Kronikken

Det handler om mennesker

Regeringens fremfærd minder i betænkelig grad om den, vi ser udspille sig i de højrenationalistiske regeringer i Ungarn og Polen. Selv om der er et stykke vej, så er tankesæt og fremgangsmåde rundet af det samme stof: Målet helliger til enhver tid midlet, og kritik er blot udtryk for jammer og pladderhumanisme.

Jens Rohde, Sofie Carsten Nielsen, og Morten Østergaard.
Jens Rohde, Sofie Carsten Nielsen, og Morten Østergaard.

Hvem passer på Danmark? Det er der heldigvis mange danskere, som gør hver eneste dag. Statsministeren og udlændingeministeren har imidlertid opfundet en talestreg, som skal give indtryk af, at det er dem, som passer på Danmark. Ethvert regeringstiltag legitimeres med et: »Vi passer på Danmark. Vi passer på vores værdier«.

Egentlig er det et banalt udsagn, for hvem vil påstå at ville det modsatte? Ironisk nok er det desværre netop det modsatte, som sker. Vort samfund er bygget på liberale grundværdier som retssikkerhed, lighed for loven og frihed til forskellighed. Vi er det folk i verden, som har størst tillid til hinanden. Danmarks vigtigste råstof er tillid. På den bygger vi stærke fællesskaber på såvel arbejdsmarkedet som i det frivillige Danmark. Vi uddanner og danner hinanden. Vi drager omsorg for de udsatte og fokuserer på, at vores bund i samfundet er relativt høj.

På den måde undgår vi at spille svage grupper ud mod hinanden. Netop den høje bund og et stabilt arbejdsmarked har bragt fremgang for os alle. Begreber som tillid, en høj grad af generøsitet over for både hinanden og tredjeverdenslande samt tolerance og åndelig dannelse har bundet danskerne sammen til et folk, som ikke lader sig kue af verdens genvordigheder. Det har samtidig skabt en del af den identitet, vi med stolthed har taget med os ud i verden gennem alle tider.

Er det disse grundsten, regeringen passer på? Tværtimod.

Statsministeren deklarerer århundredets største krise med skræmmende historieløs proportionsforvrængning og sår dermed dyb frygt i befolkningen. Den forplanter sig til mistillid og en hadsk tone fra hver sin skyttegrav. Flygtninge får både skyld for manglende skattelettelser til de rigeste og nedskæringer for de svageste grupper. Kommunerne beskyldes for »jammer«. Regeringen lovgiver med tilbagevirkende kraft, den ignorerer rask væk et folketingsflertal mod sig på udviklingsbistanden, og den marginaliserer bevidst hele befolkningsgrupper gennem sin italesættelse af menneskers religion, etnicitet og bopæl som et problem.

Der spys ild på Christiansborgs gange, så lovgivning kan hastes igennem uden høringsfrister. Høringssvar og juridiske argumenter mod regeringens politik negligeres og afvises. Vi har tilmed en integrationsminister, som med egne ord endnu ikke har haft tid til integration. Danmark omtales i stort set samtlige internationale medier fra USA til Bolivia som et land, ingen kan genkende. De samme medier citerer den danske minister for at være parat til at gøre sit »maksimale for at undgå, at verdens nødstedte kommer til Danmark«. Regeringen slår sig stolt på brystet for ethvert tiltag, der kan genere andre. »Se, hvad vi kan. Vi passer på Danmark!«

Regeringens fremfærd minder i betænkelig grad om den, vi ser udspille sig i de højrenationalistiske regeringer i Ungarn og Polen. Selv om der er et stykke vej, så er tankesæt og fremgangsmåde rundet af det samme stof: Målet helliger til enhver tid midlet, og kritik er blot udtryk for jammer og pladderhumanisme, som skal bekæmpes, så regeringen kan ride ind på hesten og redde landet med »nødret« som legitimation.

Vi skal passe på vort land. Det kan alle vel være enige om. Også når det gælder indvandring. Men vi skal gøre det på de grundsten, som har gjort Danmark til et af verdens bedste lande at bo og drive virksomhed i. Disse grundsten er regeringen ved at ødelægge. Radikale Venstre insisterer på frihed til forskellighed. Vi tror på det generøse menneske. Vi tror på, at vi kan nå langt med tillid og en tilpas grad af åndelig dannelse. Vi ønsker frihed i fællesskab. Det kan vi kun få, hvis vi tør inkludere det, som ikke ligner os selv. Vi insisterer på, at loven er lige for alle. Danske og svenske virksomheder klarer sig væsentligt bedre på aktiemarkederne end resten af Europa. Den stabilitet har vi opbygget gennem tillid til hinanden, til retssikkerheden og til at vi aldrig lader fanden tage den sidste.

