Kronik

Derfor stiger renten i bankerne

Tonny Thierry Andersen: Hvis vi sænker udlånsrenterne, vil vi i praksis være nødt til at reducere vores udlån. Så er vi for alvor fanget i en ond spiral, for det nytter ikke, at udlånsrenterne er lave, hvis man ikke kan låne pengene, skriver dagens kronikør.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen
Flere har i de seneste måneder modtaget et brev fra banken, der varsler højere renter. Jeg kan godt forstå, hvis man tænker »nu igen?«. For jeg vil være ærlig at sige, at renten for en del bankkunder er steget over de senere år. Andre kunder har samtidig oplevet faldende renter og lavere ydelser – og det kan være svært at forstå, hvorfor der er denne forskel. Yderligere er det svært at forstå, at renten for nogle skal stige, når renterne i Nationalbanken samtidig er rekordlave.

Jeg vil gerne anerkende, at vi også i Danske Bank kan blive bedre til at forklare, hvordan det hænger sammen. Vi har ingen problemer med at stå på mål for vores prispolitik, og vi ved, at vi er konkurrencedygtige. Sidstnævnte har vi bevis for gennem Forbrugerrådets egen prisportal pengepriser.dk, der placerer Danske Bank som en af landets ti billigste banker for hovedparten af landets bankkunder. Men det ændrer ikke ved, at vi – i lighed med andre banker – har været nødt til at justere priserne.

For sandheden er, at vi er nået til et punkt, hvor de lave renteniveauer i Nationalbanken er hård kost for bankernes grundlæggende forretningsmodel. I dag er det nemlig sådan, at de danske banker enten skal betale for at placere penge i Nationalbanken, eller i bedste fald slet ikke får nogen rente.

Med Nationalbankens seneste rentenedsættelse, hvor kundernes indlånsrenter stort set er presset i nul, kan vi som bank ikke følge med ned, når Nationalbanken sænker udlånsrenten, og vi kan ikke tilsvarende reducere vores egne omkostninger ved at låne penge, da det kun er en mindre del af vores finansiering, som vi kan få ved at låne penge i Nationalbanken. Nye regler kræver desuden, at størstedelen af bankernes finansiering fremadrettet kommer fra andre kilder end fra Nationalbanken.

en hvorfor er udlånsrenten sat op? Forklaringen er egentlig ganske enkel. Det er i dag – på trods af lave eller negative nationalbankrenter – blevet markant dyrere at drive en bank. En afgørende grund er, at reguleringen af banker er blevet skærpet som følge af finanskrisen. Det har vi stor forståelse for, da en robust banksektor er grundlaget for stabil økonomisk vækst i samfundet. Konsekvensen er dog, at hvor vi tidligere måske kunne nøjes med at reservere 5.000 kr. i egenkapital til at imødegå eventuelle tab, hver gang vi lånte 100.000 kr. ud, så skal vi i dag bruge mere end dobbelt så meget i egenkapital.

Egenkapital er dyr, for den kan kun komme to steder fra: Ved at vi skaber overskud, eller ved at aktionærerne giver os penge. Derfor vender ledelsen i alle banker i øjeblikket enhver sten i deres forretning for at øge indtjeningen, og det gør de ved at se på indtægter, reducere omkostninger og sikre en bedre anvendelse af deres knappe kapital.

Blandt andet fordi vi hævede udlånsrenterne, så tjente Danske Bank sidste år 1,7 milliarder kr. Det lyder af meget, men det svarer blot til 1,4 pct. af vores samlede egenkapital, og for aktionærerne er det et meget skuffende resultat. For den danske banksektor som helhed var tallet for 2011 endnu lavere, nemlig under 0,8 pct., og det er desværre et meget godt billede af en sektor, der indtjeningsmæssigt skranter, og hvor betydelige forandringer i forretningsmodel og løft af indtjeningsevne i den grad er nødvendige for at sikre den fremtidige robusthed. Og vi er ikke de eneste, der siger dette. Såvel bankernes vagthund – Finanstilsynet – som ratingbureauerne siger samstemmende, at indtjeningen skal op i bankerne.

