Selv om serien er fiktion, vil den altid kommunikere en politisk retning. Og da serien lægger sig tæt på virkeligheden, vil den naturligvis præge folkestemningen i en bestemt retning.

Hvorfor skulle den kvindelige tidl. statsminister (Helle Thorning) have en engelsk mand/kæreste (Steven Kinnocks).... kan da ikke være tilfældigt.

Man kunne så vælge at Sidse B.K. så protrætterede rollen negativt... men i dette tilfælde glorificere man Sidse B.K. rolle.... altså til fordel for Helle Thorning. Sådan er det jo.

Men i dette tilfælde kan man godt forstå at udtrykket "røde lejesvende2 endnu engang vil blive brugt i forbindelse med DR

DRs indre politiske selvforståelse: At give seerne deres daglige dosis af røde -/kulturradikale budskaber, lever tilsyneladende i bedste velgående. Alt for tydelig politisk indoktrinering i programmerne lader sig ikke rigtig gøre mere, da afsløringerne - og den kritiske debat - af flere DR programmer, blandt andet de såkaldte ”dokumentar” programmer, har opbygget en solid ”Firewall” - mod DRs politisk indoktrinering -hos den uafhængige presse, licensbetalerne, og visse medlemmer af DRs bestyrelse.

DR har derfor svært ved at komme længere ad denne, tidligere, så succesfulde vej. Hvad gør man
så i DR? Nu som tidligere har DR altid været mestre i at ”emballere” budskabet, så det kunne distribueres ”under radar højde”. Man pakker nu det røde budskab ind i en neutral farvet æske og skriver FIKTION med en fed tuspen udenpå æsken. Dette fordi ordet FIKTION hidtil har været betragtet som en politisk/indoktrineringsmæssig neutral genre, jomfruelig, og brugbar som bærebølge til at nå frem til modtageren. Elementært ikke? Watson!.

Giver det overhovedet mening, at påpege den politiske slagside i ”Borgen”? Svaret er at ”FIKTION” på nogle områder rummer endnu bedre mulighed for manipulation end virkeligheden. ”FIKTIONEN” giver forfatteren og instruktøren frihed til, selektivt, at udvælge et aktuelt politisk emne fra dagligdagen. Den udspekulerede forfatter vælger selvfølgeligt et emne, som rummer potentiale til maksimal bearbejdning af seere. Herefter har Forfatteren total frihed til at designe og udpege helte- og skurke rollerne, argumenter og modargumenter, sympati og antipati m.m.

I serien Borgen afslører teamet bag serien selv deres politiske præference, ved altid at lade heltene komme fra venstrefløjen og de kulturradikale cirkler.
”Dansk Folkeparti” og ”Højrefløjen” rummer kun usympatiske personer. De tilhører ikke de Politisk korrekte ”Feel Good” cirkler, og er derfor pr. definition suspekte,som umuligt kan indeholde noget som helst positivt.
Seerne har endnu til gode, at opleve en helt fra ”DF” eller de ”Borgerlige partier”. Skulle det ske, vil det sikkert skyldes, at ”nogen” har givet "nogen" et vift med en ”vognstang”

Man kan også nævne TV-serien Matador. Mange danskere lader til at tro, at serien afspejler den historiske virkelighed i Danmark 1929-48. Det gør serien ikke. Den har en række kvaliteter, men springer let og elegant hen over de fleste af de sociale og politiske modsætninger og spændinger, der kendetegnede tiden.

Hvad mere er: mange lod i sin tid til at være så lettroende, at de forvekslede seriens medvirkende skuespillere med de personer, som de illuderede. Ghita Nørby blev antastet på gaden af et par kvinder, som mente at nu burde hun da lade sig skille fra den forfærdelige mand (Mads Skjern/Jørgen Buckhøj), som Ghita Nørby kun kendte rent professionelt. - Og John Martinus, der spillede Ingeborg Skjerns nazistiske ex-mand, oplevede at blive overfaldet og forulempet på åben gade af nogen, som antog ham for at være nazist.

Jovist - fiktion påvirker. Men det gør ingen skade, hvis blot man er opmærksom på at holde fiktion og virkelighed ude fra hinanden. En fordel ved fiktion er nemlig, at den er med til at belyse virkeligheden, og gøre samme virkelighed mere forståelig.

Borgen er et underholdningsprogram, ikke en serie politiske dokumentarfilm!

DR burde i al anstændighed miste licenspligten og ønskede R,S,SF og EL egen propagandakanal må de få den finasieret via partistøtten eller den rige røde fagbevægelse.

Fiktion påvirker, og det har den altid gjort - hvis den er god. Det gælder både bøger, film, kunst og musik. Det er der ikke noget nyt i. Og vi har oplevet den samme form for venstre-intellektuel kunstpåvirkning i TV og radio langt tidligere, tænk f.eks. på alle Leif Panduros ting.

Det gælder jo også dagspressen. Tænk på det meningskontrollerende politi på Rådhuspladsen, der centrifugerer det politisk korrekte ud i alle kroge af det politiske og kulturelle liv.

Men det er åbenbart sådan, at så snart noget er i bedste sendetid på TV, kan det ophidse gemytterne. Hvis Borgen havde været en film i biografen, havde vi jo ikke haft de reaktioner!

Hvis man endelig vil tale om noget, der er farligt, vil jeg snarere pege på de film og TV-programmer, der går under betegnelsen "dokumentar". Det præsenteres som fakta og information, men er subjektivt og selektivt i indhold og kan være decideret manipulerende i sin form.

Prime time,kæmpe platform for agitation af venstreorienterede (radikale) synspunkter....uimodsagt .... Selvfølgelig er dette til gavn for HTS side af det politiske spectrum når valgkampen sætter ind....men den kvindelige helt bliver nok Vestager istedet, da HTS på det tidspunkt har fundet hjem til EUs gyldne paladser.
Man er naiv hvis man ikke kan se DRs rolle i disse elitære venstreradikales projekt!
Det mest absurde er at ALLE som har internetadgang skal betale for dette makværk.Igen, som nogen har nævnt tidligere, ville man ALDRIG se en Pia Kjærsgård type som helt men svinemanden er en bondsk DF !!!

Er holdt op med at se Borgen - den er utroværdig i sine personskildringer og problemstillingerne er tæt på det barnagtige.

Det er klart at der ikke sker en forveksling af Birgitte Nyborg og Helle Thorning men et par spadestik dybere bliver vores holdninger påvirket. Tag sidste afsnit med prostitution, alt hvad der umiddelbart foregår glider ikke ind som virkelighed, men påstandene med at hjælpeorganisationerne fusker med tallene for at score flere kroner og at 80% af de prostituerede er normale sex-arbejdere den glider stille og roligt ind igennem alle parader og filtre. Senere når Borgen er historie og vi vender tilbage til emnet rent politisk vil de holdninger ligge og smitte af.

Og det er det der er artiklens hovedpointe, ikke at Thorning får hjælp af Nyborg eller andre lignende sammenligninger, men at holdninger siver igennem via en konstrueret virkelighed og på et senere tidspunkt har fået vaiditet som virkelighed.