Kronikken

Derfor ønsker vi et kontanthjælpsloft

Et typisk kontanthjælpspar med tre børn vil med det nye loft modtage ca. 406.000 kr. om året i offentlige ydelser før skat. Regeringen vil til enhver tid fastholde, at det er et rimeligt niveau. Vi har fortsat en høj velfærd i Danmark. Både før og efter kontanthjælpsloftet.

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014

Når Folketinget tirsdag førstebehandler regeringens lovforslag om et nyt kontanthjælpsloft, markerer det et vigtigt skridt i retning af et arbejdende Danmark. Et Danmark, hvor det kan betale sig at arbejde, og hvor kontanthjælpsmodtagere får en markant større gevinst ved at forsørge sig selv og blive en del af det arbejdende fællesskab.

Med kontanthjælpsloftet sætter vi en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Det gør vi, fordi det altid skal kunne betale sig at arbejde, og fordi det er ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag går på arbejde og yder deres bidrag til vores fælles velfærd. Ingen vil dog med loftet få reduceret deres kontanthjælp eller børnepenge. Det er alene boligstøtte og særlig støtte, der kan blive reduceret.

Med det nye kontanthjælpsloft vil mange kontanthjælpsmodtagere opleve en reduktion i deres ydelse, der klart vil kunne mærkes i et stramt husholdningsbudget. Det vil naturligvis kræve en prioritering at få økonomien til at hænge sammen – det er der ingen tvivl om – men det kan lade sig gøre. Et typisk kontanthjælpspar med tre børn vil med det nye loft modtage ca. 406.000 kr. om året i offentlige ydelser før skat. Regeringen vil til enhver tid fastholde, at det er et rimeligt niveau. Vi har fortsat en høj velfærd i Danmark. Både før og efter kontanthjælpsloftet.

Der er en stor og bred opbakning blandt danskerne til vores velfærdssamfund. Men den opbakning er ikke naturgiven. Hvis det ikke kan betale sig at arbejde fremfor at blive forsørget af det offentlige, ja, så vil den opbakning langsomt, men sikkert, visne væk. Hvis der breder sig en holdning blandt mennesker om, at det er lige så godt at blive forsørget af det offentlige som at uddanne sig eller arbejde, hænger det ikke længere sammen.

Men kontanthjælpsloftet skal også ses i sammenhæng med en mere generel udfordring for vækst og velfærd: Den gode nyhed er, at Danmark er på vej ud af krisen. Vi har positive vækstrater, stigende beskæftigelse og den laveste ledighed i seks år. Men vækstraterne er fortsat beskedne, og vi har en stor opgave med at sikre, at opsvinget bider sig fast. Det er et begyndende, men skrøbeligt opsving – og det kommer ikke af sig selv.

Og det kommer langtfra alle danskere til gode. Siden marts 2013 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med ca. 43.000 fuldtidspersoner, og heraf var ca. 30.000 udlændinge fra vores nabolande. Udviklingen er ved at vende, men en stor del af væksten går fortsat de danske ledige forbi. Det er ikke rimeligt, og det er ikke holdbart.

Ser vi særskilt på kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, ja, så er antallet steget med knap 20 pct. siden 2011. Alene antallet af ægtepar på kontanthjælp er i samme periode steget med ikke mindre end 50 pct. Det er ikke godt nok. Slet ikke i en periode med generelt stigende beskæftigelse.

Danmark er udfordret af, at mange mennesker er på offentlig forsørgelse. Det kan der være flere gode grunde til. Men det er værd at bemærke, at vi i 2016 budgetterer med ca. 140 mia. kr. til offentlig forsørgelse til personer i den arbejdsdygtige alder. Det svarer til ca. syv pct. af BNP. Det er mange penge, og det er en udfordring for vores fremtidige vækst og velstand.

