Kronik

En lobbyists bekendelser 1

Mads Christian Esbensen: Er demokratiet under pres som følge af lobbyisters øgede magt? For at kunne afgøre det, bliver vi nødt til at dykke ned og aflive de myter, der findes om lobbyister.

Arkivfoto: Katrine Emilie Andersen
Arkivfoto: Katrine Emilie Andersen

Lobbyisterne er igen for alvor kommet på den politiske dagsorden og skabt stor uenighed i regeringen. Ikke mindst internt hos Socialdemokraterne. I slutningen af november fremlagde Mogens Lykketoft (S), formand for Folketingets præsidium, et forsøgs-lobby-register. Et register, hvor folketingspolitikerne kan oplyse, hvem de mødes med af lobbyister, og samtidig kan notere, hvilke virksomheder de forskellige lobbyister repræsenterer. Benny Engelbrecht (S), der er partifælle med forslagsstiller Mogens Lykketoft, mente, at det var for vagt og sagde: »Jeg er skuffet på borgernes vegne, for det her er ren pseudo-åbenhed«. Benny Engelbrecht ønsker et obligatorisk og langt mere omfattende register, som også Enhedslistens Per Clausen støtter. I går blev forslaget så stemt ned af Socialdemokraterne selv, til stor kritik fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Venstre og resten af oppositionen på nær Dansk Folkeparti har hele tiden været imod et lobbyregister.

Det register, der blev fremlagt og nu er trukket tilbage, ville ligne det register, man som lobbyist møder i Bruxelles. EU-registeret har været diskuteret heftigt, da mange græsrodsorganisationer mener, at det ikke virker. De har hævdet, at der i EU var behov for et ob- ligatorisk register, som man kender det fra Washing- ton D.C., der har den mest strenge og gennemregulerede lobbylovgivning i verden. Målsætningen med det nye danske register var ifølge formand Mogens Lykketoft, at gøre lobbyisme gennemskueligt ved at alle – såvel borgere som medier – kan følge med i, hvem der mødes med forskellige politikere.

Det er ikke uden grund, at lobbyisme er et højaktuelt emne, da der formodentlig aldrig har været brugt flere ressourcer og energi på at påvirke de politiske beslutninger, end tilfældet er i dag. Derfor ændrer danske lobbyister også præmisserne for de demokratiske spilleregler. Det er paradoksalt, at der kan være uenighed om noget så tilsyneladende harmløst som et frivilligt register. Årsagen til uenigheden handler da også grundlæggende om noget andet end et register. Det handler om spørgsmålet om, hvorvidt man opfatter det som legitimt, at erhvervslivet og virksomheder skal påvirke og ændre den politiske magtbalance samt påvirke demokratiske beslutningsprocesser. Det egentlige absurde er, at man tror, at et register betyder noget. Det vidner om en mangel på indsigt i, hvordan moderne og professionelle lobbyister i Danmark arbejder. Det store spørgsmål kredser om, hvorvidt demokratiet er under pres som følge af lobbyisters øget magt. For at kunne afgøre det, bliver vi nødt til at dykke ned og aflive de myter, der findes om lobbyister. Myterne hænger sammen med diskussionen om spindoktorer, som for nogle uger sider blev drøftet på disse sider. Brugen af spindoktorer er også en diskussion, der er baseret på en frygt for, at demokratiet er under pres. Et pres skabt fra indtoget af professionelle særlige rådgivere, der ikke er almindelige, neutrale embedsmænd, men kommer og går med ministrene og regeringen. Lobbyister og spindoktorer bryder med, hvad der kan beskrives som Korsbæk-myten. Korsbæk-myten er en forståelse af vores demokrati som Korsbæk i Matador, hvor alle kender hinanden, og interesserne er klart optrukket, og alle beslutninger og diskussioner er gennemskuelige og forudsigelige. Overført på lobbyisme medfører den myte en naiv og idealiseret forståelse af demokratiet, at politikere let og hurtigt kan få indsigt i forskellige virksomheders holdninger til alle love og utilsigtede effekter på samfundet. Men det er en fejlslutning. For det danske demokrati er ikke transparent og gennemskueligt, og politikerne og menige MFere har slet ikke den fornødne tid, ej heller sekretariatsfunktion, til at kunne sætte sig ind i alle aspekter ved al lovgivning, som de skal følge, i kraft af ordførerskab på et område, eller medlem af et udvalg. Ofte har en MFer flere ordførerskaber, samt medlemskaber af en række udvalg. Derudover skal de huske at servicere deres bagland og arbejde for genvalg i deres valgkreds, placere sig i medierne med holdninger og synspunkter, samt ikke mindst deltage i mange partiaktiviteter. Nu udfører lobbyister mange aktiviteter for at nå deres mål, og politikerne er kun en blandt mange grupper, som lobbyisten har kontakt til, udover embedsmænd, journalister, eksperter samt et væld af interesseorganisationer m.fl. Med mere kompleks lovgivning og et større mediepres efterspørger det politiske system i stigende grad professionel hjælp og input fra velforberedte lobbyister. Derfor ser vi også, at danske virksomheder i højere grad end tidligere bruger lobbyister til at varetage deres kommercielle interesser, når der er vigtig lovgivning på vej.

