Kronik:

Den radikale Mark Twain

Sven Hakon Rossel: Mark Twain var en uhyre sammensat personlighed, en satiriker og en religiøs skeptiker, der har skrevet en række andre bøger end de to, han er mest kendt for: Tom Sawyer og Huckleberry Finn. Det første af tre bind af hans uforkortede selvbiografi er netop udkommet her i 100-året for hans død, og det vil givetvis kaste nyt lys over hans liv og værk.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann
Forfatteren Mark Twain bestemte testamentarisk, at hans uforkortede selvbiografi først måtte udgives 100 år efter hans død. Da han døde 1910, er vi nu således nået frem til dette tidspunkt, og University of California Press i Berkeley, hvor de ca. 5.000 manuskript­sider ligger i en sikker bankboks, har da også her i november 2010 udgivet det første af i alt tre bind – en sensation der er blevet imødeset med enorm forventning og givetvis vil kaste nyt lys over Twain-forskningen.

Mark Twain har nemlig ikke blot skrevet de to klassiske romaner Tom Sawyer og Huckleberry Finn og er en af verdenslitteraturens oftest citerede forfattere, men har også skrevet en række andre bøger. Alligevel har han fået en vildledende etiket klistret på sig som uskadelig drengebogsforfatter og humorist.

Forlaget gør et stort nummer ud af at antyde, hvad kendere af forfatterskabet allerede ved: at selvbiografien én gang for alle vil bevise, at Twain var en uhyre sammensat personlighed, en satiriker og en religiøs skeptiker, der f.eks. krævede, at missionærer ikke skulle sendes til Afrika, men blive hjemme for i Sydstaterne at forhindre lynchningen af bortløbne slaver; endvidere at han var en skarp modstander af præsident Theodore Roosevelt og dennes imperialistiske krigsførelse mod Cuba, Filippinerne og Puerto Rico.

Hvem er nu denne komplekse Mark Twain? Faktisk hed han Samuel Langhorne Clemens, blev født 1835 i sydstaten Missouri og skulle slet ikke have været forfatter. Han blev uddannet som typograf, arbejdede som lods og styrmand på Mississippi-floden, var guldgraver i Nevada og derefter journalist. Han skrev for en række aviser – fra og med 1863 anvendte han pseudonymet »Mark Twain«, der egentlig er et maritimt udtryk til måling af vanddybde – og han begyndte at rejse på kryds og tværs gennem USA og fik ikke mindst med sine rejsereportager en kæmpesucces.

Da Twain i 1869 debuterede som forfatter, var det da også med en rejsebog, The Innocents Abroad (Naive Rejsende, dansk 1879), der skildrer en fem måneders skibsrejse til Europa og Orienten. Fortsættelsen fra 1872, Roughing It (Udstå strabadserne), følger den unge forfatters rejse til og ophold i Nevada midt i det amerikanske Wild West i årene 1861-67. Men bogen er først og fremmest en satirisk skildring af det amerikanske samfund, på samme måde som Naive Rejsende kritiserede en række europæiske og asiatiske landes såkaldte civilisation, der for Twain kun dækkede over hykleri, materialisme og korruption. Begge bøger viser Twain som en skarp iagttager af menneskelige dårskaber og er på trods af en række grotesk-humoristiske scener fyldt til randen med en afgrundsdyb pessimisme, som man normalt ikke forbinder med den store humorist.

Twains næste bog fra 1873, The Gilded Age (Forgyldt, dansk 1886), er en roman skrevet sammen med forfatteren og journalisten Charles Dudley Warner, der var Twains nabo og gode ven i Hartford, Connecticut, hvor Twain boede efter 1871. Også Forgyldt, hvis hovedhandling foregår i Washington D.C., er båret af indignation og kritik rettet mod materialisme, griskhed og korruption blandt politikere og nyrige i årene efter Borgerkrigen 1860-65 (i amerikansk sprogbrug kaldes denne periode netop efter romanen for »the gilded age«). Selvom denne ikke hører til Twains mest kendte bøger, er den alligevel udkommet i mere end 100 udgaver siden 1873, og er i disse tider mere aktuel end nogensinde og regnes for et hovedværk inden for den sociale realisme!

Men nu fulgte Twains definitive internationale succes med The Adventures of Tom Sawyer (Tom Sawyer, dansk 1949 og senere) fra 1876 og fortsættelsen i 1885 med The Adventures of Huckleberry (Huckleberry Finn, dansk 1962 og senere). Tom Sawyer foregår i en sydstatsby badet i solskin og søvnig idyl, men bag facaden – en række drengestreger begået af Tom og vennen Huck – tegner Twain et portræt af en verden behersket af angst, vold og ondskab – også her bryder hans misantropi igennem.

