24. oktober 2009, 05:00

Som kulturform har rytmisk musik eksisteret så længe, at den for generationer af brugere er blevet en akse for både individuel dannelse og etableringer af sociale fællesskaber. Spørgsmålet er derfor om rytmisk musik som kulturfænomen har den statslige bevågenhed, som dens position berettiger til, og som den har brug for, hvis en mere seriøs produktudvikling af den skal kunne finde sted, til gavn for dens brugere, til inspiration for dens vækstlag og til fordel for dens internationale potentiale. Den rytmiske musikkulturs status som fællesnævner på tværs af alle skel - generationsmæssige, klassemæssige, dannelsesmæssige - gør det derfor oplagt at opfatte den som en så essentiel kulturel åre, at det statslige engagement i genren bør revurderes over en bred kam.

Sådan skrev jeg i en kommentar i denne avis sidst i 2008, og mine ord skulle føre til, at jeg i begyndelsen af 2009 blev spurgt af kulturpolitisk ordfører Mogens Jensen (S) om ikke jeg kunne have lyst til at samle nogle fagpersoner omkring mig og give et bud på, hvilke udfordringer det rytmiske musikliv står over for, set i forhold til det statslige engagement i området. Jeg tog udfordringen op, samlede en række indsigtsfulde og kompetente personer omkring mig, og i marts gik vi i gang med arbejdet.

Vores analyser pegede i retning af, at der var fem indsatsområder, vi ville koncentrere os om: det digitale musikområde, musikeksport, støtte- og finansieringsmuligheder, live-scenen samt vækstlaget. Ved en høring på Christiansborg i maj præsenterede tænketanken en række anbefalinger inden for disse fem områder, og snart efter opstod idéen om at forberede en egentlig konference om den rytmiske musiks vækstbetingelser - med stor inspiration fra en række møder, som tænketanken i det tidlige efterår afholdt med omkring 100 ledende aktører fra musiklivet, andre kreative fagområder som film og spilkultur foruden erhvervslivet. På konferencen, der fandt sted i går i Børsens festsal i København, præsenterede vi foran et bredt udsnit af det organisatoriske musikliv, kulturminister Carina Christensen (K) samt en række kulturpolitiske ordførere et revideret idékatalog med i alt 14 strategiske anbefalinger til, hvordan det statslige engagement i den rytmiske musik kunne optimeres. Disse anbefalinger hænger sammen som et hele og udgør derved en samlet stategisk platform for, hvor man fra statslig side kan sætte ind.

Tænketankens anbefalinger har direkte adresse til de folketingspolitikere, som til daglig arbejder med henholdsvis kultur, erhverv og uddannelse. Og de har direkte adresse til de organer, som varetager statens interesser i det samlede musikliv. Selvom flere anbefalinger enten blot kræver know-how og mandetimer for at kunne realiseres, er der naturligvis andre, der kræver tilførelse af substantielt flere midler til det rytmiske musikområde, ikke mindst inden for områderne musikeksport, det digitale område, live-scenen og vækstlaget.

Anderledes kan det ikke være. For her et pænt stykke på den anden side af årtusindskiftet, 40 år efter Steppeulvene, 25 år efter TV 2, 15 år efter Dizzy Mizz Lizzy og 10 år efter Aqua, må den rytmiske musik siges at være blevet voksen. Som en i enhver forstand primær kulturbærer i nutidens samfund har den derfor krav på at blive taget mere alvorligt end det hidtil har været tilfældet, set i forhold til det statslige engagement. Vores anbefalinger har til opgave at vise, at det er til gavn for samfundets sammenhængskraft at øge bevillingerne til området. Det gælder ikke mindst musikeksporten, hvor det for nylig er blevet påvist, at hver en krone, der anvendes til formålet, er en relativt bedre forretning end investeringer i f.eks. bacon og IT.

