Kronik

Antisemitisme i dagens Danmark

Meget tyder på, at det ikke er manglen på potentielle gerningsmænd, men derimod den lave synlighed blandt jødiske danskere i almindelighed, som er en hovedårsag til, at antallet af registrerede antisemitiske hændelser ikke er højere, end det er.

Kun en tredjedel af danske jøder er tilknyttet et trossamfund, og mange undgår at bære synlige symboler på deres religiøsitet som f.eks. en Davidsstjerne. Arkivfoto: Scanpix
Kun en tredjedel af danske jøder er tilknyttet et trossamfund, og mange undgår at bære synlige symboler på deres religiøsitet som f.eks. en Davidsstjerne. Arkivfoto: Scanpix
I oktober 1943 blev hovedparten af de jødiske danskere sejlet over Øresund af deres landsmænd og dermed reddet fra nazisternes ondsindede planer. 70 år senere i oktober 2013 blev danskernes heltegerning behørigt fejret med en festforestilling i Det Kongelige Teater. Men ligesom man ikke må glemme, at der dengang også var danskere, som stak deres jødiske medborgere og på den måde var medvirkende til, at et mindretal af de jødiske danskere blev fanget af tyskerne og sendt til Theresienstadt, må man heller ikke lukke øjnene for, at der i dag i det danske samfund findes en skyggeside.

I samme uge som markeringen af 70-året for redningen af de jødiske danskere fandt sted, valgte en gruppe etnisk danske mænd, der var iklædt en slags camouflageuniformer, at marchere forbi Københavns Synagoge, mens de messede »seks millioner – ha ha ha // seks millioner – ha ha ha«, en hånende reference til antallet af jøder, som døde i Holocaust.

Læs også: Jøderne og de venstreorientered

Dette tilfælde forekommer voldsomt, men er ikke enestående. Mosaisk Troessamfund – der netop har skiftet navn til Det Jødiske Samfund i Danmark – har en Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH), som arbejder med at registrere og oplyse om forekomsten af antisemitisme i Danmark. AKVAH har netop udgivet sin rapport om antisemitiske hændelser i Danmark i 2013, og i den fremgår det, at der i 2013 blev registreret op til 43 antisemitiske hændelser (gå evt. ind på www.mosaiske.dk og læs rapporten i sin helhed).

Betegnelsen »op til« bruges, fordi seks af disse hændelser karakteriseres som potentielt antisemitiske. De 43 hændelser er registreret på baggrund af anmeldelser, som vi har modtaget i årets løb, og de dækker over ét overfald, to tilfælde af stenkast mod personer, ét tilfælde af fysisk chikane, tre tilfælde af trusler, 31 tilfælde af antisemitiske ytringer og fem tilfælde af hærværk.

Bag denne statistik finder man skræmmende historier. Den mest ekstreme hændelse, der er registreret i 2013, omhandler et overfald på en gammel jødisk mand. Manden befinder sig på en togstation i København, og fordi han bærer kalot og dermed synligt fremstår jødisk, går en etnisk dansk mand til angreb på ham. Gerningsmanden råber antisemitiske ytringer i form af »fucking jøde« eller »jødesvin«, og han slår og sparker gentagne gange den jødiske mand, som således får slået flere tænder ud.

Da hele 31 af de registrerede hændelser omfatter antisemitiske ytringer, kan der også nævnes en lang række tilfælde omhandlende nedsættende og forhånende tale. Der er tilsyneladende medlemmer af det danske samfund, som finder det acceptabelt at tiltale fremmede mennesker – i dette tilfælde vilkårlige jødiske danskere – med nedsættende kommentarerer som for eksempel »jødesvin« (februar 2013), »Heil Hitler« (juni 2013), »fucking jøder« (august 2013) og »nazister« (september 2013). Det er i den anledning værd at bemærke, at statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale problematiserede, at vi i Danmark har fået en for hård omgangstone.

Læs også: Danske jøder skjuler deres tro

Vores erfaringer kan kun bekræfte statsministerens betragtning, som forhåbentlig følges op af den politiske vilje til at ændre dette problematiske forhold, der jo også har negativ betydning for mange andre minoritetsgrupper i samfundet såsom homoseksuelle, muslimer etc.

Sammenligner man antallet på 43 hændelser, der blev registreret i 2013, med det samlede antal, der blev registreret i 2012, nemlig 41, ser man, at der som helhed ikke er sket nogen væsentlige ændringer. Det er imidlertid meget påfaldende, at antallet ikke er faldet siden 2012. Problemet med antisemitisme i Danmark har fået omfattende dækning i medierne og har derfor også været på den politiske dagsorden ved flere anledninger. I februar 2013 arrangerede politikere fra Københavns Kommunes Borgerrepræsentation for eksempel en høring om antisemitisme i København, efter at det havde været omtalt i pressen, at jødiske danskere blev anbefalet ikke at sætte deres børn på skoler i den københavnske bydel Nørrebro.

