Kronik

En national kultur i et liberalt samfund

Anders Samuelsen: De Konservative vil ikke være socialister, og de vil ikke være liberale. Det er bare ikke til megen hjælp at definere sig negativt. Det er her, vi politikere hver dag med rette bliver udfordret. Hvor meget vil I ændre konkret?

Anders Samuelsen, Partileder, Liberal Alliance
Anders Samuelsen, Partileder, Liberal Alliance

Tak til Lars Barfoed for kronikken om de konservative værdier fra forleden. Jeg er meget enig i stort set det hele: Det kan måske komme som en overraskelse for nogle, men jeg mener bestemt, at man både kan være national og liberal på én gang. Man kan være national i sin kultur - og liberal i sin politik. For mig som menneske er det afgørende vigtigt hele tiden også at holde fast i sin kultur og hylde gode danske traditioner, anerkende danske værdier, som de er blevet givet videre til os. Hvad enten det er gennem folke- eller friskolerne, andelsbevægelsen, højskolen, Gasolin, Shu-bi-dua, Johnny Madsen eller Det Kongelige Teater. Hver har de bidraget med deres til at forme os danskere til dem, vi er. Derfor går jeg gerne i min lokale kirke og lytter til Guds ord. Det præger mig i sjælen. Derfor modtog jeg med glæde ridderkorset i 2012. Og så er jeg ligefrem stolt som en pave over, at jeg repræsenterede Danmark som ungdomsløber tilbage i 1986, hvor jeg modtog den traditionelle landskampsnål. Mit land er en del af min tilværelse. Og den nationale baggrund lader sig fint kombinere med at være liberal med skarpt fokus på den enkeltes ret til frihed i et stærkt fællesskab, der værner om og rækker en hånd ud til dem, der har brug for hjælp.

Liberalisme er afgørende vigtig i det politiske liv for at begrænse vilkårlig magtudøvelse. Men liberalismens opgave er netop ikke at være en livsform i sig selv. Liberalismens opgave er at give plads for vores egne livsformer - vores egne valg og ikke mindst vores nationale kultur.

Jeg anerkender, når De Konservative gerne vil tale værdier. Men værdierne bliver underligt ukonkrete, hvis de bare handler om, at der er noget, man ikke vil være. De Konservative vil ikke være socialister, og de vil ikke være liberale. Det er bare ikke til megen hjælp at definere sig negativt. Det er her, vi politikere hver dag med rette bliver udfordret. Hvor meget vil I ændre konkret? Jeg vil prøve at illustrere ved et tankeeksperiment - lidt inspireret af statsministerens årlige nytårstale. Her er, hvad jeg håber at kunne sige, når et-årsdagen for en ny borgerlig regerings tiltræden skal fejres:

Liberal Alliance har nu i et år haft de afgørende stemmer i Folketinget. Dem har vi brugt til i samarbejde med de andre borgerlige partier at træffe nogle helt afgørende beslutninger for Danmark. Vores udgangspunkt har været, at frihed og moral hænger sammen. Borgerne i Danmark vil gerne være ansvarlige mennesker. Men når staten styrer alt, er der ikke længere plads til ansvarlighed. Derfor har vi sammen med regeringen foretaget et kursskifte i Danmark. Danmark har haft meget til fælles med SAS. Der var kun én ting at gøre i SAS, nemlig at sætte lønnen drastisk ned og arbejdstiden op. Det var en god løsning, for der var ikke andet at gøre, hvis SAS skulle overleve. Men lavere lønninger gør medarbejderne fattigere, hvis det ikke følges op af lavere skatter og en stigende konkurrence, der kan presse leveomkostningerne ned. For at undgå at ende samme sted som SAS ændrede vi derfor kurs: Danmark havde, inden vi tog fat, tre store problemer:

1. Vi mistede arbejdspladser i de private virksomheder. I de sidste år mistede vi 200.000 arbejdspladser i de private virksomheder.

2. Vi skabte alt for få nye arbejdspladser i de private virksomheder. Og uden dem er der ingen til at betale vores løn og den skat, som offentligt ansatte og mennesker på overførselsindkomst lever af.

3. Vi havde fået delt Danmark op i et A-hold af folk, der arbejdede i de private virksomheder, og et B-hold af folk, der arbejdede i det offentlige under et uhæmmet regel­tyranni eller modtog overførselsindkomst. Det truede både friheden og fællesskabet.

Det ville vi ikke længere bare sidde og kigge passivt på. Derfor gik vi i aktion.

