Kronik

Birgitte Nyborg og de borgerliges kulturelle fallit

Ole Hyltoft: I det seneste par årtier har kun de borgerlige haft midler til at opbygge en modstand mod ensretningen. Men de har ladet fem være lige. Så derfor er dansk kultur havnet i kløerne på de kulturradikales overfladiske og konforme livssyn, senest med Birgitte Nyborg som partileder.

»Hvor kunne Borgen dog være blevet menneskeligt og kunstnerisk spændende, hvis Birgitte Nyborg i stedet var kommet i tvivl om de talende klassers overbevisning og havde mistet troen på masseindvandringens velsignelse.«
»Hvor kunne Borgen dog være blevet menneskeligt og kunstnerisk spændende, hvis Birgitte Nyborg i stedet var kommet i tvivl om de talende klassers overbevisning og havde mistet troen på masseindvandringens velsignelse.«

Forleden blev jeg ringet op af en af de ledende kræfter i Det Konservative Folkeparti. Han ville lige fortælle mig, at han fik kvalme, når han så DRs ’Borgen’. Hans kone havde forbudt ham at se flere afsnit af serien. Det kan jo heller ikke nægtes, at den konservative Hesselbo i Borgen er et skummelt hade-objekt i Borgen. Den eneste gode konservative i TV-serien er ham, der melder sig ud af partiet og ind i Birgitte Nyborgs, fordi han har giftet sig med en ung, sort skønhed og derved har set lyset, multikulturen.

Jeg hører Adam Price slå syv kors for sig og anråbe os: Borgen er bare fiktion. Den politiske virkelighed i DR, den tager Ask Rostrup sig af. – Den går bare inte, Granberg! Ingen forfatter kan tegne et billede af dansk politik uden at afspejle de holdninger, der har udmøntet sig i det virkelige Christiansborgs partier.

Prices Borgen har to heltinder, Nyborg og Fønsmark. De kan falde for fristelser og ligge i med skurke, som Fønsmark gør med TV-direktøren, den vildt overdrevne karikatur af Kenneth Plummer. (Så grov var han altså ikke.) Men trods fejltrin er de to kvinder – kulturradikale kvinder – af de ædles æt. Det er de to, vi seere mest identificerer os med.

Men ikke kun De Konservative behandles nedladende i Borgen. Socialdemokraterne er sandelig heller ikke for gode. Den ene anløbne sosse er kynisk chef for en sensationssprøjte (Peter Mygind). Den anden er en forældet fagforeningsboss. (Begge Adam Prices kunstbegavede forældre var ellers socialdemokrater.) Den altid fremragende Ole Thestrup laver en brovtende griseproducent ud af Borgens DFer – en gave til de talende klassers fordomsfulde uvidenhed om de mennesker, der melder sig ind hos Dansk Folkeparti.

Hvor kunne Borgen dog være blevet menneskeligt og kunstnerisk spændende, hvis Birgitte Nyborg i stedet var kommet i tvivl om de talende klassers overbevisning og havde mistet troen på masseindvandringens velsignelse. Hvis hun var kommet til den slutning, at disse års humanisme må bestå i at gøre front mod islams anti­civiliserede religionsvanvid. Så var der virkelig kommet drama ud af det, i stedet for den overfladiske politiske medløber-snak, DR Drama nu keder os med. – Men sådan en tanke kan nok ikke opstå i den talende og kokkererende klasse.

Hvorfor er det sådan en gang Morten Korch til glorificering afkulturradikalismen, som DR opfører? Det tror jeg, at jeg har en bid af forklaringen på.

Da den konservative politiker klagede til mig, havde jeg lyst til at svare ham: Sådan en TV-serie som Borgen er jer konservatives egen skyld. For I har kun meget sjældent taget kulturpolitikken alvorligt – med Per Stig Møller som en gylden undtagelse. Jeres bedste hoveder har i stedet søgt til tops i pengeverdenen. I har aldrig gjort jer klart, at jeres manglende indlevelse og deltagelse i kulturverdenen havde nogen skadelig indflydelse på jeres almindelige politiske image. Men det har den.

Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at de borgerlige partier ikke bakker op om bibliotekerne, Det Kgl. Teater, Nationalmuseet. Selv om jeg husker den Venstre-politiker, der om Nationalmuseet sagde: Hvad skal vi med alt det gamle skidt! Og jeg glemmer heller ikke, hvordan Venstre truede med at ville nedlægge Kulturministeriet, lige da Danmarks (Bomholts) nye, demokratiserende kulturpolitik var kommet i gang.

