Kronik

En lobbyists bekendelser 2

Folketinget bør nedsætte en lobbykommission, der kan udstikke regler og rammer for lobbyisters arbejde. På den måde vil vi sikre, at lobbyismen bliver demokratisk legitim. For den er kommet for at blive.

 Udfordringen er naturligvis, at hvis vi lobbyister ikke accepterer, at vi bliver nødt til at være åbne om vores metode, risikerer vi at skabe en stigende grad af mistillid. Udsigten fra Christiansborg Slots tårn.
Udfordringen er naturligvis, at hvis vi lobbyister ikke accepterer, at vi bliver nødt til at være åbne om vores metode, risikerer vi at skabe en stigende grad af mistillid. Udsigten fra Christiansborg Slots tårn.

Et nyt register for lobbyister på Christiansborg har skabt stor debat. I slutningen af november fremlagde Mogens Lykketoft (S), formand for Folketingets præsidium, et frivilligt forsøgs-lobby-register, hvorefter partifællen Benny Engelbrecht (S) var ude og kritisere det, og kaldte det for »ren pseudo-åbenhed«. I onsdags blev forslaget så stemt ned af Socialdemokraterne selv, til kritik fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Kristian Jensen (V) mener, at et register er overflødigt, men alle er tilsyneladende enige i, at lobbyisme har stor indflydelse. Men hvis lobbyisterne har sejret, er det et alvorligt demokratisk spørgsmål, om vi ønsker den udvikling, og hvad vi kan stille op.

Lad os starte med at punktere i hvert fald to af de misforståelser, der findes om lobbyister. Nemlig at lobbyisters vennetjenester ændrer lovgivning - ikke argumenter og viden - og at lobbyisterne kan fjernes, hvis vi gør dem ulovlige. I forhold til den første misforståelse kan man på debatten få det indtryk, at der er tale om mænd i mørke jakkesæt, der går rundt i korridorerne på Borgen og beder sine politiske venner om at ændre denne og hin lovgivning - enten via tjenester eller via trusler. Det er ikke bare fuldstændig forkert, det er også en farlig myte, fordi den miskrediterer politikernes dømmekraft. Det er klart, at enhver lobbyist personligt kender et hav af politiske rådgivere og embedsmænd, samt politikere - både lokalpolitikere og ministre - men at tro, at en professionel lobbyist kan eller vil (mis)bruge sin relation til at få ændret en lov eller påvirke en holdning, er forkert. Argumenter, faglighed, dokumentation og viden flytter magt. Viden om kommercielle forhold, om komplekse politiske og embedsmæssige processer gør en forskel. Viden bygger argumenter, der kan flytte magtbalancer - intet andet! Den anden misforståelse går på, at lobbyisterne og lobbyisme forsvinder, hvis vi bare forbyder den. Det er for det første en misforståelse, der fejlagtigt antager, at lobbyister kun bevæger sig rundt på Christiansborg, men det er også en fejlslutning at tro, at man kan tage virksomheders og organisationers legitime og grundlovssikrede politiske ytringsfrihed fra dem. Det kan og bør man ikke.

Men hvis vi accepterer, at det er falske myter, hvad er så god og dårlig lobbyisme, og hvordan kan vi understøtte den gode lobbyisme og fjerne den dårlige? God lobbyisme er legitim lobbyisme. Lobbyisme som er troværdig og gennemskuelig. Legitim lobbyisme skabes af en professionalisering. Reelt hjælper god lobbyisme politikerne og embedsapparatet med værdifuld viden om effekter ved forskellig lovgivning. En god lobbyist skal være åben om metoder, redskaber og værktøjer. En dårlig lobbyist er ikke åben. En god lobbyist må ikke misbruge sine relationer og skal bruge argumenter og viden til at påvirke beslutninger. Det betyder også, at når en lobbyist skal promovere en bestemt lovgivning eller dagsorden, der vil bistå en virksomheds kommercielle mål, skal han/hun gøre det på en måde, som er efterprøvet og valideret. En lobbyist kan naturligvis ikke afsløre fortrolige forhold om sine kunder, men god lobbyisme bør være fuldstændig åben om de redskaber og den disciplin, der bringes i anvendelse. Udfordringen er naturligvis, at hvis vi lobbyister ikke accepterer, at vi bliver nødt til at være åbne om vores metode, risikerer vi at skabe en stigende grad af mistillid. Derfor er det nødvendigt, at lobbyisterne selv tager teten og begynder at fortælle om de redskaber, de anvender.

