Kronik

Alt for mange uden uddannelse – her er løsningen

Henved hvert sjette unge menneske får aldrig en kompentencegivende uddannelse. Det er en katastrofe for den enkelte og et socialt og økonomisk problem for samfundet. Vi kan løse problemet med en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsud-danelse.

"Folkeskolens afgangsprøve skal indgå mere direkte i vurderingen af, hvornår de unge er parat til at starte på en given ungdomsuddannelse.Der er behov for differentierede adgangskrav til de enkelte ungdomsuddannelser."
"Folkeskolens afgangsprøve skal indgå mere direkte i vurderingen af, hvornår de unge er parat til at starte på en given ungdomsuddannelse.Der er behov for differentierede adgangskrav til de enkelte ungdomsuddannelser."

I dag begynder en stor gruppe unge på en ungdomsuddannelse, de reelt ikke er klar til. Det betyder nederlag og frafald for den enkelte, og det har også store omkostninger for samfundet. Derfor skal optagelse på en ungdomsuddannelse betinges af, at de unge er afklarede og fagligt klar i forhold til den ungdomsuddannelse, de søger ind på. Men det betyder ikke, at unge skal sorteres fra. Det betyder, at vi skal lave et målrettet tilbud til de afviste, så flere – ikke færre – får en ungdomsuddannelse. Ca. 96 pct. af alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men hver sjette ung forventes aldrig at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er således en meget stor gruppe unge, der vil falde fra under vejs.

Optagelse på en ungdomsuddannelse skal derfor være betinget af, at de unge er afklarede og fagligt klar i forhold til den ordinære ungdomsuddannelse, de søger ind på. Derfor skal elever i grundskolen rustes til et realistisk uddannelsesvalg i forhold til interesse og evner, og der skal sikres tilbud til unge, der ikke er klar.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at udgifterne til omvalg og frafald i dag løber op i mindst 5,8 mia. kr. årligt. Det er vores vurdering, at det i vidt omfang er muligt at skabe nye tiltag i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse for de midler, der allerede er i uddannelsessystemet. Det forudsætter dog, at frafaldet på ungdomsuddannelserne reduceres, samt at adgangen til 10. klasse begrænses. Det er forventningen og målet, at den nye folkeskole vil gøre flere parat til at tage en uddannelse. Der vil dog gå mange år, inden folkeskolereformen for alvor slår igennem. Det er derfor allerede nu nødvendigt med reformer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, så frafald og omvalg begrænses. Samtidig kan niveauet på ungdomsuddannelserne højnes, hvis de unge, der kommer ind, både er fagligt stærkere og mere afklarede.

Målet for en reform af overgangen til ungdomsuddannelserne er, at der skal være et relevant og realistisk uddannelsestilbud til alle unge i forlængelse af grundskolen, og det er målet, at langt hovedparten af alle unge skal gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Sidst men ikke mindst, skal uddannelsessystemet levere den arbejdskraft, samfundet har behov for.

Det er ofte i overgangen mellem skolesystemerne, at eleverne tabes. Effektive overgange forudsætter, at de uddannelsesinstitutioner, der afleverer og modtager de unge, bliver langt bedre til at afstemme hinandens krav og forventninger. En undersøgelse fra SFI fra 2011 viste, at lidt over halvdelen af grundskolerne aldrig er i kontakt med gymnasier og erhvervsskoler. Det er afgørende, at kontakten mellem grundskole og ungdomsuddannelse bliver bedre, og den forpligtelse går begge veje. Hvis flere unge skal lykkes i ungdomsuddannelsessystemet, er det vigtigt, at de unge i langt højere grad er parate, motiverede og afklarede, inden de starter på ungdomsuddannelsen. Det betyder, at vurderingen af, om de er parat til at begynde på en uddannelse (uddannelsesparathedsvurderingen), skal ske tidligere og løbende i folkeskolens udskoling. Vurderingen skal laves i et tæt samarbejde mellem UU-centret, grundskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Det er vigtigt, at partnerskabet om den unge styrker vejledningen, så eleverne ikke alene vejledes om – men også til – uddannelse.