Danmark er et stærkt og stabilt samfund. Det er skabt gennem samtale og tillid. Gennem viljen til at overkomme uenigheder og forskellighed. Denne evne til at overkomme hinanden er der brug for, når vi skal løse udfordringen med flygtninge, som kommer til Danmark og beder om vores hjælp.

Det nytter ikke at fortælle mennesker udefra, at vores værdier er de bedste, hvis vi bagefter bruger selvsamme værdier til at marginalisere dem og fratage dem deres værdighed. Den diskussion handler ikke om antal. Den handler om mennesker. Og før vi erkender det, kommer vi ikke integrationen nærmere. Det betyder ikke, at antal ikke har en relevans. Radikale Venstre vil som alle andre arbejde for, at færrest muligt flygter for at leve. Derfor foreslår vi massive investeringer i nærområderne og også militær indsats for at skabe grundlag for fred i Syrien. Vi foreslår oprettelse af legale migrationsveje til Europa, så vi får kontrol med indvandringen og kan beskytte kvinder og børn på ruten. Vi foreslår oprettelse af modtagecentre ved ruterne, så vi sikrer læge- og psykologhjælp og ordentlige sanitære forhold, mens flygtningene venter på afgørelse om deres opholdstilladelse i Europa.

Får de en sådan, skal de fordeles efter en europæisk landekvote. I dag fordeler 80 procent af alle flygtninge til Europa sig på kun seks forskellige EU-lande. Alle 28 EU-lande må bære deres del af udfordringerne. Gennemfører man disse tiltag, som støttes af stadigt flere EU-lande, vil det føre til markant færre mennesker, som har behov for at flygte til Europa – og Danmarks andel af flygtninge bliver mindre. Det er en politik, som virker, og som ikke bare eksporterer problemerne rundt mellem de europæiske lande som den, der føres nu.

Med det forslag vil situationen da i det mindste være under kontrol og opgaven delt solidarisk mellem landene. De mennesker, som fordeles til Danmark gennem kvoterne, skal vi til gengæld møde med respekt, tillid, åbenhed og klare krav. De skal kende vores normer, vores frihedsrettigheder, vores syn på ligestilling, og de skal forstå, at kvinder ejer deres egen krop. De skal fra begyndelsen spredes rundt i de danske lokalsamfund, så de ikke placeres i ghettoer. De skal mødes med krav om f.eks. at udføre nyttejob og stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet.

Et nyttejob kan naturligvis ikke udløse overenskomstmæssige lønforhold, og derfor må der en form for indslusningsløn til. Vi vil gerne understrege, at det ikke må føre til lønpres på det danske arbejdsmarked. Vi har tillid til, at arbejdsmarkedets parter kan komme frem med løsninger, som er bæredygtige for alle. Både når det gælder lempeligere krav til integrationsforløb – så de kan passe et normalt arbejde – og når det gælder deres løn. Vi er parat til at efterkomme ønskerne fra arbejdsmarkedets parter. Og så lytter vi også til kommunerne.

Flygtningeudfordringen er en national opgave. Derfor foreslår vi en national finansieringsplan for integrationsindsatsen i landets kommuner. Vi har ikke råd til at gamble med integrationen. Den skal i gang fra første dag. Og den skal være fuldt finansieret. Vi gruer ved tanken om et årelangt skænderi om regningen. Jo bedre vi kommer i gang med integrationen, jo bedre stat og kommunerne samarbejder om modtagelsen, desto hurtigere vil de nye medborgere blive selvforsørgende, og desto mindre vil både de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger blive.

Radikale Venstres politik kombinerer både ønsket om færre flygtninge og bedre forhold til dem, som flygter fra sult og bomber. Og vi gør det samtidig med respekt for vores historie og de basale værdier, som vores forfædre har bygget vort land på. Vi accepterer ikke at skylle helt basale værdier ud på et alter, hvor den indre svinehund fodres med svage grupper, der spilles ud mod hinanden, så småligheden får ny næring dag for dag.

Danmark er stærkt, og vi vil løse de udfordringer, vi står over for. Livet er en gave og en opgave. Det hele afhænger af, hvordan man tager imod begge dele. Det handler om værdighed. Vores egen – og andres. Det handler om mennesker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.