Kulturkronik

Det Kongelige Teater har for mange scener og for lidt kunst

Jeg vil ikke være med til at give én krone mere til Det Kgl. Teater, men jeg vil gerne være med til at løsne de politisk bestemte rammer, således at teateret kan hæve det kunstneriske niveau og gøre det, teateret er bedst til.

»Hvis teateret skiller sig af med Gl. Scene, vil der være flere penge til at højne de kunstneriske ambitioner og dermed leve op til rollen som et på alle måder kongeligt teater,« mener Jens-Kristian Lütken.
»Hvis teateret skiller sig af med Gl. Scene, vil der være flere penge til at højne de kunstneriske ambitioner og dermed leve op til rollen som et på alle måder kongeligt teater,« mener Jens-Kristian Lütken.

Nationalscenen er i krise. Der er fremover ikke længere råd til de store produktioner, og der er skåret ind til benet, når det gælder både de kunstneriske og musikalske ambitioner. Det er i grunden paradoksalt, for der er meget få byer af Københavns størrelse, som har faciliteter i samme klasse.

Operaen og Skuespilhuset er fantastiske rammer for scenekunsterne, og som publikum har man uovertruffen mulighed for at følge med, uanset hvor man sidder. Det hele kunne faktisk være så godt, men netop de mange bygninger i verdensklasse er i virkeligheden hele problemet.

I starten af de nye årtusinde rådede nationalscenen over de to scener på Kgs. Nytorv. I dag er det blevet til seks scener, og bevillingerne er på ingen måde fulgt med. Tværtimod kan Det Kongelige Teater fremover blive ramt af yderligere besparelser, sandsynligheden er i hvert fald større for dette, end at staten eller København Kommune skulle finde på at give flere penge.

Det kan man have mange holdninger til, men det er sådan, de rå fakta er. Derfor er der brug for at tænke radikalt anderledes, hvis Det Kgl. Teater skal være andet end et middelmådigt provinsteater i nogle flotte rammer. Vi må gøre op med os selv, om der virkeligt er behov for så mange scener?

Jeg vil ikke være med til at give én krone mere til Det Kgl. Teater, men jeg vil gerne være med til at løsne de politisk bestemte rammer, således at teateret kan hæve det kunstneriske niveau og gøre det, teateret er bedst til. Alt for ofte strander debatten om nationalscenen ved spørgsmålet om flere penge. Politikerne har ikke forstået, hvor vigtig kulturen er, og hvis de ikke vil sende flere penge, så kan det hele også være lige meget, lyder det fra kunstverdenen.

For mig som politiker har det altid været en gåde, hvorfor folk i underholdningsbranchen kan være så sure, men det er desværre ofte tilfældet, når dens repræsentanter farer i blækhuset.

Vi har derfor brug for at ryste posen og finde ud af, hvad nationalscenens rolle egentlig er, og det kræver en fordomsfri diskussion.

Nationalscenen er blevet ramt af alt for mange forpligtigelser, som skygger for teaterets egentlige opgave, som i hvert fald på dansk grund er unik, nemlig opsætning af de helt store stykker.

Der er ingen grund til at bygge et operahus, hvis man ikke har ambitionen om at opsætte Wagners Ringen med jævne mellemrum. Et operahus giver ganske enkelt kun mening, hvis man er indstillet på, at det skal foregå med det helt store udtræk næsten hver gang.

Med de planlagte besparelser er det slut med store forestillinger og besøg af verdensstjerner i Operaen.

I Tyskland klassificerer man operahuse i fire kategorier A, B, C og D. Hvis Det Kongelige Kapels normering, som besparelserne lægger op til, kommer under 99 musikere i den faste besætning, vil Operaen falde fra A til B-kategorien.

Det betyder, at det ikke længere er operaerne i München og Berlin, København skal sammenligne sig selv med, men dem i Kiel og Lübeck. Den kunstneriske nedgradering har den konsekvens, at det ikke længere bliver muligt at tiltrække de helt store verdensstjerner. De søger mod Berlin og München og ikke Kiel og København.

Der er heller ingen grund til at investere i et moderne skuespilhus, hvis der kun skal opføres små stykker uden kulisser og med få skuespillere.

Ikke at der er noget i vejen med disse stykker, men det er der altså mange, som er mindst lige så gode til, f.eks. scenerne under Små Storbyteater-ordningen, eksempelvis Husets Teater og Teater Grob.

Kort sagt mister nationalscenen sin eksistensberettigelse, hvis den ikke er sublim, overdådig og ødsel. Forudsætningerne er tilstede for, at det kan lykkes, men det kræver en prioritering i forhold til, hvad der så skal skæres fra.

Teaterets bestyrelse bør derfor have frie hænder til at skille sig af med den del af bygningsmassen, som ikke giver kunstnerisk mening.

Det lyder måske brutalt, for det er åbenlyst, at flaskehalsen peger i en bestemt retning, nemlig mod Kgs. Nytorv.

Hvis teateret skiller sig af med Gl. Scene, vil der være flere penge til at højne de kunstneriske ambitioner og dermed leve op til rollen som et på alle måder kongeligt teater.

Bygningen er som bekendt fredet både indvendig og udvendig, så antallet af mulige købere vil givetvis være begrænset. Ikke desto mindre bør muligheden afsøges, således at teaterets bestyrelse har flest mulige kort på hånden i forhold til at kunne genoprette det kunstneriske niveau.

Gl. Scene er en af Københavns mest markante bygninger, og det vil et salg ikke ændre på.

Til gengæld vil et frasalg af bygningen lette på teaterets økonomiske forpligtigelser. Der er mange flotte bygninger i København, men der er kun et kongeligt teater, og det skal vi passe på. Det kan vi kun gøre, hvis vi tør træffe de nødvendige prioriteringer.

For mig vil det kunstneriske altid have forrang for et nostalgisk forhold til gamle bygninger. Det gælder især, fordi vi har en række meget moderne scener, som kan løfte nationalscenen op i den absolutte europæiske superliga. Det sker desværre ikke i dag, og det er fordi, vi ikke har turde tage konsekvensen af, at Operaen og Skuespilhuset betyder, at noget må vige pladsen for at give plads til nye muligheder.

Tør vi ikke dette, ender vi med en række tomme scener. Den udvikling er desværre allerede godt i gang, og det er derfor, vi skal tage debatten om Det Kgl. Teaters fremtid nu.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.