Kronikken

Dansk idræt gør en forskel

International idræt gennemlever i øjeblikket den største imagekrise nogensinde, og det kræver en lang, sej kamp og en omfattende hovedrengøring, hvor Danmark kan og bør spille en central rolle.

Når håndboldherrerne i disse dage i Polen kæmper om medaljer og hæder til Danmark og samler nationen foran TV-skærmene, så serverer de alle de følelser og giver mulighed for den indlevelse, som gør sporten til noget helt specielt for tilskuere på tribunen og for TV-seerne hjemme i sofaerne. Der er tale om glæde, begejstring, håb og ærgrelse. Og så selvfølgelig den store forløsning, når vi efter kampen kan løfte armene i vejret efter en sejr.

Desværre er stemningen anderledes, når man kigger på, hvad der har præget international idrætspolitik i 2015 og primo 2016. Rædselsoverskrifter og rædselssager. Vi har set en omfattende og uacceptabel korruptionsskandale i verdensfodboldforbundet FIFA. Vi har set systematisk og statsstøttet doping i Rusland og store problemer i det internationale atletikforbund, der efterhånden gør det svært for tilskuere, seere og udøvere at gennemskue, hvornår der bliver konkurreret på lige vilkår.

Korrupte idrætspolitikere har for længe sat egen vinding over idrættens bedste, og de har leveret et alvorligt stød til den troværdighed, der betyder alt for, at idrætsudøvere fortsat kan begejstre og bevæge folk verden over på tværs af nationalitet, etnicitet og sociale klasser.

Der er mere end nogensinde brug for en omfattende fælles indsats for at sikre, at der bliver rettet op på tingene. Her kan Danmark spille en central rolle. Det er nemlig ikke blot indbildskhed, når vi i Danmark slår hårdt på værdier som demokrati, åbenhed og gennemsigtighed som grundpiller i vores samfund. Lav korruption, gennemsigtighed i beslutningsprocesser og åbenhed er klassiske danske værdier. De værdier giver respekt og indflydelse for dansk erhvervsliv og danske politikere verden rundt, der langt overstiger, hvad vores begrænsede demografiske betydning tilsiger. I stigende grad oplever vi samme udvikling i international idrætspolitik. Vi mærker, at der er efterspørgsel på de »danske værdier«, som vi spiller ind.

I Danmarks Idrætsforbund har vi som de eneste i verden lavet en undersøgelse – »det idrætspolitiske magtindeks« – som vi netop har færdiggjort.

Undersøgelsen viser den formelle magt i beslutningsorganerne i de internationale idrætsorganisationer. I vores nye måling ligger Danmark nummer 28 på listen over de nationer i verden med størst idrætspolitisk indflydelse på trods af, at vi kun er verdens 112. folkerigeste land. I Europa er Danmark helt fremme som nummer 12, og hvis vi sorterer miniputnationerne fra, så har vi efter Schweiz næstmest indflydelse per indbygger.

Begge placeringer er altså et udtryk for, at vi bokser i mindst en vægtklasse over, hvad vores 5,5 millioner indbyggere i sig selv berettiger til. Siden seneste måling i 2013 er der sket en markant fremgang. Vi har rykket os otte pladser frem på verdensplan. Denne fremgang er udtryk for en stigende anerkendelse i beslutningsorganerne af, at vi har brug for en ny politisk kultur i idrætsorganisationerne, og at vi i Danmark arbejder for netop det.

Men indflydelse kommer ikke af sig selv. Det er et udtryk for en målrettet og længerevarende strategisk satsning på det internationale område i Danmarks Idrætsforbund. Vores internationale strategi har særligt fokus på økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, bekæmpelse af matchfixing og udbredelse af idrætsdeltagelse på kloden. Vi har haft fokus på at etablere gode samarbejder, hvor vi kan udveksle erfaringer med andre nationer, der deler vore værdier, og som også har ført succesfulde internationale kampagner og vil bidrage til en positiv udvikling af idrætten.