Formålet med høringen var at sætte fokus på antisemitisme i København, men det har paradoksalt nok senere vist sig, at høringen selv har været årsag til, at nye antisemitiske hændelser er indtruffet. En ung dansk jøde, som valgte at stå frem og fortælle om sine erfaringer med antisemitisme ved høringen og dermed også på nationalt tv, har efterfølgende været udsat for trusler og adskillige antisemitiske ytringer fra folk, som har genkendt ham fra fjernsynet. For at tage et enkelt eksempel bliver han ringet op fra et hemmeligt nummer af en mand, der præsenterer sig som værende fra TV 2. Manden siger, at man gerne vil lave et show med teenageren om hans oplevelser, og at de bør mødes. Den jødiske teenager hører arabisk tale i baggrunden og siger derfor, at han ikke tror på, at opkaldet kommer fra TV 2. Det får manden til at kalde ham et jødesvin og sige, »at han ved, hvor han er«, hvilket får den jødiske teenager til at lægge røret på.

Læs også: Lotte og jøderne

Denne historie illustrerer klart, at det ikke er omkostningsfrit at sætte fokus på antisemitisme i Danmark. Politikere forlanger rimeligvis dokumentation for, at der eksisterer antisemitisme, men når man opfordrer jødiske danskere til at fortælle om deres erfaringer offentligt, er man fra politisk side også nødt til at sikre sig, at personer, der vælger at stå frem, ikke mødes af repressalier efterfølgende. Mens høringen som udgangspunkt var en god idé, må man fremover ved lignende tiltag fra politisk side nødvendigvis overveje, hvordan man kan forhindre, at noget tilsvarende sker.

Et andet vigtigt forhold, som det er værd at fremhæve, når man sammenligner registrerede antisemitiske hændelser i 2012 og 2013, er, at omkring en tredjedel af de registrerede hændelser begge år fandt sted i september. En mulig forklaring på dette kan være, at der begge år lå mange jødiske helligdage i september (de jødiske helligdage rykker lidt frem og tilbage fra år til år i forhold til den gregorianske kalender), og at der derfor har været en større tilstedeværelse af jøder i det offentlige rum omkring synlige jødiske institutioner, herunder Københavns Synagoge.

Når man analyserer indholdet af hændelserne i september, fremgår det også, at mange af disse hændelser finder sted omkring synagogen. Det kan derfor rimeligvis formodes, at når jødiske danskeres synlighed stiger i det offentlige rum, stiger antallet af antisemitiske hændelser også.

Det er i den henseende relevant at komme med nogle betragtninger om jødiske danskeres synlighed og sammenhængen med antisemitisme i Danmark. Først og fremmest kan det bemærkes, at de fleste jødiske danskere kun sjældent viser deres religiøse tilhørsforhold offentligt. Desuden anslås det, at kun omkring en tredjedel af det samlede antal jøder i Danmark er tilknyttet et jødisk trossamfund, hvorfor synlige jødiske institutioner såsom synagogen kun besøges af et begrænset antal af de jødiske danskere. Der er altså meget, der tyder på, at det ikke er manglen på potentielle gerningsmænd, men derimod den lave synlighed blandt jødiske danskere i almindelighed, som er en hovedårsag til, at antallet af registrerede antisemitiske hændelser ikke er højere. Med andre ord kunne man forvente, at antallet af antisemitiske hændelser var højere, hvis jødiske danskere var mere synlige i gadebilledet. Denne konklusion er måske ikke så overraskende.

Læs også: Sådan kan psykologien bag hate crimes være

Men et afgørende spørgsmål er nu, hvorfor jødiske danskere ikke er mere synlige i offentligheden? AKVAH har ikke undersøgt dette systematisk, og selv om man formodentlig kan pege på mange forskelligartede faktorer som forklaring på dette, er det ikke desto mindre en rimelig formodning, at mange jødiske danskere i høj grad er bevidst om risikoen forbundet med synlighed i offentligheden. En sandsynlig fortolkning er derfor, at antallet af antisemitiske hændelser holdes kunstigt nede, fordi mange jødiske danskere bevidst undgår synlighed af frygt for antisemitisme. Såfremt denne fortolkning accepteres, afspejler det registrerede antal på op til 43 antisemitiske hændelser i 2013 således langt fra niveauet af antisemitisme i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.