsikring, der kan finansiere deres behandling, eller ser sig nødsaget til at optage lån for at få råd til dyr medicin?

Sådanne spørgsmål skal vi kunne svare på. For det kan blive virkeligheden, hvis vi på vegne af alvorligt syge patienter begynder at fravælge ny medicin, fordi den sundhedsmæssige gevinst vurderes at være for lille i forhold til prisen.

Vi må heller ikke glemme, at det er et kæmpe fremskridt for patienterne, at der løbende udvikles ny og bedre medicin, og at vi i dag kan behandle sygdomme, som man tidligere døde eller blev invalideret af. Det skal vi glæde os over.

Jeg mener, at patienterne skal have gavn af de fremskridt, der sker på medicinområdet, og derfor skal vi også have råd til ny sygehus­medicin, hvis den er bedre end den, der allerede er indført. For hvis der findes medicin, som kan redde menneskeliv eller give alvorligt syge et væsentligt bedre liv, så skal vi kunne tilbyde patienterne medicinen.

Og det er ikke altid, at indførelsen af ny, dyr medicin belaster sundhedsvæsenets økonomi. En ny dansk undersøgelse viser f.eks., at patienter med nyrekræft, der behandles med dyr medicin – omkring 1.000 kr. om dagen pr. patient – samlet set ikke er dyrere end nyrekræftpatienter, som er i behandling med et ældre og billigere lægemiddel.

Er vores sygehussystem defekt?

Når de samlede udgifter pr. patient er uændret, hænger det bl.a. sammen med, at selv om det nye lægemiddel er fire gange dyrere end det gamle, bliver patienterne sjældnere indlagt, fordi medicinen giver færre bivirkninger. Det er altså vigtigt, at man ikke udelukkende ser på udgiften til medicin, men også har blik for de afledte effekter ved at tage ny medicin i brug.

Betyder det så, at alle patienter skal behandles med ny, dyr medicin? Nej, det gør det ikke nødvendigvis.

Patienterne skal naturligvis have at vide, at der findes medicin, som de kan blive behandlet med, men det er samtidig vigtigt, at de bliver ordentligt informeret om de fordele og ulemper, der er ved ethvert lægemiddel. Herunder at medicinen i visse tilfælde sandsynligvis ikke vil forlænge deres liv med mere end få uger og tilmed kan give dem alvorlige bivirkninger, der kan gøre deres sidste tid besværlig og pinefuld.

Og det sker ifølge både kræftlæger og Kræftens Bekæmpelse ikke altid i dag. Patienterne bliver ofte ikke i tilstrækkelig grad informeret om medicinens fordele og ulemper og inddraget i deres egen behandling – måske fordi det kan være vanskeligt for lægerne at tage den svære samtale med patienterne.

Det er ærgerligt. For information og patientinddragelse er nødvendig for, at patienterne kan forholde sig til deres sygdomssituation, og forudsætningen for, at de selv kan være med til at beslutte, om de ønsker at blive behandlet med ny, dyr medicin. Og i nogle tilfælde vil f.eks. uhelbredeligt syge kræftpatienter givet­vis selv vælge livsforlængende medicin fra, hvis de blev bedre informeret om bivirkningerne. Det er det, jeg kalder at prioritere på patienternes præmisser.

Venstre afviser opgør med dyr livsforlængende medicin

Hvis det skal lykkes at lægge en dæmper på medicin­udgifterne, er det også nødvendigt, at vi får presset lægemiddelindustrien mere på priserne. Sammen med Danske Regioner har vi her i december indledt forhandlinger med Lægemiddelindustriforeningen om en ny prisaftale for sygehusmedicin, og jeg har en helt klar forventning om, at det vil lykkes at få en aftale, der er bedre end den, vi har nu.

Jeg forventer ikke, at det bliver let at nå til enighed – hverken nu eller i de kommende år – og derfor er jeg optaget af, at vi får den bedst mulige forhandlingsposition. Det er også baggrunden for, at jeg for nylig i Nordisk Ministerråd har taget initiativ til, at vi styrker samarbejdet mellem de nordiske lande på medicin­området. Det kan f.eks. ske ved at øge udvekslingen af informationer på tværs af landene om priser og vilkår for indkøb af medicin. For vi vil stå stærkere, når vi skal forhandle priser på sygehusmedicin, hvis vi kan trække på hinandens viden og erfaringer.

I regeringen er vi desuden parat til at tage andre værktøjer i brug og skele til udlandet, hvor man har andre måder at tøjle medicin­udgifterne på. Derfor har vi igangsat et analysearbejde, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan dæmme op for de voksende udgifter. For det er nødvendigt, at vi får løst udfordringen med de stigende medicinudgifter. Men der er ingen lette løsninger, og vi skal alle være bevidst om, at de valg, vi som samfund måtte træffe på vegne af patienterne, kan få store konsekvenser for alvorligt syge mennesker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.