Hæv niveauet på humaniora
Linda Maria Koldau: Hvor mange bachelorer og kandidater har et samfund brug for? Ikke en eneste, hvis deres eksamensbevis kun er et stykke papir, hvis fine løfter ikke bliver indfriet med en funderet uddannelse, konkrete kompetencer og modenhed hos den p
Kommentarer
Et almindeligt fænomen.
Generelt er problemet jo i hele Europa at byrden med at forsørge de over 50-årige har medført en massiv overførsel af velstand fra de erhvervsaktive til dem, der står uden for arbejdsmarkedet.
Vi kan bare se på formuernes fordeling. Arbejdsstyrken er dybt forgældet, til de såkaldt "svage" pensionister.
Hvad vil ske? Tja, naturlovene er ikke til folkeafstemning, så her rykker kreditorerne ind - EU eller ikke-EU.
Men kreditorerne er de "svage"! Problemet er bare at deres formuer er illusoriske.
Man vil sidde og glo på formuer, der blot eksisterer på papiret: De giver nemlig dels ikke noget afkast, dels kan de ikke realiseres.
Den egentlige udfordring bliver at realisere tabene.
Lægger man yderligere byrder på arbejdsstyrken - fallenterne - så stiger arbejdsløsheden - og de ydelser, som de privilligerede "svage" i deres flertal mener sig berettiget til - de bliver ganske enkelt ikke produceret.
Der kommer en reform som Ludwig Erhard indførte i 1948, hvor de spekulationsgevinster som var opsamlet under krigen med det pennestrøg blev annulleret.
Tak -
Gunnar Viby Jørgensen.
Tak for denne saglige gennemgang af tilblivelsen af den sociale del af "den danske model". Vi har "i den bedste mening" klientgjort store befolkningsgrupper ved ikke at stille krav, men sagsbehandle folk sønder og sammen, og derefter anbringe dem på passende hylder - og samtidig ikke mindst givet arbejde til utallige vellønnede (læs: dyre) akademikere og socialrådgivere.
Læste fornylig Jørgen S. Dichs bog fra 73. Jeg blev helt chokeret over, hvor præcis den beskriver modellens skabelse og metoderne til den stadige udvidelse af "den herskende klasse".
Arbejdede selv i den sociale sektor på daværende tidspunkt, men syntes jo som de fleste andre dengang, at vi gjorde fantastiske fremskridt, når der blev gennemført forbedringer for "de svage grupper".
Har iøvrigt senere oplevet den herskende klasses indtog og umådeholdne styringsiver i en universitetsadministration. Det åbnede mine øjne - og jeg begyndte at holde øje med de andre offentlige sektorer.
Forbrødringen af den nye, veluddannede herskende klasse (der så gerne være "god") og de såkaldt svage er en stærk koalition i vælgerhavet. Den har bl.a. haft held til at forme "den almindelige mening" - og den har senest givet os den nuværende regering.
Joachim B. Olsen og "de fattige på kontanthjælp" vil dog nok ikke gå i glemmebogen lige med det første. Det var en øjenåbner, som jeg tror har givet en alvorlig sprække i systemet!
Mange mennesker med en "almindelig løn" føler sig dybt krænkede i disse dage. Og hvis Mette Frederiksen virkelig får held til at dele endnu flere af skatteydernes penge ud som gaver ud til kontanthjælpsmodtagere, hvis de tager sig et arbejde, kan sprækken blive større -
offentlige sektor er jo en abstrakt størrelse
Hver gang vi taler om størrelsen på den offentlige sektor - som om den er en firkantet kasse, så lader vi os forføre - for den er ikke en firkantet kasse.
Der er en stor privat sektor som lever af, at have det offentlige som kunde....forførelsen består i, at udgiften så kommer fra en anden kasse, men fakta er at pengene stadig skal UD af den offentlige - nu til et privat firma.
Ydelser som skal købes i det private er laaaangt dyrere, end hvis det lå i eget regi.
F.eks. køber man én rengøringsperson fra privat regi, koster de min 250,- / time...hvorimod det næppe er den timeløn en ansat får i offentlig regi.
Den med at kvaliteten skulle være bedre når ydelsen er købt - er vist skudt i sænk for længe siden (uendeligheden af klager over hospitals rengøring taler sit eget sprog).
Antallet af købte IT-folk er laaang - rigtig laaang - og rigtig dyr.....konsulenter er megadyre...en pris de aldrig ville koste i eget offentligt regi.
