11. januar 2010, 22:25 – opdateret 11. januar 2010, 22:30

Næste år kan Øresundsbroen fejre sit 10-års jubilæum som bindeleddet mellem Danmark og Sverige. Da broen var nyetableret, var trafikken over broen mindre end forventet, og der var historien i pressen om, at drømmen om at skabe en Øresundsregion, der kunne binde Danmark og Sverige sammen, var et projekt uden folkelig appel, som kun levede i hovedet på direktører og politikere i regionen.

Siden da er det kun gået fremad. Sidste år krydsede mere end 25 mio. rejsende Øresundsbroen, og i dag arbejder i Danmark ca. 30.000 personer, som har adresse i Sverige. Drømmen om at skabe en region, der kan binde Danmark og Sverige sammen, er med andre ord ved at blive til virkelighed.

Et styrket samarbejde i Øresundsregionen skaber også nye muligheder for erhvervsudvikling og forskningssamarbejde. Det gælder særligt for sundhedsindustrien eller »life science«-industrien, som det hedder på moderne dansk, der er det erhvervsmæssige og forskningsmæssige omdrejningspunkt i Øresundsregionen.

Øresundsregionen rummer 11 universiteter, 150.000 studerende og hundredvis af medicin- og biotekselskaber. Få steder i verden har så høj en koncentration af life science-virksomheder, forskningsmiljøer, sygehuse og universiteter. Verdens førende medicinalgiganter er placeret i regionen, og universiteterne i området huser forskere, som er blandt verdens bedste.

De mange aktører på området har givet Øresundsregionen kælenavnet »Medicon Valley«. Referencen til den verdenskendte californiske IT-klynge Silicon Valley er åbenlys, og med navnet afsløres ambitionen om, at Øresundsregionen skal være verdens førende life science-region.

Medicon Valley har alle muligheder for at blive Silicon Valleys pendant inden for life science. Kompetenceniveauet og infrastrukturen er veludviklet, og der er næppe mange andre grænseregioner i verden, hvor kulturen og værdiforståelsen er så velintegreret.

Fra dansk side har vi en kæmpe interesse i, at potentialerne i Medicon Valley udnyttes. Medicon Valley kan blive det lokomotiv, som kan sikre, at forskningsmiljøer i hele landet kan udvikle sig, og at store internationale life science-virksomheder har Danmark i kikkerten, når de skal forske. Dette vil gavne det danske sundhedsvæsen og dermed også de danske patienter.

Vækstpotentialet er dog langtfra udnyttet endnu. Hvis de mange potentialer i Medicon Valley skal indfries, kræver det politisk vilje, handlekraft og samarbejde mellem ministerier, universiteter og hospitaler samt ikke mindst erhvervslivet på kryds og tværs af Danmark og Sverige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lanceret sin drøm om Danmark, og præsenteret 10 ambitiøse mål for, hvor Danmark skal være i år 2020. Blandt målene er, at Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden, at Danmark skal være i top 3, når det handler om iværksætteri, at Danmark skal have et universitet i den europæiske top 10, og at danskernes middellevetid skal være blandt de 10 højeste i verden. Det er visionært - men også realistisk, hvis vi udnytter de muligheder, der bl.a. er i Øresundsregionen. Med indfrielse af potentialerne i Medicon Valley kan vi nemlig skabe vækst, iværksætteri, forskning af topkvalitet og sundere borgere. Så i forlængelse af statsministerens visioner vil jeg gerne løfte sløret for en af mine visioner: at realisere drømmen om Medicon Valley ved at styrke Øresundsregionens position som et internationalt kraftcenter inden for life science, til gavn for dansk sundhedsforskning, dansk erhvervsliv og det danske sundhedsvæsen. For at realisere visionen skal vi fjerne nogle af de barrierer, der i dag står i vejen for vækst i industrien og bygge videre på nogle af de gode ting, som vi ved, udenlandske selskaber lægger vægt på, når de skal beslutte, hvor de vil placere deres forskningsmidler og investeringer.