Vi erkendte, at den eneste bæredygtige måde at få flere job i de private virksomheder på er at gøre det mere attraktivt at skabe job dér. I Danmark havde vi allerede masser af dygtige og veluddannede danskere, men de kostede meget mere at ansætte end tilsvarende folk i Tyskland eller Sverige. Lad mig gennemgå de syv afgørende ændringer, vi har foretaget.

1. Vi har sænket skattetrykket til 43 pct. i stedet for de 48 pct., der drænede os for arbejdspladser.

2. Topskatten er fjernet, og skatten på arbejde er generelt sænket markant.

3. Vi har halveret selskabsskatten ud fra devisen: hellere have 12,5 pct. af en meget stor kage end 25 pct. af en lille kage.

4. Vi har skåret markant ned på, hvem der kan modtage hjælp fra det offentlige.

5. Vi udskiftede motoren i den offentlige sektor - derfor oplever vi ikke bare nulvækst, men en mindre offentlig sektor.

6. Vi har sikret, at det altid kan betale sig at arbejde, ved at sætte loft over, hvad man kan få i offentlig forsørgelse.

7. Vi har sænket afgifter på alt fra fødevarer over energi til turisme.

Og det virker allerede: Arbejdspladserne begynder at vende tilbage: Da skatten blev sænket, fulgte fagbevægelsen og arbejdsgiverne omgående op med at sænke lønnen. Fordi skatten samtidig blev sænket, oplever den enkelte alligevel en netto lønfremgang. De lavere skatter på arbejde og virksomheder gør, at Danfoss netop har besluttet at lægge deres nye fabrikker i Danmark og ikke i Polen eller Kina. Samsung har besluttet at lægge deres nye designcenter i Danmark og ikke i Tyskland eller Korea, som de havde planlagt. Hver dag kan vi læse i aviserne om iværksættere, der har valgt at starte egen virksomhed i Danmark frem for i San Francisco eller Singapore. Vi kan nu se frem til et stort overskud på de offentlige finanser. Hvordan?

Vi udskiftede motoren i den offentlige sektor. Kernen i den gamle motor var to tankegange: For det første, at vi for at sikre kvalitet i den offentlige sektor skulle regelstyre alle ansatte helt derud, hvor resultatet blev en krænkelse af den faglige stolthed og et alt for højt sygefravær. For det andet, at alle havde ret til ydelser fra det offentlige, uanset om de havde behov eller ej. Begge tankegange har vi kastet på møddingen. Konkret har vi i samarbejde med de offentligt ansatte fjernet alle de tusindvis af bureaukrati- og kontrolforanstaltninger, som de selv pegede på smadrede kvalitet og arbejdsglæde. Det har omgående fået sygefraværet til at falde og begejstringen og arbejdsglæden til at stige. Ydelser fra det offentlige er nu udelukkende forbeholdt mennesker, der har reelt behov, og det er kun en brøkdel af de næsten fire mio. danskere, der tidligere modtog ydelser fra det offentlige og langt færre end de to mio., der levede af offentlige ydelser. Vi besluttede os simpelt hen for at gøre det mere attraktivt at tage et job end at modtage offentlig støtte. I dag vil stort set alle opleve at gå mindst 3.000 kr. frem om måneden i netto-indkomst, hvis man er arbejdsdygtig og i stedet for at være på en offentlig ydelse er i arbejde. Vi har sat et loft over, hvor meget man samlet kan have netto til sig selv når man er på offentlig ydelse med arbejdsevnen i behold. F.eks. kan ingen unge under 30 uden børn i dag få mere i kontanthjælp, end man kan få i SU.

Endelig sænkede vi markant afgifter på alt fra fødevarer til turisme. Det var effektivt også fra dag ét. For første gang i mange år er det nu tyskerne, der valfarter til Tønder og Haderslev for at købe ind. Danmark er nu ude af den onde spiral. Løsningen var enkel: mindre bureaukrati og dermed en mindre offentlig sektor, lavere skatter og dermed en bedre konkurrenceevne. Vi har bevæget os væk fra millimeterkontrol, hovsa-løsninger, ubrugelige kick-starter, midlertidige skatterabatter og en forfejlet tro på, at vi politikere kan udpege, hvilke brancher der er fremtiden for Danmark. Vi erkendte, at det netop ikke var politikere, der opfandt LEGO, Danfoss eller Novo Nordisk. Det var driftige danskere. Danmark er blevet en succeshistorie.

Jeg er optimist på Danmarks vegne. Vi har stærke værdier. Vi hylder frihed og fællesskab. Vi er opfindsomme og flittige folk. Vi er gode handelsfolk. Vi kan arbejde sammen. Det første år med en ny borgerlig regering har været et godt år.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.