Kronik

Copyright - eller ’right to copy’

Bendt Bendtsen og Jørgen Mads Clausen: Vi har brug for den globale antipirataftale ACTA. Et EU-nej vil sende et signal til kopister i Kina og øvrige lande om, at vi alligevel ikke mener beskyttelsen af virksomhedernes intellektuelle ejendomsret alvorligt.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Dansk erhvervsliv mister hvert år mange millioner kroner på grund af forfalskninger og ulovlige kopier af produkter. Virksomhederne bruger ligeledes store millionbeløb til at prøve at retsforfølge vare-piraterne. Men ofte er indsatsen mod forfalskningerne nyttesløs. I mange lande verden over håndhæves ophavsrettigheder, patenter og varemærker mv. til innovative produkter meget mangelfuldt. Det er efterhånden en slidt vittighed i erhvervslivet, at lande i Østen opfatter ordet ’copyright’ som ’right to copy’- og det vel at mærke på fabrikker uden kontrol med arbejdsforhold, kvalitet og produktsikkerhed. Og uden nogen respekt for de rettigheder, som danske virksomheder skal leve af, og som vi skal bruge til at investere i udviklingen af fremtidens produkter og løsninger til stadigt mere krævende markeder.

For andre europæiske virksomheder er billedet det samme, for i Europa er vi dygtige til at skabe og være innovative. Det samlede tab for EU på grund af forfalskninger og ulovlige kopier udgør otte mia. euro om året, og omfanget af piratkriminaliteten er tredoblet på kun fem år. Det koster konkurrencekraft og dermed vækst, arbejdspladser og velfærd i den i forvejen trængte europæiske økonomi.

Med den internationale handelsaftale til bekæmpelse af forfalskning, bedre kendt under sin engelske forkortelse ACTA, er det endelig lykkedes at skabe en bred international forståelse for, at de kopiudsatte virksomheder har behov for en langt mere effektiv beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder.

Konkret forpligter ACTA de lande, der er med i aftalen, til at håndhæve ophavsretsbeskyttelse gennem toldkontrol, fogedforbud, mulighed for at gøre erstatningsansvar gældende og strafferetlige sanktioner for grove overtrædelser. Med andre ord juridiske værktøjer, der er helt ukontroversielle i Danmark og EU.

Aftalen omfatter nu Australien, Canada, Japan, Marokko, New Zealand, Singapore, Sydkorea og USA - samt forhåbentlig EU. Det er første gang, vi ser en omfattende international aftale, der for alvor kan hjælpe mod forfalskningerne fra lande i Østen. På sigt forventes flere lande at tilslutte sig ACTA samarbejdet.

Over 80 procent af EU-markedet for ulovlige efterligninger og forfalskninger er produceret i Kina, som dermed udgør det suverænt største problem i denne sammenhæng. Det bliver desværre i første omgang ikke løst med ACTA, for Kina er ikke med i aftalen. Med den begrundelse har det ind imellem været nævnt i debatten, at ACTA er værdiløs. Det er vi ikke enige i. Med ACTA får vi nogle grundregler og principper for bekæmpelse af pirateri, som der er bred, international enighed om. ACTA vil derfor komme til at blive standard på verdensplan, og den vil dermed også kunne bruges til at lægge stort pres på de lande, der i dag har valgt at stå uden for. Når Kina, Indien og andre ikke-ACTA lande fremover ønsker stærkere handelssamarbejde med vestlige lande, vil man kunne fremføre krav om, at de skal nærme sig standarderne i ACTA.

Det afgørende problem er imidlertid nu, at EU ser ud til at forkaste ACTA. Som international handelsaftale vil den kun kunne træde i kraft hos os, hvis der er flertal for at ratificere den i Europa-Parlamentet, som skal stemme om den i juli. Det ville derfor være helt uforståeligt, hvis netop EU, der er blandt dem, der har skubbet mest på og som får størst glæde af aftalen, nu ender med at afvise aftalen.

kro010612

For det flertal i Parlamentet, der nu peger på et nej til ACTA, er især opstået efter protester fra forskellige grupper mod det kapitel i ACTA, der handler om »intellektuelle ejendomsrettigheder i det digitale miljø«, altså internettet. Her er det vigtigt at holde fast i, at ACTA udelukkende handler om ulovlig kopiering og videreformidling af filer, der især rummer software og kulturgoder som film, musik og e-bøger.