Listen af offentlige købte ydelser er omvendt propertional med "besparelserne"......så den offentlige sektor kan ikke alene måles på antal ansættelseskontrakter.....mange private ville lukke, hvis det offentlige virkelig besluttede at spare - virkelig spare - og tage ydelserne tilbage i eget regi.
Dér hvor vokseværket har været størst og dyrest, er i statsapparatet, prestigeprojekter og på djøfsiden - og uendeligheden af "nice to know" forskning, men absolut ikke need to know....tjek selv div projekter og uni...jeg var chokkeret....alm. sund fornuft kunne give svaret, men et forskningsprojekt er status (?).
Den anden vinkel er, at at går man tilbage og sammenligner med dengang kvinderne gik hjemme - bliver man nødt til at erkende at udvikliningen i sig selv har nødvendiggjort en større off.sektor + fordobler man arbejdsstyrken, så må ledighedstallene også kunne variere mere - især fordi man i samme tidsperiode, har udviklet virksomhedsførelse og produktion til brug af færrest mulige antal beskæftigede hænder.
Det ene med det andet - så kan man ikke råt sammenligne tidsperioder/konsekvenser, eller sektorstørrelse...eller så meget andet - i lige parallel.
Men måske er vi generelt ved at udvikle os selv ned i værdiløshed, a og b hold, osv...måske skulle vi stoppe op og spørge os selv om hvad vi egentlig har gang i?...og så turde gå imod "hvad tænker de andre"...for nogen skal jo starte:)...og hvorfor ikke være eksemplet i stedet for følgeren.
Velfærd er ikke at kunne gøre lige hvad man vil - men at kunne gøre det der er nødvendigt!
Velfærdsdebatten er fuldstændig afsporet - der ligger masser af penge - men posen skal rystes og sprogbruget skal ændres...og ydelserne skal tilbage i off. regi - fordi det er billigere i den sidste ende....og dén manøvre koster ike arb.pladser.
Størrelsen er - i denne sammenhæng - ikke afgørende - det er funktionsevnen og prisen der er vigtig.
Velfærd er samfundsbalance, fordi fravær af balance kreerer kriminalitet, liggyldighed, sygdom, misbrugere (vi har aldrig haft så mange som nu)..dvs at fravær genererer regninger - langtidsregninger - som er lant dyrere en den umiddelbare besparelse.
IT-konsulenter
Bare lige for at tage den der med IT konsulenter, så er jeg selv en af slagsen.
Hvis du tror at du kan ansætte eksperter til en ussel løn i det offentlige, så er du i bedste fald naiv og det er uanset om vi taler IT konsulenter eller folk med ekspertise indenfor andre områder. Det kommer ikke til at ske - du taber tilgengæld eksperterne til udlandet. Vi er alligevel vant til at arbejde i internationale virksomheder og taler typisk engelsk på jobbet, så det vil ikke gøre den store forskel. Presses citronen herhjemme for meget, så er det hvad du vil opnå.
Og ja, de fleste eksperter vælger at arbejde som konsulenter fordi lønnen er det 2-3 dobbelte - hvis du er blandt de bedste indenfor dit område så kan det ikke svare sig at arbejde som normal lønslave. Men ved du hvad? Folk med så høj ekspertise indenfor et givent område fortjener det fandme også, for vi har brugt hele vores liv og ofret mange ting for at nå til det punkt. Folk der forfølger deres drømme skal også belønnes for det ellers lever vi i sandhed i et "fattigt" samfund.
sjov tilbagmeldig
Ja jeg trak på smilebåndet Daniel Madsen:)...du synes måske også at den offentlige sektor er for dyr?...at de da bare kan spare på syge, gamle, børn og andre udgiftstunge "emner"?...for du kan få, hvad du mener er din retmæssige anerkendelse fordi du er god til dit arbejde?
Ved du hvad - det er der mange andre der også - i andre faggrupper - og som arbejder for hvad du kalder en ussel løn i det offentlige.
Ellers rejser du - truer du:)..jamen så rejs dog!...jeg er dødtræt den evige sang....hvem eller hvad holder på dig?
Du har "ofret" for at nå dertil, hvor du er:) - nej du har været så heldig, at du har kunnet forfølge DIN drøm......og VI har været med til at betale din uddannelse og nu høje løn...så det hykleri må du rejse til udlandet med, for hér er det patetisk at høre på!