At lobbyisterne har stor indflydelse hersker der ingen tvivl om. Selv om der i Danmark ikke findes valide undersøgelser om udbredelsen og størrelsen på lobbyisme, er der en række tendenser, som understøtter væksten af lobbyister. Blandt andet har vi en rød regering, der på grund af finanskrisen og lavvækst i samfundet, har som erklæret mål at sætte gang i væksten, og derfor ønsker at hjælpe erhvervslivet med at øge deres omsætning, hvis man kommer med brugbar viden. Det gør, at dørene aldrig har været mere åbne end nu for lobbyister, der forstår den komplekse politiske virkelighed. Dernæst har vi en borgerlig opposition, der er meget erhvervsvenlig og ønsker at lægge pres på regeringen og støtte forslag, som understøtter væksten i samfundet. Derudover findes en generel øget kompleksitet i samfundet med flere reguleringsniveauer og en stigende grad af ugennemskuelighed, bl.a. som følge af globaliseringen. Sidst men ikke mindst sker der i Danmark i disse år en forandring af den korporatistiske model med stor grad af institutionalisering af interessevaretagelsen mod en ny situation, der kan kaldes lobbyisme. Professor Peter Munk Christiansen har beskrevet det ved et kontinuum, hvor korporatisme er i den ene ende og lobbyisme i den anden, og ifølge ham har Danmark flyttet sig fra korporatisme mod midten mellem de to ekstremer, og måske endda mere mod lobbyisme-delen. Derfor findes der formodentlig heller ikke en ansvarlig eller kompetent ledelse for nogle større eller mellemstore virksomheder, der ikke har en lobbystrategi for, hvad de ønsker at få gennemført politisk. Men hvis lobbyisme er kommet for at blive, hvad kan vi så gøre for at sikre, den bliver professionel og legitim?

Hvis lobbyisme vil vokse i fremtiden, hvis vi ikke kan forbyde det, og hvis et register ikke er nok, hvad skal vi stille op for at arbejde for god og professionel lobbyisme?

Jeg mener, følgende forslag, ikke bare på kort sigt, vil skabe en øget professionalisme blandt de danske lobbyister, men også på lang sigt skabe en øget legitimitet og accept af lobbyisme som et vigtigt værktøj, alle organisationer og virksomheder kan tage i anvendelse.

HEn professionel certificeret uddannelse af lobbyisterne. Der bør med udgangspunkt og forankring i en videregående uddannelsesinstitution etableres en master-uddannelse eller anden form for certificeret uddannelse af lobbyisterne. Det kunne være af et eller to års varighed, og der skulle undervises i praksis, metode, etik, internationale standarder, forvaltning m.m.

  • Et charter for lobbyister, der skal underskrives af de aktive professionelle lobbyister for at få adgang til Christiansborg (her skal der være et etisk kodeks som skal underskrives, hvor erhvervslobbyisten siger ja til 1) ikke at holde viden og informationer tilbage, 2) ikke at lyve eller udgive sig for andre end den, de er, 3) overholde de demokratiske spilleregler m.m.
  • Åbenhed og transparens. Danske professionelle lobbyister bør være åbne om deres disciplin og bør kommunikere, hvilke metoder, værktøjer og redskaber de anvender uden naturligvis at røbe nogen former for fortrolige forhold om kunder
  • Undgå dobbeltroller. Aktive politikere eller kandidater til politiske erhverv bør ikke udføre lobbyisme over for sit eget parti. Dels fordi en MFer jo ikke med troværdighed kan eller vil lytte til en, der er aktiv politiker, og dels fordi det er åbenlyst problematisk hvis f.eks. en socialdemokratisk folketingskandidat, der får penge af en virksomhed, skal forsøge at påvirke sin egen regeringspolitik i en modsat retning end hvad den oprindeligt ønsker. Dobbelt-kasketter duer ikke, når man er lobbyist.
  • Øgede forskningsmidler. Midler til universitetsmiljøer således, de kan forske i udbredelsen af lobbyisme, som man f.eks. så i magtudredningen.

For at understøtte disse aktiviteter, bør der nedsættes en uafhængig kommission, der skal fremkomme med en betænkning. Det har vi tidligere set på området for spindoktorer, hvor betænkning 1443 undersøgte, om der var behov for en specificering af rammerne for ansættelser af særlige rådgivere. Det vil sikre, at når lobbyisme i fremtiden ændrer demokratiet, som det med sikkerhed gør, så sker det på en legitim måde og i så kontrollerede rammer som muligt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.