Og hvor i al verden er Dansk Sprognævn? Og de ansatte ved DR, der skulle højne den sproglige kvalitet.
Men glem det. Sålænge en dansklærer kan sige,"Du behøves kun og løbe en kilomet." er vi sprogligt set færdige.

Jovist, forfladigelsen af det danske sprog er muligvis en naturlig del af sprogets almindelige udvikling. Men derfor kunne Dansk Sprognævn vel nok tøve mere og udvise rettidig omhu, førend de godkender en hvilken som helst sprogfejl som autoriseret dansk, blot fordi tilstrækkeligt mange begår den samme fejl.

Et minimumkrav til ansatte ved skriftlige og elektroniske medier burde være, at de mestrer et korrekt dansk i skrift og tale. - Hvilket langt fra er tllfældet : Prøv at vurdere de ofte tåkrummende dårlige oversættelser, man kommer ud for, når man ser udenlandske film eller udsendelser tekstet på dansk.

En yderligere grund til sprogets forfladigelse må være den omsiggribende hurtigsnak, hvor man japper derudad, hvor en række ord og endelser afsnubbes til ukendelighed, og hvor meningen ofte er noget, modtageren/lytterne selv må gætte sig til. Denne uskik har også vundet indpas hos nogle medieansatte - desværre.

Hver eneste dag er der her eksempler på sproglige fejl, somme tider helt groteske. Det virker som om det er en yngre generation af skribenter, hvor det vigtigste er at sige eller skrive et eller andet, der nok skal blive forstået. Jeg håber ikke, de tror, det er korrekt...
Men hvor er redaktionschefen?

Karsten Bräuner har her skrevet et særdeles relevant indlæg i sprogdebatten.
Der er efterhånden en lidelse at læse og at høre mediernes mishandling af det danske sprog. Desværre er der ikke noget at gøre ved det.
Efterhånden er der vist kun nogle få af os gamle, der er i stand til at tale og skrive et nogenlunde korrekt dansk, og hvad hjælper det, at vi sidder og jamrer i hver sin krog?
Dansk Sprognævn kanoniserer rask væk enhver fejlagtig anvendelse af sproget. Personligt regner jeg med, at nævnet som noget af det næste vil godkende valgfrihed m.h.t. anvendelsen af "hans" og "sin", da der efterhånden ikke er nogen tilbage, der er i stand til afgøre, hvornår man skal bruge det ene og det andet.
Fremover må vi derfor vænne os til at en minister rådfører sig med "hans" embedsmænd, og at disse redegør for "sine" synspunkter i et notat.
Dernæst vil formentlig nutids-r'et forsvinde fra skriftsproget, så mange af os om 10 år "køre" i elbiler, når vi skal på arbejde.
Naturligvis skal sproget have lov til at udvikle sig. Men der er forskel på udvikling og sproglig/grammatikalsk ukorrekthed.
Men igen: Der er næppe noget at gøre ved det, da danskerne ikke har en instans, en sproglig autoritet, der forsøger at opretholde det danske sprog.
Jeg vil i øvrigt tro, at dansk om få årtier i vid udstrækning vil være erstattet af (et formentlig ikke ret højt udviklet) engelsk.
Og så glæder jeg mig i øvrigt over, at mit andet modersmål, tysk, stadig holder standarden i de seriøse trykte og elektroniske medier. Men vi har heldigvis også et solidt grammatikalsk skelet til at holde sproget oprejst med i modsætning til danskerne, foruden at vi har Duden til at retlede alle tysksprogede - og ikke et "gummistempel" som Dansk Sprognævn.

I klassikeren 1984 er sprognævnets opgave at afskaffe et ord om dagen, da vi ikke kan tænke de tanker vi ikke har ord for. I dette tilfælde negative tanker om diktaturet.

I Danmark har den sproglige fornedrelse, især afskaffelsen af høfligt og korrekt sprog, bevidst været en del af venstrefløjens kamp for at nedbryde normerne i samfundet. Således taler alle danskere nu det samme proletar-dansk, med den effekt at ingen føler sig udenfor på grund af manglende sprogevner.