DU har været heldig at være født med et godt hoved og muligheder - det er ikke alle beskåret - så glæd dig over dét, istedet for at føle dig "bedre end"....også DU, når en dag til at have brug for pleje fra nogle "usselt betalte offentlige ansatte" og dine børn får brug inst. og skole fra samme kategori af offentlige ansatte - eller tilskud til privatskole.
Emnet på mit blokindlæg er "udviklingen, størrelsen og prisen på den offentlige sektor", og hvordan midlerne bedst kan anvendes!!!...og DU er 2-3 gange dyrere end en, der er direkte ansat af det offentlige!....dét er et faktum, når vi taler om økonomiske prioriteringer - og dét er min pointe i mit tidligere indlæg.
Carlsen
"Det kan godt være, I aldrig fik taget den uddannelse, at I derfor lever i kronisk misundelse, fordi der er nogen, der kan skabe velfærd for sig selv (og for Jer via vores typisk 10 gange større skattebetaling pr. person) og i det hele taget har mere styr på tingene".
Et indlæg der var her i avisen for snart et års tid siden; men passer fantatisk godt.
Få dog noget stolthed tilbage, og lær at klare Jer selv.
Oska p.
Jeg har skam flere eksamener - bla. inden for adfærdspsykologi - og jeg klarer mig glimrende - og min stolthed fejler ikke noget....og er ikke misundelig:)
re: sjov tilbagemelding
Grundlæggende set ønsker jeg det bedste for Danmark og derfor vælger jeg at bo og arbejde her i landet. Jeg betaler gladeligt op til og med 50% af min indtægt i skat for at vi kan have et velfærdssamfund her i landet der tager hånd om de syge og svage i samfundet - men der sætter jeg så også grænsen.
Kræver-mentaliteten er ved at være så stor her i landet at 50% ikke er nok.
Vi skal plukkes progressivt med topskat og tiltag som millionærskat, som blot forringer vores konkurrenceevne og sender virksomhederne ud af landet - det bringer ikke flere penge i statskassen at plukke de "rige" på denne måde, tværtimod.
I det her tilfælde gælder det rent faktisk at hvis man hjalp de rige og fjernede progressiv beskatning, så hjælper vi alle - misundelsesskatterne gavner ingen.
Men man når en grænse hvor nok er nok og den grænse er vi tæt på at have nået herhjemme, de fleste successfulde folk jeg kender er allerede flyttet til udlandet og det er synd og skam - ikke mindst for Danmark. Det skyldes ikke mindst den utaknemlighed og mentalitet der er herhjemme hvor ingen helst må tjene mere end andre - du får ingen tak for at bidrage positivt til samfundet, tværtimod. Træder man nok på de mennesker der bidrager positivt til vores samfund, så stopper festen altså på et tidspunkt.
Og så er jeg iøvrigt lidt træt af at høre på den remse om at det offentlige har betalt for vores uddannelser og lign. og vi derfor skylder staten vores liv.
Jo tak, men tro mig det er så rigeligt tilbagebetalt og en hel del mere til og det har jeg det fint med, jeg bidrager gerne positivt til vores samfund. Men jeg er da træt af den mentalitet der er herjemme om at "rige" mennesker er "onde" mennesker - det er trodsalt de "rige" der betaler en stor del af gildet for at vi kan have et af verdens bedste velfærdssamfund - en smule anerkendelse og tak for det, var måske på sin plads, men istedet handler det kun om hvordan vi kan plukke de "rige" yderligere.
Det handler ikke om dig og mig, men fortsætter den mentalitet, så har vi ikke et velfærdssamfund om 20 år - så har vi tabt spillet i den internationale konkurrence, det er vi godt på vej til.
Krævementaliteten findes i begge ender af samfundsstigen!
Ja krævementaliteten findes i begge ender af samfundsstigen!
Du er ikke mere helt end så mange andre, der er gode til deres arbejde - du ofrer ikke mere end andre (du er heldig at kunne forfølge din drøm, du er heldig at være født med dit hoved), men du angler efter anerkendelse, helte- og stjernestatus i en grad, som netop fodrer de mindre pæne tanker om de velbjergede.
Jeg kan sagtens unde dig at tjene mange penge - men ikke hvis du håner andre som "gider" arbejde for ussel offentlig løn (som du kalder det)og som også er gode til déres arbejde.