Samtidig må vi erkende, at vi danskere arbejder mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmarks beskæftigelsesfrekvens er målt i fuldtidsbeskæftigede personer kun ca. 54 pct. mod et gennemsnit i OECD på ca. 60 pct. Det er den 9. laveste placering.

Det kan og skal vi gøre bedre – ikke mindst fordi, der er job at få. Det danske arbejdsmarked er lige nu så dynamisk, at ca. 775.000 job bliver besat af en ny medarbejder om året. Der er altså masser af jobåbninger, og flere virksomheder søger forgæves efter ufaglært arbejdskraft inden for brancher som f.eks. bygge og anlæg, hotel og restauration, landbrug og rengøring.

Det er en bunden opgave, at færre skal forsørges af det offentlige, at flere skal i arbejde, og at det skal være mere attraktivt at gøre en ekstra indsats. Det ikke bare sund fornuft – det er bydende nødvendigt.

Når Folketinget i dag førstebehandler kontanthjælpsloftet, vil oppositionen til venstre for regeringen sige, at loftet har massive sociale omkostninger. At regeringen gør mennesker fattige og sætter børnefamilier på gaden. At regeringen tvinger syge mennesker ud på arbejdsmarkedet, selv om de ingen arbejdsevne har.

Lad mig tage hul på den debat med det samme. Det har været afgørende for regeringen, at kontanthjælpsloftet har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Den balance ligger i regeringens kontanthjælpsloft.

Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at en typisk familie med tre børn fremover vil have cirka 15.000 kr. til rådighed om måneden, når skatten og huslejen er betalt. Det er ikke mange penge, men det er, hvis man indretter sig fornuftigt efter sin indkomst, nok til at skabe sig en velfungerende hverdag. Det er et rimeligt ydelsesniveau efter danske velfærdsstandarder i almindelighed og efter internationale standarder i særdeleshed.

Målet med kontanthjælpsloftet er ikke at tage penge fra nogen af de mennesker, der i forvejen har mindst. Tværtimod. Målet er, at de samme mennesker skal have del i de gevinster og glæder, der er ved at komme i arbejde i stedet for at modtage kontanthjælp. Til gavn for både den enkelte, for familien og for samfundet.

Det er klart, at hvis man har så komplekse udfordringer af helbredsmæssig og social karakter, at man ikke er i stand til at arbejde gennemsnitligt fem timer ugentlig – svarende til 225 timer årlig – så skal man undtages fra det skærpede rådighedskrav om 225 timers arbejde årlig. Er de helbredsmæssige udfordringer massive og permanente, skal man i stedet have en helhedsorienteret indsats i et længerevarende ressourceforløb.

Regeringen er heller ikke blind for, at det vil blive svært for nogle familier at indrette sig efter de nye regler og det nye ydelsesniveau. Det gælder selvfølgelig særligt for familier med en relativt høj husleje, der typisk er bosat i de større byer.

Når en typisk familie med tre børn modtager ca. 406.000 kr. før skat om året i offentlige ydelser, bør det kunne dække en almindelig husleje. Kommunerne har samtidig en række muligheder for at sikre, at mennesker ikke bliver sat ud af deres lejlighed. Kommunerne har både pligt til og mulighed for at sætte tidligt ind, så vi undgår udsættelser. Blandt andet med gældsrådgivning og ved at sikre, at huslejen bliver betalt som det første, når der kommer penge på kontoen.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at debatten i dag og den kommende tid vil være præget af fakta og nuancer. Men jeg gør mig samtidig heller ingen illusioner om, at det ikke gør en forskel for den enkelte og for samfundet, om det bedre kan betale sig at arbejde end at blive forsørget af det offentlige.

Derfor er kontanthjælpsloftet og det skærpede rådighedskrav rimelige og meget nødvendige skridt i den rigtige retning. I retning af et Danmark i arbejde, som sammen med regeringens øvrige tiltag skal sikre grundlaget for vækst og velfærd i fremtiden. Vi kan ikke være andet bekendt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.