Derfor arbejder vi i Danmarks Idrætsforbund formelt og reelt tæt sammen med Sverige, Norge, Finland og Holland. Vi har indgået et samarbejde med disse lande om at uddanne fremtidens internationale ledere, som bliver klædt på til at gå ind og tage de hårde diskussioner og sætte nye retninger. Men et samarbejde med de nordeuropæiske lande alene gør det ikke. Vi skal også samarbejde med andre verdensdele og præge dem med vores værdier. Det gælder især Nordamerika og Asien. Vores magtindeks viser, at de to kontinenter har en stor – og stigende – idrætspolitisk magt. Og i det nuværende klima, hvor der skal ryddes op efter de forfærdelige skandaler, har vi en god platform at stå på, når vi skal udbrede vores budskab til andre dele af verden. Derfor er samarbejde med andre kontinenter også en del af indholdet i vores internationale lederuddannelse.

En anden del af arbejdet handler om beslutningsprocesser. I Danmarks Idrætsforbund laver vi målrettede karriereplaner sammen med de danskere, der har poster i internationale organisationer for at få dem ind på centrale pladser. For at få indflydelse på de vigtigste dagsordener kræver det nemlig ikke blot et sæde, men også gennemslagskraft, gode argumenter og ikke mindst et godt netværk. Og netop de personlige relationer er en af grundstenene i vores arbejde med nuværende og fremtidige danske internationale idrætspolitikere. Både i vores tætte samarbejde med de enkelte, der bliver yderligere intensiveret i de kommende år, og i de løbende samlinger for danske internationale idrætspolitikere, hvor også temaer som kampagnevirksomhed og good governance er på programmet for at klæde dem bedst muligt på til arbejdet.

Vores internationale indflydelse må aldrig komme til at ske på bekostning af vores idrætslige integritet. Det er ikke altid let, når danske idrætspolitikere bliver mødt med beskyldninger om, at vi er hellige moralister. Her er det vigtigt, at vi tør tage det upopulære standpunkt og stille de kritiske spørgsmål.

Det nylige valg af danske Thomas Kønigsfeldt til det internationale tennisforbunds bestyrelse er endnu en oplagt mulighed for at øve indflydelse. De seneste historier om matchfixing i tennissportens absolutte top kalder på en effektiv og koordineret international indsats på et centralt punkt i vores internationale strategi. Nu har vi fra dansk side en mulighed for at præge udviklingen indefra.

Mod og handlekraft er helt afgørende for, at vores internationale strategi med at få danske værdier som ordentlighed og gennemsigtighed på banen lykkes. Det er også et afgørende eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at vi bliver og tager kampen op i de internationale organisationer i stedet for at kaste håndklædet i ringen og vælge den rene boykot. Det er ikke løsningen. Vi skal fortsat presse på indefra for ændringer. Sporten er alt for vigtig til, at vi kan lade den internationale dagsorden diktere af personlige interesser og studehandler, der ikke tåler dagens lys.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi holder fast i og udbygger vores stærke position i international idrætspolitik. Og at vi ikke kun tænker i den indflydelse, vores mandater i sig selv berettiger til, men også maksimerer den gennem alliancer med nogle af de lande, der deler vores værdier og de ambitiøse visioner for, hvordan idrættens fremtid skal formes.

International idræt gennemlever i øjeblikket den største imagekrise nogensinde, og det kræver en lang, sej kamp og en omfattende hovedrengøring, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at genvinde den tillid i befolkningen, der er altafgørende for den glæde og begejstring, som de store samlende internationale idrætsbegivenheder er leverandør af.

Den seneste udvikling gør det krystalklart, at værdier som åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsorganer og -processer er vigtigere end nogensinde for at genskabe troværdighed. En kæmpereform i IOC tilbage i 2000 og begyndende reformer i FIFA og andre ledende organisationer tegner et billede af, at de værdier vinder indpas.

Danmark er garant for dem, og det bliver der i stadigt større grad brug for som en central idrætspolitisk eksportvare. Det viser den høje repræsentation af danskere i de internationale idrætsorganisationer, og derfor fortsætter vi vores stærke internationale arbejde, som er centrale forudsætninger for, at vi kan bevare den begejstring og glæde, som er idrættens grundpiller.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.