Kritikerne har sagt, at ACTA vil være en trussel mod ytringsfriheden og adgangen til frit at bruge internettet, samt at internetudbydere fremover vil skulle overvåge og forhindre sine brugere i at downloade filer, hvor der ikke betales for ophavsret. Det er dog slået fast, at bekymringerne er ubegrundede. Der står udtrykkeligt i ACTA, at »grundlæggende principper som f.eks. ytringsfrihed, retfærdig rettergang og privatlivets fred« skal overholdes i overensstemmelse med hvert lands egen lovgivning. Desuden har EU-domstolen for nylig afsagt to principielle domme, der effektivt rammer en pæl igennem påstanden om, at internetudbydere og sociale netværk skal agere ’internet-politi’ over for kunderne.

ACTA understreger netop, at aftalen holder sig inden for den gældende EU-ret, herunder de helt grundlæggende civile rettigheder.

Det samme gælder bekymringen for, at ACTA vil blokere for brugen af lovlig generisk medicin, der er livsvigtig medicin mod blandt andet AIDS blandt verdens fattigste. Gældende verdenshandelsregler sikrer den type medicin, og ACTA undtager netop den medicin, så man sikrer, at man går efter ulovlig piratkopieret - og sundhedsskadelig - medicin, og ikke den lovlige generiske slags. Det er også til gavn for verdens fattigste patienter, der med ACTA vil blive udsat for færre skruppelløse kopisters kopimedicin og nyde godt af medicinalfirmaernes massive investeringer i helbredende medicin.

ACTA vil nok betyde store ændringer for den måde, hvorpå en række ikke-vestlige lande fremover skal håndhæve beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Men for EU betyder ACTA ingen lovændringer overhovedet, hvilket Kommissionen og Europa-Parlamentets juridiske tjeneste gentagne gange har bekræftet. Den danske regering har ligeledes konkluderet, at ACTA ikke kræver nogen ændringer af dansk lovgivning. Der er altså ingen handlinger, på internettet eller i forhold til produktfremstilling, der med ét slag bliver ulovligt i Danmark, fordi ACTA bliver vedtaget. Situationen i Danmark - og i EU - vil forblive uændret. Kort og godt handler ACTA om, at de øvrige landes håndhævelse bringes op på niveau med den europæiske.

Regeringen i Danmark er en varm fortaler for ACTA, og man må lade handelsminister Pia Olsen-Dyhr, at hun har kæmpet bravt for aftalen. Så meget mere uforståeligt er det, at hendes partifæller i Europa-Parlamentet vil stemme nej til aftalen. Det samme gælder koalitionspartnerne i Socialdemokratiet. Men helt uforståeligt bliver det, når Venstre i Europa-Parlamentet erklærer, at de nu også er ACTA-modstandere. Venstres holdning i denne sag er dybt bedrøvelig for et borgerligt og - skulle man tro - erhvervsvenligt parti.

Det har været fremhævet i debatten, at det bedste ville være at genforhandle ACTA, så man kunne fjerne det kontroversielle kapitel om det digitale indhold og i første omgang kun udarbejde en aftale om de industrielle produkter, som ikke giver anledning til større uenighed. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. For at kunne træde i kraft og blive den globale standard-aftale, der lægges op til, kræves der ratifikation i kun seks lande. Det antal kan allerede nu samles udenom EU, og derfor må man forvente, at ACTA vil træde i kraft uden EU, hvis vi vælger at stemme nej.

Det vil være en grotesk situation, hvis en stor del af verden snart går i gang med et internationalt samarbejde om bekæmpelse af forfalskning uden EU, og vores krav om bedre tiltag mod forfalskninger i handelsaftaler med tredjelande vil klinge hult. Et EU-nej vil sende et signal til kopister i Kina og øvrige lande om, at vi alligevel ikke mener beskyttelsen af virksomhedernes intellektuelle ejendomsret alvorligt. Den mangeårige kamp for overholdelse af de rettigheder, der beskytter de innovative produkter, vi skal leve af fremtiden, vil være spildt. Det bør Europa-Parlamentet ikke bidrage til, men i stedet føre an i kampen mod kopisterne.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.