Sprog afspejler kultur og danskerne har fået det sprog de har ønsket.

Jeg tror at det for de fleste mennesker - også alle os der ikke beskæftiger sig professionelt med vort sprog - der bestræber sig på at udtrykke sig korrekt, virker ikke alene irriterende, men også useriøst, at man igen og igen støder på ringe sprogbrug. Hvordan skal man fæstne lid til en histories indhold, når den professionelle formidler ikke engang mestrer sit eget sprog, som vel er pgl.s vigtigste værktøj.

Det er vanskeligt at se nogen nytte af Dansk Sprognævn, hvis det opgiver sprogrygt til fordel for en deskriptiv virksomhed, hvor fejlenes kvantitet afgør, hvornår de indskrives som sprognorm. Vi skal være glade for, at færdselsloven ikke formes efter, hvor mange regelbrydere der registreres.

De mange indlæg i denne tråd viser, at dansktalende er levende interesseret i deres sprog. Sproget udvikler sig. Det må man finde sig i. Skriftsproget ligger milevidt fra talesproget, og dansken har assimileret mange ord fra latin, fransk, tysk og efter 2. verdenskrig fra angelsaksisk. Nu til dags kan journalister vist kun læse engelsk, og de tror de er fantastisk gode ud i det sprog. De burde alligevel bruge lidt mere tid med en ordbog. Når de f. eks. møder det engelske ord "silicon" oversætter de det med silicone. Så "The Silicon Valley" bliver til Siliconedalen, altså mellemrummet mellem Gitte Stallones bryster. De opdager aldrig, at der er forskel på de angelsaksiske ord "silicon" og "silicone". Desuden er der der alle de journalister (og andre), der slynger om sig med angelsaksiske ord, hvis de har været en tur i New York, som de kalder "The Big Apple". Der indtræder åbenbart et sprogligt hukommelsestab, så snart man har betrådt jorden der. Der må være nogle baciller eller virusser der, som straks forvandler en til kun at kunne udtrykke sig på amerikansk. Jeg besidder desværre ikke forfatterevner, men jeg håber der en dag er en med skriveevner, der skriver en pendant til Holbergs "Jean de France", som passende kunne hedde "John from New York".
Glæder mig til at se den på Det Kongelige Teater.

Politiken skrev den 23. juli 2011 efter Anders Breiviks terrorangreb i Norge, at fortovet foran den norske ambassade i København er bedækket med blomster, lys og hilsner til det norske folk og ofrene for terrorangrebene i Oslo og Utøya.

Nu er det sådan at bedække betyder: "parre sig med et hundyr, om hannen hos visse husdyr".

Det er en pudsig fejltagelse, som man efterhånden ser ret ofte.

Til daglig er jeg omgivet af engelsk (eller rettere irsk-engelsk, hvilket har sine egne finurligheder). Når jeg er hjemme på besøg, kan jeg være sikker på, at resten af familien nok skal sørge for at udpege mine sprogfejl. Nogle af klassikerne er, at jeg taler 'på' telefonen, og at jeg er begyndt at 'putte' alting væk.

Vi har nu to børn, som jeg forsøger at lære dansk, med de udfordringer det giver, når alt omkring dem er på engelsk. For at være sikker på at jeg ikke giver forkert vejledning (og for at hjælpe lidt på hukommelsen) har jeg tilmeldt mig Grammatip.com, hvor man kan få nogle tips og huskeregler til at forbedre sin grammatik, og teste sig selv løbende.

Måske er løsningen at gøre det obligatorisk for folk inden for medieverdenen at blive tilmeldt noget lignende. Kunne man forestille sig en verden, hvor man fik en måneds karantæne for at udtale sig i det offentlige rum, hvis man ikke bestod? Næppe, men jeg kan af egen erfaring sige, at det er bedre at kunne øve sig i fred end at blive irettesat offentligt - om det så kun er familien.