Jeg har derfor igangsat en strategiproces, der skal munde ud i bedre vækstbetingelser for sundhedsindustrien. Strategien står på tre ben:

1. Vi skal sikre vækstbetingelserne for de forskningsbaserede biotekselskaber ved at fremme vilkårene for samarbejde mellem industrien og hospitalerne. Vi skal bl.a. se på mulighederne for at lave en eller flere tværgående enheder, som kan lette nogle af de praktiske problemer ved forskningssamarbejde mellem industri og hospitaler.

Patientens sikkerhed og tarv er det bærende hensyn i sundhedsvæsenet. Deri ligger et hensyn til altid at prioritere patienterne og patientsikkerheden - men også et hensyn til, at der skabes forsknings­resultater og dermed ny behandling. Patientsikkerhed og gode forskningsbetingelser er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Kun med gode rammer for forskningssamarbejde med industrien skabes de nye behandlinger, som sikrer danskerne den bedst mulige behandling.

2. Vi skal gøre det lettere at etablere og drive virksomhed, og vi skal styrke udviklingsmulighederne for allerede eksisterende virksomheder gennem mindre bureaukrati. Det skal være lettere at være forskningsvirksomhed i Danmark, og vi har som regering et ansvar for at sikre, at det er attraktivt at etablere forskningsaktivitet hér. Derfor må vi sikre, at de godkendelsesprocedurer, som er knyttet til forskningsprojekterne, foregår så let og smidigt som muligt.

3. Et sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum, skal kunne tilbyde behandling tæt på bor-gerne, der hvor det kan lade sig gøre med respekt for den faglige kvalitet. Mange kroniske patienter kan eksempelvis overvåge og behandle deres egen sygdom gennem de såkaldte telemedicinske løsninger, hvor patienterne bliver i deres hjem og er koblet op til deres egen læge eller til sygehusene gennem internettet.

Hvis vi sikrer, at hospitalerne har gode muligheder for at anvende telemedicinske løsninger, vil mange patienter spare køreturen til og fra hospitalet. Samtidig vil udbredelsen af telemedicin kunne lette presset på sundhedsvæsnet - et pres der forventes at blive markant større de kommende år. Endelig understøtter vi innovation og udvikling på et område med store sundhedsmæssige potentialer, hvor også danske producenter i dag bidrager positivt. Der er med andre ord tre gode grunde til, at vi sammen med regionerne sikrer, at telemedicin kan blive en integreret del af sundhedsvæsenet.

Jeg sigter på hurtigst muligt at få skabt et overblik over, hvilke initiativer og tiltag der er nød-vendige for at fremme sundhedsforskning og life science i Danmark.

Jeg ser store muligheder i, at der er institutioner placeret i Medicon Valley, som er ved at skabe sig en stærk platform inden for stamcelleforskning. Det gælder bl.a. universitetet i Lund, som kan være med til at trække den danske stamcelleforskning med op på et højt internationalt niveau. Vi ved, at det kommer til at gå stærkt på stamcelleområdet i de kommende år. I USA har præsident Obama gennemført en satsning på området. Storbritannien er godt i gang, bl.a. i Oxford og Edinburgh. Samtidig må vi forvente en satsning fra lande som Kina, Indien og Rusland.

Derfor haster det med at komme i gang herhjemme. Sverige er i dag et halvt skridt foran Dan-mark, men regeringen har med bevillingen på 65 mio. kr. til stamcelleforskning fra globaliseringsmidlerne vist, at vi ønsker at komme på omgangshøjde med de andre lande og helst lidt foran.

Det er klart, at de statslige bevillinger kun er en dråbe i det store forskningshav. Men hvis vi kan få disse midler til at spille sammen med øvrige forskningsmidler fra private og offentlige kasser, så kan det blive til meget mere. Min drøm og mit håb er, at vi med den nye satsning fra regeringens side kan medvirke til at åbne øjnene hos alle dem, som ønsker at investere i stamcelleforskning.

Stamcelleområdet er bare ét eksempel på, at vi har en interesse i at gøre drømmen om Medicon Valley til virkelighed. Nu handler det om at sætte handling bag ordene og skabe det lokomotiv, som sikrer vækstiværksætteri, høj forskningskvalitet og et stærkt sundhedsvæsen. Gør vi det, er vi godt på vej til at indfri i hvert fald nogle af statsministerens 10 mål.