Kronikken

Dansk tilbageslag for ligestillingen

Mens vi lader stå til, er ligestilling kommet højt på dagsordenen i verden omkring os. Ingen af de politiske partier i Folketinget har ligestilling mellem kønnene øverst på dagsordenen.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Der sker meget på ligestillingsområdet ude i verden. I USA er der netop iværksat en kampagne for ligeløn, og i Tyskland har regeringskoalitionen gjort ligeløn til et af dens ti højest prioriterede indsatsområder.

I både New York og London er politiet i gang med at implementere fremstød, der skal komme sexisme og seksuelle overgreb i millionbyernes offentlige transportsystemer til livs. Mens Californien lige har vedtaget en banebrydende »ja-betyder-ja«-lov, der skal gøre det nemmere at fælde dom i voldtægtssager, taler præsident Obama om det amerikanske samfunds fælles forpligtelse til at sætte en stopper for vold mod kvinder.

I dette efterår blev Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tildelt en pris for sin rapport om vold og chikane mod kvinder i EU, som udkom i marts i år. Et stort presseopbud og tre ministre fra landets konservative regering var til stede ved ceremonien, hvor agenturets danske præsident, Morten Kjærum, modtog prisen. Det var også i dette efterår, at Feministiskt Initiativ med sine godt tre procent af stemmerne ikke var langt fra at blive valgt ind i den svenske rigsdag.

Læs også: Tysk uenighed bremser europæiske kvindekvoter - foreløbig

Havde det været i Danmark, var partiet kommet ind, da vi har en lavere spærregrænse. Men pointen er, at det netop ikke var her. For efter årtier med fremskridt på ligestillingsområdet, står Danmark midt i et markant tilbageslag, et såkaldt backlash. At promovere ligestilling er blevet en ekstrem position i den offentlige debat.

Den generelle opfattelse lader nemlig til at være, at vi for længst har opnået fuld ligestilling, og at enhver kønsmæssig ulighed i vores samfund derfor skal forklares enten ved mandlig overlegenhed og/eller manglende interesse fra kvinders side i at udfolde deres potentiale.

På den Internationale Kvindedag 8. marts i år mindede medier verden over om, hvorfor kampen for ligestilling er så nødvendig. Danske medier, derimod, kaldte enten dagen irrelevant eller markerede den udelukkende ved at påpege den ulighed, som danske mænd oplever.

Det skete kun tre dage efter, at den ovennævnte EU-rapport om vold, chikane og sexisme blev offentliggjort og tildelte Danmark en kedelig førsteplads i Europa. De danske medier reagerede på rapporten ved at rejse tvivl om såvel forskerne bag den som troværdigheden af de danske og udenlandske kvinder, der havde leveret svarmaterialet. Ingen medier tog rapportens resultater alvorligt nok til at rejse en debat om vold og chikane som et offentligt, politisk anliggende.

Kan det være, fordi sandheden simpelthen er for ubehagelig? Ifølge rapporten har 52 procent danske kvinder oplevet fysisk eller seksuel vold, siden de var 15 år, hvor EU-gennemsnittet er 33 procent. Samtidig rapporterer færre danske kvinder partnervold til politiet. Andelen af danske kvinder, der har rapporteret de mest alvorlige tilfælde af vold, er på halvdelen af EU-gennemsnittet.

Offentlige kampagner, som har til formål at forebygge vold i hjemmet, er blevet set af halvdelen af alle europæiske kvinder, men kun en fjerdedel af kvinderne i Danmark.

Læs også: Vold mod mænd i parforhold stiger

Resultaterne af EU-rapporten bekræfter, hvordan det herhjemme er en gængs opfattelse, at vold i intime relationer er en beklagelig og undertiden tragisk, men hovedsagelig privat sag. Resultaterne understøttes yderligere af, at mens det samlede antal voldtægter i Danmark ser ud til at være nogenlunde konstant, anmeldes færre til politiet.

Det er samtidig almindeligt kendt, at gerningsmanden ofte har fuld straffrihed. Mindre end en tredjedel af anmeldte voldtægter i Danmark resulterer i en retssag, og kun omkring en femtedel i en domfældelse. Antallet af voldtægter, der aldrig bliver anmeldt til myndighederne, er kendt som værende langt større end det antal, der anmeldes.