Hele spørgsmålet om unges videre uddannelse skal være en proces, der bliver indledt tidligere, i f.eks. 8. klasse. Det skal hjælpe de unge til afklaring af både interesser og teoretiske og praktiske styrker og svagheder. Den afklaring skal også ske ved, at der udvikles udskolingslinjer i 7.-9. klasse i et tæt, forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne.

Afklaring forudsætter, at de unge i udskolingen får bedre mulighed for konkrete erfaringer med det uddannelsesområde og arbejdsmarked, som de overvejer at søge uddannelse inden for. Derfor skal de ungdomsuddannelsesinstitutioner, der tager imod de unge, inddrages i udskolingen. Også virksomhedernes rolle i forhold til navnlig udskolingen kan styrkes - gennem praktik, virksomhedsbesøg, oplæg, information mv.

Afklaring er én ting. Den unges konkrete faglige kunnen en anden. Folkeskolens afgangsprøve skal indgå mere direkte i vurderingen af, hvornår de unge er parat til at starte på en given ungdomsuddannelse.

Der er behov for differentierede adgangskrav til de enkelte ungdomsuddannelser. De gymnasiale uddannelser er forberedende til en videregående uddannelse, og det stiller klare faglige krav. Det er arbejdsmarkedets parter, der beskriver indholdet i de 109 erhvervsuddannelser. Vi skal også være med til at beskrive de objektive adgangskrav for de enkelte erhvervsuddannelser. Der er jo forskel på kravene for en cykelmekaniker og en datatekniker.

Ungdomsuddannelserne skal inddrages i afgørelsen om optaget. Og det er nødvendigt med et nyt tilbud til de unge, der ikke er afklarede og/eller klar til en konkret ungdomsuddannelse, så de kan blive klar til en ungdomsuddannelse eller job.

Vi foreslår, at man sammentænker tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse – såsom 10. klasse tilbud, herunder på en efterskole, Fri Fagskoler, ungdomsskole eller erhvervsskole, produktionsskole og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Konkret skal der lægges en uddannelsesplan for de unge, der efter 9. klasse ikke fagligt er klar og afklarede ift. en ordinær ungdomsuddannelse. Planen sammenstykker de individuelle tilbud, der er nødvendige for at skabe faglig opkvalificering og afklaring.

Der skal udvikles et nyt og mere fleksibelt 10. klasses-tilbud, som et målrettet overgangstilbud, bestående af både grundskoleelementer (såsom dansk og matematik), men også af praktiske elementer som erhvervs- og produktionsskole og virksomhedspraktik. Nogle unge har kun brug for et lille skub for at blive klar, andre har brug for noget mere. Derfor skal overgangstilbuddene være et fleksibelt og individuelt forløb i blokke af 20 uger i op til 80 uger (normen vil dog være 40 uger, dvs. et skoleår). Efter hvert forløb vurderes det, om den unge er fagligt klar og motiveret for en eller flere konkrete ungdomsuddannelser. Sideløbende bør der være mulighed for individuelt tilrettelagte forløb – f.eks. for elever på produktionsskolerne, der løbende indskriver og udskriver eleverne under hensyn til den enkelte elevs situation.

Det er ikke kun længden på overgangstilbuddene, der skal være fleksibel. Det skal også være fleksibelt, hvordan den enkeltes uddannelse sammensættes. Det kan f.eks. være, at en ung skal bruge to dage om ugen på danskundervisning i grundskolen og tre dage om ugen på en erhvervsskole og/eller virksomhedspraktik i det omfang, det er muligt. Det er vigtigt, at eleverne på overgangsforløbet både møder folkeskolelærere og lærere fra ungdomsuddannelserne, så der sikres en god overgang.

Målet med overgangsforløbet er, at de unge skal blive klar til en ordinær ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at overgangsforløbet både er afklarende og motiverende ift. ungdomsuddannelserne. Det vil derfor være naturligt, hvis uddannelsen tilrettelægges i et samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. Det vil også være muligt, at forløbet udgør en egentlig start på en ungdomsuddannelse, så forløbet efterfølgende godskrives som merit.

Vi tror på, at disse tiltag vil sikre, at flere unge får en bedre vej gennem ungdomsuddannelserne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.