"... Dette indlæg er ikke ment som et forsøg på at bandlyse krigsspil. Det er udtryk for et ønske om, at spillerne kritisk og refleksivt forholder sig til det meningsunivers, de træder ind i. Det er også udtryk for et håb om, at spiludviklere tager deres ansvar og deres medies betydning alvorligt. Computerspil er ikke bare uskyldig digital leg..."

Jamen altså, hvor det i helt kvalmende grad minder om samme segments scavenius'isme under Muhammed-krisen; Vi har ytringsfrihed men ikke ytringspligt. Eller noget.

Og så fik AKW da også på den allermest hykleriske vis fremmedgjort alle brugerne af disse spil, ved direkte at antyde at de ikke magter - som han selv naturligvis - at forholde sig "kritisk" eller "refleksivt" til verden, fordi de spiller et FPS spil, med en story-line magen til almindelige hollywood film.

Men man må godt fremmedgøre når man er Ph.D, åbenbart.

Tillykke, AKW. Du har i hvert fald fremmedgjort mig på et plan, så jeg i bedste fald er ligeglad med dine nedladende hentydninger og i værste fald ønsker at gøre det modsatte af hvad du ønsker. Og hvis jeg som veluddannet og ikke-statsfinansieret vidensarbejder har det sådan, hvordan har alle de livsbesværede teenagere det mon så ?

Igennem mange år har den amerikanske (Hollywood) filmindustri brugt arabere/muslimer som et typisk fjendebilled, når de producerede film med handlinger udsprunget af terror, tortur og lign.
I disse film er slutningen naturligvis skåret sådan til, at "araberen/muslimen" besejres og dræbes, nedkæmpes eller på anden måde uskadeliggøres og de "gode" (USA) sejrer.
Senest påvist i en udsendelse på DR2 22.02.
Dette senarie går typisk igen, som det også fremgår af kronikken, i den enorme produktion af PC kampspil, som produceres i USA, og som distribueres til hele den øvrige verden.
Om fjendebilledet er rimeligt eller ej, vil jeg overlade andre at bedømme.

Sagen er jo den at spil kan sætte dig i en simuleret verden du ikke selv på nogen måde kan komme i nærheden af, eller øsker at komme i nærheden af, i den virkelige verden.

Krig har altid optaget menneskeheden og derfor simulerer computerspil, så godt de nu kan, krigens eget spil.
Altså spillet hvor det gælder om at slå ihjel eller blive slået ihjel.
Og det nytter ikke at tro at man bare kan indrage alle mulige andre perspektiveringer eller nuancer i en simulation uden at ændre på hvad det er man simulerer.

Det svarer til at et fodboldspil også skulle præsentere doping, aftalt spil, Brasilianske slumkvarterer og alle mulige andre sider af fodbold i selve game-playet.

Det kunne man også fint gøre men så ville spillet hedde "Social Aspects Soccer" i stedet, og ikke længere handle om at score eller blive scoret i mod på banen.

Derudover vil jeg gætte på at der er plaffet flere tyskere og russere i spillene igennem tiden end arabere uden af vi af den grund lægger de repktive befolkninger for had.
Det er også sket at der er røget nogle vietnamesere i de spil der omhandler vietnamkrigen og en ret stor del gangstere af forskellige hudfarve i spil der foregår i de "hjemlige" egne.
Sagen er at spil forsøger at beskrive den virkelighed som de skal simulere og derfor er det kun naturligt at fjenden i nogle af hitspillene lige nu er den fjende der rent faktisk er den som militære styrker i verden lige nu bekæmper.

Du kunne lige så godt argumentere for at den næste James Bond skulle handle om at nedkæmpe 007 med de normale skurke i helterollen.
Eller at Michael Moores næste dokumentarfilm skal følge en eller anden virksomhed i USA der får buret Moore inde for løgn og manipulation. Det ville uden tvivl være sjove og interessante film men så er det bare ikke en 007 eller Michael Moore film længere.

Den påvirkning vi får gennem computerspil, film mv. er jo intet imod den påvirkning muslimer få gennem deres religion, hvor imamer verden over hver fredag står og prædiker deres religiøst funderede had mod alle vantro, ex:

Hadith Muslim, bog 41, vers 6985:
"Dommedagen vil ikke komme førhen muslimerne kæmper imod jøderne. Muslimerne vil slå dem ihjel så jøderne vil gemme sig bag træer og sten, så vil træer og sten sige:- O muslim, O Allahs slave, der er en jøde bagved mig kom og slå ham ihjel"

I en verden hvor alle terrorister er islamister er det kun rimeligt at de gøres til fjenden ligesom det tidligere var tyskere/nazister der skulle nedlægges i leg.

Rigtig god pointe. Har man sagt A, må man også sige B. Krig har to sider, og hykleriet om at man ikke må skyde vestlige soldater, når man skaber simplificerede og ondskabsfulde billeder af fjenden, er latterlig. Erik Jørgensen er nok det bedste eksempel.

"Dette indlæg er ikke ment som et forsøg på at bandlyse krigsspil. Det er udtryk for et ønske om, at spillerne kritisk og refleksivt forholder sig til det meningsunivers, de træder ind i. Det er også udtryk for et håb om, at spiludviklere tager deres ansvar og deres medies betydning alvorligt."

For socialisterne er muslimerne jo de allieret, for os andre anstændige mennesker, der jo netop er i stand til at skelne mellem ondskab og godhed, er fjenden derfor naturligvis islam/muslimer. Computerspillene giver altså ikke noget forvrængede billede af virkeligheden, snare tværtimod.

Først og fremmest fin teori. men føler du selv du kommer til at hade muslimmer eller folk af anden farve, bare ved at lege soldat i et spil, eller at du bliver mere fjendtlig generelt? sandheden er at spil som medal of honor, call of duty etc. Fungere mere som afstressning I en hverdag hvor vi skal lave mere og mere. Hvis det er en kritik af moral i spil, skal man huske at det bare er en leg og med hensyn til fjende billedet du har om talt, skal man huske at spillerne skifter side.

Der er faktisk spil der ude der er grundlæggende fredelige, der er en grund til at de er så få, er at de ikke har den samme tiltræknings kraft som spil hvor man kæmper for sit liv.

Jeg må sgu virkelig gribe lidt til siden, da de latterkramper den her kronik fremkalder giver et ubegribeligt sidestik.

"Computerspil er ikke bare uskyldig digital leg." - Jo. Det er lige præcis hvad det er. Så hold op med at påstå andet. Ligesom film er 10 fjolser der render rundt på et set og forsøger at se alvorlige ud.