Retssikkerheden for voldtægtsofre er faktisk så lille, at lektor i strafferet, Beth Grothe Nielsen, for år tilbage polemisk udtalte til medierne, at var det hendes datter, der var blevet voldtaget, ville hun råde hende til ikke at anmelde det. Det danske retssystem var ikke gearet til at håndtere voldtægtssager, mente hun. Omkostningerne for ofret er for store, og chancen for domfældelse er for lille. Og som det har været dokumenteret af blandt andre Danmarks Radio, løber voldtægtsofre tilmed en reel risiko for at blive tiltalt for falsk anklage imod gerningsmanden eller -mændene.

På trods af dette er retssikkerheden, når det kommer til voldtægt og den øvrige vold og chikane mod kvinder, ikke et vigtigt tema i den danske offentlighed. Ingen af de politiske partier i Folketinget har ligestilling mellem kønnene øverst på dagsordenen.

Europa-Parlamentet vedtog i år en resolution mod alle former for prostitution. Resolutionen kalder prostitution et anliggende for sundheden og peger på undersøgelser, der viser, at mænd, som køber sig til ydelser af seksualiseret karakter, er mere tilbøjelige til at have kvindefjendske holdninger og til at udøve seksuel tvang og andre voldshandlinger mod kvinder. Men herhjemme blev Europa-Parlamentets opfordring til medlemslandene om at kriminalisere køb af seksuelle ydelser blot mødt med en kort udtalelse fra regeringen om, at den ikke fandt nogen grund til at genoverveje den eksisterende lovgivning.

Læs også: Nu tjener danske kvinder mere end mænd ...eller gør de?

Da den verdensomspændende, anti-sexistiske bevægelse The Everyday Sexism Project sidste år fik en dansk hjemmeside, blev projektet fra flere sider latterliggjort og opfattet som et mandshadende initiativ, der kun var ude på at spolere en god flirt. Det var en helt anderledes modtagelse end i for eksempel London, hvor bevægelsen lige nu samarbejder med politiet om at forebygge chikane i det offentlige rum.

Da Ligebehandlingsnævnet i 2013 fastslog, at en restauratør havde ret til at bortvise en ammende mor, alene fordi amning i det offentlige rum ifølge nævnet udgjorde en blufærdighedskrænkelse, skulle man have troet, at afgørelsen i det 21. århundredes Skandinavien ville blive mødt af bred fordømmelse. Men nej – hverken regering, folketing eller medier fandt afgørelsen særlig bemærkelsesværdig.

Samtidig er barsel fortsat noget, som kvinder i høj grad forventes selv at tage. Trods valgløfter om det modsatte, er øremærket barsel til far ikke blevet til noget. For også barselspørgsmål bliver anset som en privat sag. Som statsministeren formulerede det, ville regeringen »ikke sætte sig ved køkkenbordet hos den enkelte familie«. I stedet bliver det arbejdsgiveren, traditionerne og den ulige løn, der bestemmer, at mor bliver derhjemme med den lille.

Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte medlemmer i børsnoterede, danske selskaber er på 11 procent. De seneste ti år er andelen af kvindelige topledere i den private sektor kun steget fra ca. fire til seks procent. Da den store overvægt af mænd i toppen af det private erhvervsliv opfattes som et udtryk for deres bedre kvalifikationer og kvinders mangel på interesse, bliver forskning i ubevidst diskrimination generelt anset for unødvendig og irrelevant.

Myten om, at alt er gået ned ad bakke for ægteskaberne, familielivet og børnenes tarv, efter at kvinder er blevet udearbejdende, gentages uafladeligt i medierne, uagtet at børn i dag har mere adgang til begge deres forældre end måske nogensinde før.

Læs også: Giftigheder fra flinkeskolen

Denne uantastede undertrykkelse, de begrebsmæssige urigtigheder samt den bevidste uvidenhed – eller måske bare uvidenhed – blandt danske mediepersoner og politikere udgør et reelt backlash imod de danske kvinder, som kun har udlandet at se til, når det kommer til lederskab på ligestillingsområdet.

Det er både overraskende og nedslående, at danskerne – en privilegeret, velhavende, højtuddannet og socialt, kulturelt og sprogligt meget omstillingsparat befolkning – er endt i denne pøl af misogyni og bagstræberisk tænkning.

Det er en sørgelig fortælling om ubegrundet selvtilfredshed og et helt igennem uhørt svigt af en både nobel og nødvendig ambition.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.