De kommuner, der har givet deres borgere den mest fremsynede kulturservice, har næsten altid været socialdemokratiske: Gladsaxe (den socialdemokratiske Erhard Jakobsen), Kolding, Holstebro, Ballerup, Aarhus (Thorkild Simonsen var en fremragende kulturpolitiker. Han kunne være blevet en tip-top kulturminister.)

De borgerliges kulturpolitiske fallit handler ikke kun om den politik, der føres i rådhusene og på Borgen. Svigtet handler også om, at de borgerlige ikke anser kulturen som jævnbyrdig med økonomien. Derfor har kulturens folk – fra skuespillere og forfattere til den stadig mere magtfulde journalistklasse – følt sig fremmede over for de borgerlige partier. De kulturradikale har haft let ved at erobre kultursektoren.

I vort folkestyres barneår sidst i 1800-tallet agiterede Georg Brandes for et nyt kultursyn: internationalisme, kvindefrigørelse, polygami, ateisme, problemlitteratur. Det borgerlige Danmark, der jo dengang havde den politiske magt, hævnede sig på den geniale rebel ved ikke at tildele ham det professorat i litteratur, han var selvskreven til. Men i det lange løb vandt Georg Brandes. Han hævnede sig på det borgerlige Danmark ved stort set at gøre hele 1900-tallets kulturelle klasse til brandesianere. Derfor er Birgitte Nyborg ikke borgerlig og ikke engang socialdemokrat.

I dag handler kulturstriden ikke om kvindefrigørelse, internationalt udsyn eller kunstnerisk frihed. I dag står valget mellem overnational, embedsmandsstyret multikultur eller en åndrig, indholdsrig hjemlighedskultur. Skal vi have fuld ytringsfrihed eller (selv)censur? Skal Koranen være ligestillet med Bibelen på vore kanter? Skal vi acceptere parallelsamfund, altså et delt Danmark, sprogligt og kulturelt?

Birgitte Nyborgs holdning føder den meningsløse godheds­industri og udtynder danskernes indsigt i deres egen kultur. Men det, der svækker kulturen mest i dagens Danmark, er, at der ikke i virkelighedens verden er råderum for noget andet kultursyn end hendes. Hvis en skuespiller siger højt, at han stemmer på DF (måske fordi han kommer fra Tønder og har et nationalt hjerte) vil han ikke få ansættelse på et førende teater.

Kulturverdenen består, ligesom finansverdenen, af netværk. De kulturradikales netværk omkring Politiken og til en vis grad Danmarks Radio fungerer fortræffeligt. Det er dette netværk, man skal søge ind i, hvis man som kulturarbejder vil være noget ved musikken. Hvis man ikke gør det, står man på gaden i vintervejr og uden overtøj.

De borgerlige har haft magten i pressen, men har ikke tøvet med at fylde deres presse med mere eller mindre kulturradikale redaktører. De borgerlige har ikke gjort meget andet for at dæmme op for den kulturradikale dominans i Danmarks Radio end at jamre og oprette radiokanalen 24syv.

At få etableret en borgerlig kulturkreds ved siden af de kulturradikales kreds ville ikke kun være en fordel for de borgerlige. Det ville også skabe et bredere, et rigere kulturliv herhjemme. I de år i 1970erne og 80erne, da jeg var kulturchef på den socialdemokratiske avis Aktuelt, forsøgte jeg at opbygge en – ikke borgerlig, men af kulturmagten uafhængig – kreds af skribenter, en der ikke lå under for den snobbede, modeprægede kulturradikalisme.

Vi lykkedes et stykke af vejen. Vi opbyggede en kreds af dygtige, frie skribenter, en kort overgang med den eminente Claes Kastholm på holdet. Men avisens kræfter slog ikke til. Og det dengang unge socialdemokrati med Auken, Ritt Bjerregaard, Birte Weiss, Mogens Lykketoft, Ole Espersen i spidsen kendte ikke til nogen anden kultur end de kulturradikales.

Sådan led Bomholts storladne kultursyn skibbrud: det folkelige Danmark hånd i hånd med landets bedste kunst og tænkning.

Så derefter har kun de borgerlige haft midler til at opbygge en modstand mod ensretningen. Men de lod fem være lige. Så havnede dansk kultur i kløerne på de kulturradikales overfladiske og konforme livssyn, senest med Birgitte Nyborg som partileder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.