Indre Misson er begyndt at trække sig ud af folkekirken, og det har nok en del at gøre med det politiske forløb omkring kønsneutralt ægteskab og kirkelig vielse heraf. Hver gang de homoseksuelle taber en afstemning i folketinget, vinder de alligevel et nyt lille stykke terræn i deres langsigtede bestræbelser. Indre Mission har set skriften på væggen og følger sin samvittighed. De teologiske argumenter for ægteskabet som værende kun mellem mand og kvinde er klare nok, men i en samfundsmæssig sammenhæng er de ikke relevante. Når folkekirken på den baggrund ikke vil skilles fra staten, vælger Indre Mission at gøre det selv. Men det er og bliver en meget defensiv strategi. Hvis folkekirken alligevel på et tidspunkt bliver privatiseret, har en stor del af den kirkelige højrefløj i mellemtiden afskåret sig selv fra at besidde indflydelse i den.

"The greatest tragedy in mankind's entire history may be the hijacking of morality by religion."
— Arthur C. Clarke

Mange fornuftige og ubestridelige betragtninger om kristendommens indflydelse på vores lovgivning og kultur. Hvis det er rigtigt, at denne sammenhæng vil falde bort, hvis man adskiller kirke og stat ("en stat uden etisk grundlag" mv), må der imidlertid være ganske mange lande i den vestlige verden, der sammenlignet med Danmark geråder i relativisme uden rodfæstelse i kristendommen. Er problemstillingen ikke snarere, at Folkekirken for netop at være folkelig og dermed bevare sin legitimitet som statskirke for flertallet i Danmark flytter sig også i værdirelaterede spørgsmål for selv at tilpasse sig 'samfundets normer'?

At kalde 90% af danskerne kristne er en sandhed med så store modifikationer at den må betragtes som usand.
Sandheden er nok nærmere de 10% højt sat. Men uanset hvad det sande procenttal er, så bør stat og kirke adskilles - for kirkens skyld! Det nytter ikke noget at have en "kirke" som staten har hånd og halsret over. Kirken skal ikke rette sig efter tilfældige stemninger i vulgus eller hos politikerne, men efter Bibel og bekendelsesskrifterne.

Hvordan slipper skribenten afsted med at kalde ateisme for militant?

Tænk på en demokratisk-sindet muslim som blander sig i den offentlige debat og kun bærer et enkelt våben; hendes overbevisning og hendes argumenter. Ville du kalde hende militant?

Tænk på en socialist, som med argumenter alene søger at vinde den offentlige debat og igennem de demokratiske institutioner skabe et mere socialistisk samfund. Ville du kalde hende militant?

Tænk på en liberalisme-kritiker, hvis virke alene bestod af at skrive en masse bøger, tegne karikatur-tegninger af Ole Birk Olesen (så kan han lære det) og deltage i panel-debatter. Ville nogen kalde hende militant?

Hver eneste gang vestlige ateister stikker næsen frem, så foregår det i fin forlængelse af civiliserede samfunds normer for åben, fri og uforfærdet debat. Hvorfor beskrives deres fredelige aktiviteter med så hæsligt et ord som ‘militant’?

Mange vil gerne bevare det danske velfærdssamfund og her er et lille forslag til en ganske stor besparelse. Nedlæg kirkerne og kirkeministeriet.
Tallene her er fra finansministeriet hjemmeside.

Flerårsbudget:
Mio. kr.
2007 2008 2009 2010
Udgiftsbudget:
Nettotal ...............................
616,1 720,6 857,4 647,7
Udgift .................................
616,8 721,0 857,4 647,7
Indtægt ................................
0,6 0,4 - -

Så kort sagt kan vi som samfund spare over en halv milliard om året hvis vi lader være med at støtte kirken over skatten.

Er det i øvrigt ikke besynderligt, at normalt skal de forskellige etater kunne godtgøre hvorfor de skal bruge penge via finansloven men kirken har stadigt tilgode at fremlægge bare et gran af bevis for Guds eksistens og dermed folkekirkens berettigelse?

Jeg vil undlade at kommentere på de åbenlyst ukorrekte emner i kronikken omkring religion og etik, samt de faktuelt forkerte oplysninger omkring procentdelen af den danske befolkning som er ateister. Et lille sjovt citat fra en klog mand skal dog lige med "hvis man kunne ræsonnere med religiøse mennesker, så ville de ikke være religiøse"

PS hele kronikken lyser jo også langt væk af "min indbildte ven i skyerne er bedre end deres indbildte ven i skyerne"

men det er vel ikke lige det Søren Von Dosenrode mener, når han hævder at staten har brug for kristendom ( for at dæmme op for islam).
Mange mennesker er sikkert ved at være trætte af de utallige krige,kampe, terror,vold som finder sted verden rundt og hele tiden grundet religion/tro stridigheder.
Den senere biskop Jan Lindhardt skrev noget af la'Dosenrode i midten af halvfemserne,nogenlunde sådan: "UDEN KRISTENDOM INGEN KULTUR OG ETIK".
DET ER DOG EN FORNÆRMELSE MOD MENNESKEHEDEN, SOM HAR KLARET SIG GLIMRENDE I ÅRTUSINDER INDEN profeten Jesus begyndte at prædike i mellemøsten.
Jan Lindhardt blev senere biskop....ja man undres!

Lad os frisætte kirken/troen hurtigst mulig, og lad os håbe at muslimerne ville gøre det samme.
Måske vil det ske om 2000 år !
Lad det være en privat sag at have en tro.
Jeg ved at det hele startede med en lille HVID MUS, som styrer hele herligheden, og jeg vil føre racismesag mod alle som håner mig for denne tro ( og dog?)

Ingen etik uden religion? Hvor fik du lige den fra?

Nå men det mest pudsige ved denne artikel er at den argumenterer for at religion er relevant og nyttigt for vores samfund, fordi den har en stabiliserende virkning, og det har den fordi religion har en indbygget modstand mod forandring.

Så er det åbenbart fuldstændig ligegyldigt om den givne religion har nogen som helst forbindelse til virkeligheden eller ej? Selvom jeg (måske) køber argumentet med at religion virker stabiliserende, så kan jeg bare ikke acceptere tanken om at vi skal affinde os med en virkelighedsopfattelse der er længere fra virkeligheden end det nærmeste vi mennesker med vores små hjerner kan komme den.

De der forsvarer kristendommen peger på at den er roden til vores samfund og vores demokrati, og kalder det en styrke ved kristendommen. En anden udlægning er at kristendommen er en svagere religion end f.eks. islam og at vi derfor nemmere har kunnet bryde fri. Okay, nu provokerer jeg vist ;-)

Hvorfor skal det kønsbestemte ægteskab være en del af den fælles etik og kristendommens rolle i samfundet? Hvilke kristne grundværdier går tabt ved at gøre ægteskabet og dets velsignelse til kønsneutrale størrelser? I dette spørgsmål synes jeg, at Søren von Dosenrode sætter et forkert lighedstegn mellem kristen tro, etik og kulturel bevidsthed på den ene side og teologisk traditionalisme på den anden side. Forstokkethed i den slags spørgsmål jager ikke kun de kønslige mindretal i armene på ateisterne, men skader også kristendommens anseelse hos mange oplyste mennesker i det heteroseksuelle flertal. Almindeligt kendt er historien om den fromme præst, der i sin vielsestale udreder sig længe og inderligt om alle de syndige ting det nye ægtepar endnu aldrig har dyrket, mens alle tilhørerne i kirken ved bedre besked.