EU havde et år efter, at det indførte sit register i 2008, mere end 3.000 registrerede, og i Wash- ington er der mere end 15.000 lobbyister. I Danmark kender vi ikke tallet, men man behøver ikke kigge særligt godt efter for at se, at lobbyisterne har haft stor succes. Det lykkedes blandt at få fjernet afgifter på fedt, samt sundhedsafgifter, som Forebyggelseskommissionen har foreslået, og som regeringen havde varslet. Her så vi en række aktører på fødevare- og landbrugsområdet iværksætte lobbykampagner, der både involverede direkte påvirkning af folketingsmedlemmer, udvikling af dokumentation, der viste den sociale skævhed i afgifterne og at sundhedsafgifter især rammer den del af regeringens vælgerbase, som ikke har de højeste indtægter, ekstremt hårdt. Samtidig kom det frem i dagspressen, at afgifterne måske var i strid med EU-lovgivningen. Det commando raid blev understøttet med millionbeløb i store reklamekampagner med helsidesannoncer i alle dagblade.

Et andet eksempel på aggressiv lobbyisme har vi set hos producenter af forskellige forbrugsgoder, hvor man har brugt grænsehandlen som grundfortælling, og private lobbyister har drevet en professionel lobbykampagne. Resultatet kender vi. Politikere har holdt tilbage med at hæve afgifterne. Dette var det direkte resultat af effektiv og professionel lobbyisme, udført både af enkelte lobbyister på vegne af virksomheder og af interesseorganisationer. Alle medicinalvirksomheder med væsentlige aktiviteter i Danmark har også via egne lobbyindsatser på legitim måde lykkedes med at bibeholde tilskud og politisk opbakning til deres lægemidler, og eksemplerne er mange flere. Prøv bare at se, hvor begrænset reduktionerne i tilskud har været for visse medicinalvirksomheder. Det samme gælder også en række andre områder, hvad enten det gælder om transport-, energi-, fødevare-, tele- og medie- eller finanssektoren. Alle disse aktører har nu egne lobbyister – til forskel for ganske få år siden. Ændringer i holdningerne og støtte til mange af disse omkostningstunge forslag skyldes lobbyisterne, og så har vi ikke engang berørt de indsatser, hvor lobbyister skaffer deres kunder tilskud eller standarder, der de facto skaber et monopol på deres marked.

Faktum er, at store danske virksomheder selv – med legitim ret – nu driver egne lobbykampagner både ad hoc og løbende – for at beskytte deres forretning og skabe sig konkurrencemæssige fordele. Lobbyisme er blevet den nye kampbane for optimering af sin forretning. Lobbyisterne har derfor tilsyneladende sejret, og det eneste, vi kan være sikre på, er, at fremtiden byder på mere lobbyisme.

Men er det et problem, og kan vi stoppe det – og hvordan skal vi i givet fald tæmme og styre lobbyismen? Et bud gives i morgendagens kronik.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.