Kronik

Den feminiserede heteromand

Henrik Day Poulsen: Skal man begå sig som dreng og have succes, må man i stigende grad tillægge sig kvindelige værdier, da disse belønnes i samfundet. Risikoen er, at Danmark bliver et samfund, hvor vi udelukker drenge.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

I sommer har Berlingske Tidende taget hul på den eviggyldige debat om kønnets betydning for vores valg i livet. Skandinavien praler ofte internationalt, når det gælder kvinders placering i samfundet. Det har vi også al grund til, når vi ser på den forskelsbehandling og undertrykkelse af kvinder, der sker mange steder i verden. Mest tydeligt ser vi det i dele af den muslimske verden, hvor kvinder bliver gemt bag en burka eller niqab og ikke må køre bil eller deltage i samfundsdebatten på lige fod med mænd.

Men hvis vi et øjeblik parkerer ekstremismen og fokuserer på den skandinaviske model, kan vi spørge om der er nogle negative konsekvenser af ikke blot at styrke kvindens rolle, men næsten at udslette kønsforskellene. Calvin Klein introducerede for nogle år siden unisex parfumen CK One, som både mænd og kvinde kunne bære. Og måske er det, hvad der er sket i Danmark, at vi nedlægger mandekønnet for at skabe et intetkøn?

I flere vesteuropæiske lande accepterer man allerede positiv særbehandling af kvinder til f.eks. bestyrelsesposter. Man ser altså bort fra kvindens faglige kunnen og vælger hende kun pga. hendes køn. I USA sker det samme på det racemæssige område. Man ønsker en ligelig fordeling af sorte, hvide og latinoer i det offentlige rum; en umiddelbar sympatisk tanke, men giver det mening at vælge ud fra hudfarve i stedet for kvalifikationer? Med mindre vi accepterer, at etnicitet og køn er en kvalifikation i sig selv?

Danske drenge opdrages for de flestes vedkommende foruden af forældrene i daginstitutioner og skoler. Her er der en meget stor dominans af kvinder, fordi flere kvinder end mænd vælger at arbejde som pædagoger og lærere. Drengene opdrages altså i et udpræget feminint miljø med vægt på feminine værdier. I ledelseslitteratur er der skrevet mange bøger om forskellene mellem kvinders og mænds måder at lede på. Mand er som gruppe mere risikoorienterede og fokuseret på resultater, mens kvinder er mere konsensussøgende og tager færre chancer. De fleste mener derfor også, at en arbejdsplads med en blanding af begge køn er at foretrække, idet begge typer af adfærd har sine fordele og ulemper. Finanskrisen viser med al tydelighed, hvordan mænds risikovillighed og grådighed har ført verden ud i en næsten uoverskuelig situation. Politiet er nok det bedste eksempel på, at kvinder som gruppe er nødvendige og i nogle tilfælde løser konflikter på en anden måde end mænd.

Men hvad sker der med drenge, der kun lærer kvindelige dyder i et feminint univers? Ja, de går jo glip af mænd som rollemodeller. I flere år har vi set, at drengene som gruppe får dårligere karakterer end pigerne og har sværere ved at begå sig i vores uddannelsessystem. De mest populære uddannelser, hvor det er sværest at komme ind, er bl.a. psykologi og medicin. Det er et stort problem, hvis psykologisk behandling kun udføres af kvinder og allerede nu ser man i lægeuddannelsen, at den store overvægt af kvinder blandt yngre læger medfører, at specialer som børnesygdomme og gynækologi er yderst populære, hvorimod visse kirurgiske specialer må importere udenlandske læger.

Skal man begå sig som dreng og have succes, må man altså i stigende grad tillægge sig kvindelige værdier, idet disse belønnes i samfundet. Risikoen er, at Danmark bliver et eksklusionssamfund, hvor vi udelukker drenge, der ikke lever op til, hvad den kvindelige del af samfundet forlanger. I gruppen af drenge med anden etnisk herkomst, som ofte har et andet værdigrundlag end de fleste danskeres, ser vi i særlig grad, hvordan et feminiseret samfund kan ekskludere dem med krav om stor boglig og teoretisk kunnen for at bestride et relativt simpelt, manuelt job.