Huckleberry Finn danner højdepunktet i forfatterskabet. Det er en jeg-roman, hvor alt ses med den 12-årige Hucks uskyldige øjne. Men også her lurer bag uskylden og idyllen vold og mord. I begyndelsen består bogen af en række løst sammenhængende episoder med Huck og Tom i centrum, men spændingen stiger i forbindelse med beretningen om den undvegne slave Jim og deres fælles eventyrlige oplevelser, mens de på en tømmerflåde driver ned ad Mississippi-floden. Stadigvæk forbliver handlingen episodisk – årsag og virkning følges ikke altid ad – men det lykkes alligevel Twain at holde sammen på den underholdende handling ved hele tiden at fokusere på længslen efter frihed som romanens bærende princip ved siden af hyldesten til venskabet.

Det er ikke mindst skildringen af dette ubrydelige venskab, der gør de to romaner så enestående i verdenslitteraturen. Tom og Huck personificerer, trods deres mange drengestreger, den totale uskyld, der er fraværende i den voksne verden. Denne er til gengæld gennemsyret af hykleri, racisme og alles kamp mod alle. Læserne bliver klogere, og det gør de to drenge også, men i modsætning til os har de bevaret deres uskyld!

Disse to udviklingsromaner, der ikke er drengebøger, men bøger om drenge for voksne, blev først uforholdsmæssigt sent oversat til dansk, uforkortet henholdsvis 1949 og 1962, mens der i 1945 udkom to forkortede udgaver. På dette tidspunkt havde Twain skrevet sig ind i verdenslitteraturen og var i Sverige for længst blevet opdaget og oversat af selveste August Strindberg!

I 1880 fulgte endnu en rejsebog, A Tramp Abroad (Fodtur i Europa, dansk 1880), der skildrer Twains oplevelser under hans anden europarejse i 1878, hvor han besøgte Tyskland, Schweiz og Italien. Her åbenbarer han sig igen som en benådet humorist ikke mindst i den hylende grinagtige nedgøring af »The Awful German Language«, det forfærdelige tyske sprog, hvis grammatik kun består af undtagelser fra de netop indlærte regler. Endnu en række romaner og fortællinger fulgte, bl.a. den satiriske fortælling fra 1889, A Connecticut Yankee in King Arthur’s Court (En yankee ved kong Arthurs hof, dansk 1961), der demonstrerer de politiske og sociale normers absurditet, ved at disse netop flyttes tilbage til en fjern sagntid. Her dukker igen en radikal-kritisk side frem hos forfatteren, som danske læsere intet ved om!

I 1891 rejste Twain igen til Europa, og måtte forlænge sit ophold frem til 1900, da han med foredrag og oplæsninger skulle afbetale en enorm gæld, han havde pådraget sig ved økonomiske spekulationer og en bankfallit i 1894. I 1870 havde han giftet sig med Olivia Langdon, men han mistede både hustruen og tre af deres fire børn før sin død. Twain kom sig aldrig over disse tab, der blot øgede forfatterskabets pessimisme.

Ved sin død den 30. november 1910 var Mark Twain et stort navn, og Huckleberry Finn blev kaldt for »Amerikas første store roman«. I 1901 modtog han en æresdoktorgrad fra Yale University, og han har da også haft stor indflydelse på en lang række amerikanske forfattere. William Faulkner, selv påvirket af Twain, kaldte ham for »den amerikanske litteraturs fader«, og Ernest Hemingway udtalte følgende: »Al amerikansk litteratur nedstammer fra en enkelt bog af Mark Twain, Huckleberry Finn. Før den fandtes der intet, efter den er intet skrevet af samme kvalitet«.
Glem derfor, at traditionen desværre har placeret de to bind om Tom og Huck på hylden med børne- og ungdomsbøger. Genlæs de to romaner, selvbiografien er nok snarere for liebhavere, men er der tid tilovers her i det sene efterår, så gå løs på Mark Twains andre bøger. Brandaktuel i disse finanskrisetider er hans satiriske penge- og politikerroman Forgyldt, og også rejsebøgerne fortjener at genopdages. Det drejer sig her om rejser både gennem vores vestlige civilisation og menneskesindet i almindelighed – begge ifølge forfatteren lige korrupte. Med denne tematik indtager Twain en fornem plads i verdenslitteraturens række af pessimister lige fra Sofokles til Doris Lessing.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.