I EU taler man om, at det fremover vil kræve tre til fire gange så meget egenkapital at drive en robust bank som før finanskrisen. Kapitalkravet alene til europæiske banker løber op i et stort trecifret milliardbeløb. I euro vel at mærke. Dertil kommer krav om øgede likviditetsreserver. Så med krav om betydeligt højere egenkapital i forhold til udlånet er den eneste vej frem, at vi skaber et overskud, der er tilstrækkeligt til at øge vores egenkapital, så den kan imødegå de krav, der – med rette – stilles til bankerne.

et skal vi så gøre på et tidspunkt, hvor vi stadig betaler for, at der er kunder, der ikke kan betale deres lån tilbage, og hvor bankernes pris for at låne penge er øget, fordi kreditvurderingsbureauer som Moody’s mener, at banker er blevet mere risikable at låne penge til og har en for lille indtjening.

Det betyder, at vi langtfra får den fordel, mange tror vi får, når Nationalbanken sænker renterne. Og i øvrigt er vores fortjeneste, eller rentemarginal, i dag faktisk lavere, end den var i begyndelsen af dette årtusinde. I tiden før finanskrisen var kampen om kunderne nemlig så stor, at vi i bankerne kraftigt reducerede vores rentemarginal, blandt andet fordi de gode tider betød, at vi stort set ikke havde tab på vores udlån. Det nød kunderne godt af, men det var grundlæggende uholdbart, fordi det byggede på forudsætningen om en alt for beskeden kapitalstyrke i banksektoren og en illusorisk forestilling om evig rosenrød samfundsøkonomi.

Et lys i mørket set med kundernes øjne er dog, at det danske realkreditsystem sikrer kunderne de laveste boligfinansieringsrenter i verden, og at realkreditten har vist en meget betydelig styrke gennem finanskrisen. En meget stor del af realkreditkunderne har i de seneste måneder udnyttet de lave renter til at lægge lån om og spare tusindvis af kroner hvert år i færre renteudgifter.

Selvfølgelig er der kunder, der ikke kan stille sikkerhed i fast ejendom. Her vil kritikere indvende, at bankerne har hævet renterne så meget for disse kunder, at de risikerer at miste det økonomiske fodfæste. Til det vil jeg gerne slå fast, at vi kun har én interesse: At sikre, at vores kunder har en solid økonomisk base, der gør, at de kan betale deres lån tilbage. Det lykkes heldigvis i langt de fleste tilfælde og fungerer bedst, når der lyttes på begge sider af bordet i dialogen mellem kunde og bankrådgiver. Det er et samspil med kunderne, som skal være prismæssigt fair – både for kunden og for banken. For der er en sammenhæng mellem pris og risiko.

Man kan sammenligne det med ens egne forsikringer. Hvis man er elitebilist, betaler man typisk mindre, end hvis det er ens første bil, eller man har en lidt dårlig skadeshistorik. Det synes de fleste af os vel er fair. Tilsvarende siger vi, at kunder med orden i økonomien bør betale mindre på deres udlån end kunder med lidt højere risiko.

or at kunne fortsætte med dette samspil, og dermed gøre det muligt fortsat at låne penge ud, er bankerne imidlertid nødt til at øge indtjeningen, så vi kan leve op til krav om øget egenkapital. Hvis vi sænker udlånsrenterne, vil vi i praksis være nødt til at reducere vores udlån. Så er vi for alvor fanget i en ond spiral, for det nytter ikke, at udlånsrenterne er lave, hvis man ikke kan låne pengene.

Det er det, der kan ske, hvis vi i banksektoren bliver mødt med krav om at blive mere robuste, uden at vi bliver i stand til at tjene de penge, der skal sikre, at vi kan fortsætte med at låne penge ud og bidrage aktivt til at understøtte væksten i samfundet.

Vi fortsætter gerne dialogen om vores prissætning. Mit håb er dog, at vi kan få en mere nuanceret debat. En debat, der også afspejler, at rigtig mange danskere lige nu nyder godt af rekordlave renter – til gavn for væksten og forbruget. En debat, der anerkender, at der hver dag er benhård konkurrence om kunderne bankerne imellem. Og endelig en debat, hvor vi er enige om, at en sund og robust finansiel sektor – med et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne – er en forudsætning for, at samfundets vækstmotor ikke går i stå. Den debat bidrager vi som nævnt gerne til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.