Flere debattører har påpeget, at nogle af de dygtigste piger med skyhøje karakterer kun trives i et overskueligt og perfekt miljø, hvor god opførsel, forudsigelighed og flid belønnes. Innovation, tænken ud af boksen og risikovillighed magter de ikke, og de finder det ofte skræmmende og unødvendigt. Men hvordan begår de sig så i den virkelige verden? Når de mødes med vores uperfekte, men virkelige verden af fattigdom, manipulation, uretfærdighed og krig?

Flere har beskrevet det mandlige køn som det ekstreme køn. Når det går godt, er vi fremragende, men når det går skidt, bliver vi selvdestruktive og hjælpeløse. De personer, der gennem tiden har gjort en forskel, har langt overvejende været mænd. De fleste Nobelpristagere, opfindere og kunstnere er mænd, og selv inden for traditionelt kvindelige discipliner som madlavning og syning har mændene for længst udkonkurreret kvinderne. Karl Lagerfeld, Yves Saint Laurent, René Redzepi, Pierre Gagnaire og flere af samme slags er i klart overtal i forhold til kvinder, når originalitet og succes skal opgøres. Men mænd er også i overtal, når det gælder misbrug og social deroute efter f.eks. skilsmisse eller konkurs. Her har kvinder som gruppe en langt bedre evne til at klare sig.

Men hvordan behandler vi så de relativt få kvinder, som bliver succesfulde? Min påstand er: ikke særlig godt. Margaret Thatcher var en af det sidste århundredes mest betydningsfulde kvinder. Sidste år kom der endelig en film om hende, men man havde valgt at fokusere på den lille del af Thatchers liv, hvor hun blev dement. For nylig gav Madonna koncert i København.

Verdens ubetingede mest betydningsfulde og trendsættende popstjerne gennem næsten 30 år. Og de fleste mavesure anmeldere kunne kun fokusere på, at hun er 53 år og efter deres forstokkede mening for gammel til at klæde sig udfordrende på. Angela Merkel har evnet at styre et af verdens mest succesfulde lande, der sågar har formået at integrere det kommunistiske Østtyskland. Hvor tit ser vi positive historier om denne formidable kvinde?

I stedet for at prøve at få mænd til at agere som kvinder, skal vi i stedet stimulere det, som mænd er gode til. Vi skal acceptere, at drenge er lige så meget værd som piger, bare på en anden måde. Drengene i skolen skal ikke altid opleve, at der kun er belønning til det artige barn med flid og politisk korrekte meninger og holdninger. Flere af mine udenlandske venner har da også spurgt, om danske mænd virkelig er så underlagt danske kvinder, at magtforholdet er helt skævt? Er det efterhånden nødvendigt med en mandlig udgave af rødstrømpebevægelsen? Det er ikke et spørgsmål om at deles om tingene og være fair. Nej, det er kun i orden, når det er på kvindernes præmisser. Og hvis man som mand tør komme med et enkelt pip, der taler imod kvindernes forvrængede, store selvbillede, bliver man straks rubriceret som en reaktionær og landsskadelig mandschauvinist.

En debattør sagde for nogle uger siden i radioen, at de fleste mænd har det godt med blot at bestemme over deres eget liv. De fleste kvinder vil derimod helst bestemme over både deres eget og deres mands liv. Det er nok for karikeret, men den femininiserede heteromand er en konstruktion, som ikke skaber udvikling og dynamik. Han tilfredsstiller nok visse kvinders trang til selvbestemmelse og dominans, men er på lang sigt uinteressant og sølle. Derfor ser vi også, at flere og flere kvinder vælger at leve alene. De vælger altså deres egen selvskabte mandefigur fra. Mændene lever kort sagt ikke op til de urealistiske høje krav, som disse svært selvoptagede kvinder kræver. Er han ikke helt perfekt, vælger jeg ingenting.

Det er på tide at tage kønsforskellene alvorligt og ikke tro, at en svensk model med en fuldstændig fortrængning af mænds og kvinders forskelligheder er lykken. Mænd og kvinder er fortræffelige væsner. Men forskelligheden er nøglen til succes. Ikke konformiteten.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.