Tilbage til emnet i min oprindelige pointe: jeg talte om størrelsen af den off. sektor, prisen,udviklingen, funktionen, prioritering af off. midler.
Kunne du ikke kommentere på dét, istedet for at gå efter egen anerkendelse?
Jeg har ikke argumenteret for, at der ikke findes snyltere og ikke-bidragende borgere...for dét gør der - og de findes mange steder og i mange sammenhænge - både nederst på samfundsstigen, men også blandt f.eks. finansfolk - aktiespekulation.....alt sammen samfundsskadeligt.
kvæl erhvervslivet og du kvæler velfærdsstaten
Jeg personligt kræver ikke anerkendelse - det er der mange andre der fortjener mere end mig - vi kunne f.eks. starte med at anerkende Mærsk McKinney Møllers betydning og indsats for vores velfærdssamfund.
Ang. det offentlige og "ussel løn" så er det et faktum at det private erhvervsliv inden for mange brancher tilbyder en langt bedre løn. Da penge er en ret stor motivationsfaktor for de fleste mennesker, betyder det at generelt set er der et større incitament for dygtige folk til at arbejde i det private erhvervsliv.
Som IT-konsulent i det private erhvervsliv kan du tjene det 2 - 3 dobbelte af hvad det offentlige vil give for det samme stykke arbejde - medmindre du er patriot ud over alle grænser, så er det et ret nemt valg. Det betyder at du får meget svært ved at ansætte højt kvalificerede IT-folk i den offentlige sektor - derfor henvender det offentlige sig istedet til det private erhvervsliv når de har brug for højt kvalificeret arbejdskraft.
Og det er meget svært at lave om på. Selv hvis du indfører kommunisme i landet, vil du ikke kunne få de højt kvalificerede IT-folk til at arbejde til 1/3 af lønnen for det offentlige - dertil er verden for international i dag og mulighederne i udlandet alt for attraktive - du vil blot opnå at skræmme dem ud af landet. Det er derfor utopi at tro at du kan spare penge på det offentlige budget ved at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft i det offentlige istedetfor at købe ydelserne af det private erhvervsliv - du kan ikke tvinge folk til at arbejde til 1/3 af deres normale løn, slet ikke når folk blot kan krydse landegrænsen og få samme løn som de er vant til (og samtidig betale mindre i skat).
Og pointen er netop at vi kan ikke bare gøre som det passer os, vi er nød til at se på den internationale konkurrence og tilpasse os hertil hvis vi fortsat vil være et af de rigeste lande i verden med et af de bedste velfærdssamfund.
Problemet er at vi i høj grad skal leve af at eksportere IT, viden og innovation i fremtiden - så meget har vi erkendt, for vi kan ikke konkurrere med resten af verden når det kommer til at arbejde med hænderne. Men i modstrid hertil gør vi alt hvad vi kan for at ødelægge mulighederne for det spirende iværksætter-samfund som skal levere den viden og innovation.
Der er ikke mange der gider at arbejde 70-90 timer om ugen på at starte egen virksomhed og tjene mindre end hvad en "Carina" tjener - når gevinsten ved det hele er at man bliver brandbeskattet i alle ender når tingene begynder at lykkedes. Vi kvæler ligenu de mennesker der skal skaffe os pengene til at opretholde vores velfærdssamfund i fremtiden og vi forstår det ikke.
For at kunne opretholde vores velfærdsniveau er vi nød til at fortsætte med at være et af de rigeste lande i verden - hvis vi ikke kan det, så kan vi heller ikke opretholde de høje overførselsindkomster og så kommer vores børn til at få en hel ny definition af "fattigdom" at forholde sig til. Udsigten er nemlig pt. at vi bliver tromlet over ende af Asien og det er dystre udsigter - men vi har mere travlt med at omfordele pengene internt end at finde ud af hvordan vi skal overleve i den internationale konkurrence.
Hvis vi ikke kan finde ud af at støtte op om erhvervslivet, men istedet fokuserer på at plukke alle der vil skabe noget her i landet for penge, så opnår vi blot at der pludselig ikke er nogen at plukke pengene fra og så bliver det slet ikke sjovt at tilhøre bunden af samfundet.
Så skåret ud i pap - hvis du kvæler erhvervslivet, så kvæler du også velfærdsstaten - det er det paradoks rød blok er nød til at forholde sig til.