Tænketanken har taget afsæt i to grundantagelser: For det første mener vi, at rytmisk musik er et samfundsgode, som et meget stort antal danskere daglig nyder godt af. Den er også et samfundsgode, fordi musik i lighed med sport har en positiv indvirkning på den kropslige og sjælelige sundhed, fordi den bringer folk sammen i sociale værdifællesskaber, fordi den sikrer en vis sammenhængskraft i samfundet, og fordi den ligesom en fodbold eller en badmintonketsjer altid er lige ved hånden og derfor kan lyttes til eller udøves når som helst man har lyst til det. Alene derfor er rytmisk musik værd at nurse, støtte, produktudvikle og investere i, forstået som et samfundsgode der bidrager til at gøre Danmark til et bedre sted.

For det andet mener vi, at rytmisk musik ikke udelukkende er et kulturelt anliggende, men tillige rummer nogle væsentlige erhvervspolitiske og uddannelsepolitiske perspektiver. Forståelsen af rytmisk musik som en alment accepteret erhvervsretning er nemlig helt essentiel, hvis vi skal videre i teksten.

Vores viden om musik i dagens Danmark forstået som en business lader stadig meget tilbage at ønske. Men hvis vi kan blive enige om at betragte den professionelle del af det rytmiske musikliv som et erhverv, er der også skabt bedre betingelser for at forstå den som et investeringsobjekt med mulighed for at give et rentabelt afkast og med mulighed for at skabe synergier med andre kunstneriske erhverv.

Vi opfatter derfor rytmisk musik som noget, der i den forstand befinder sig i et kontinuum mellem kultur og erhverv, og som indbefatter en bevægelse fra kunststøtte over lån til investering. Dette kontinuum er et symbol på, at der både fra politisk side samt på administrativt og rådgivningsmæssigt niveau bør skabes en tættere sammenhæng mellem de meget forskellige organisatoriske enheder, der i dag bestyrer de kunstneriske støtteordninger, og de mere kommercielt orienterede låneordninger for iværksættere.

Vi bør samtidig forstå rytmisk musikudøvelse som noget, der i allerhøjeste grad angår uddannelsessektoren. For taget i betragtning hvor mange børn, unge og voksne landet over der spiller musik, er det indlysende, at der kan opnås betydelige fordele, hvis denne indsats blev systematiseret. Samtidig er det indlysende, at en øget uddannelsemæssig indsats i den professionelle ende af skalaen også er påkrævet for, at det rytmiske musikliv kan blive klædt endnu bedre på til fremtidens udfordringer, til gavn for musiklivets udøvere og aftagere i både ind- og udland.

Disse tanker skal imidlertid ikke friste nogen til at fratage det rytmiske musikområde det økonomiske fundament, som ligger til grund for det nuværende statslige engagement i området. For nok er det erhvervsmæssige perspektiv essentielt, men det er samtidig nødvendigt at påpege, at den støtte der gives, først og fremmest skal opfattes som kunststøtte til delområder af det rytmiske musikliv, som ellers ikke ville kunne klare sig på almindelige kommercielle vilkår.

Som vores anbefalinger vil afdække, giver det bedst mening at betragte rytmisk musik først og fremmest som et kunstnerisk erhvervsområde, det vil sige som et område der kun kan eksistere så længe der er nogen, der tænker strategisk og kommercielt og skaber markante succeser samtidig med, at der er andre - bands, spillesteder, digitale tjenester - som undertiden tager store chancer til gavn for de kunstneriske landvindinger og dermed til gavn for brugerne af musikken.

Med de 14 strategiske anbefalinger giver tænketanken nu stafetten videre til de relevante folketingspolitikere, og vi giver den samtidig videre til Statens Kunstråds Musikudvalg, det førende rådgivende organ på musikområdet, som vi har velbegrundede forventninger om vil tage ansvarsfuldt imod vores anbefalinger.

Vi er sikre på, at udvalget vil drage omsorg for at inddrage miljøerne og øvrige relevante parter i denne proces, der bør munde ud i en realisering af anbefalingerne i form af en række konkrete initiativer.

Vi er også sikre på, at udvalget vil gøre dette med den rytmiske musiks udvikling og velbefindende in mente som må og skal være vores alles fælles mål - fordi vores tro på musikken som det bedst tænkelige bindeled mellem mennesker står over alt andet.

De 14 anbefalinger kan i helhed læses på: http://rytmiskmusiktaenketank.wordpress.com.