Det er imponerende, som psykiateren dog kan se psykiske sygdomme overalt. Kunne det ikke tænkes, at de såkaldte psykiske sygdomme i virkeligheden blot var helt normale psykiske lidelser/reaktioner som følge af ubærlige psykosociale belastninger?

Det er en ejendommelig tid, vi lever i, hvor psykiske forsvarsreaktioner skal omdefineres til psykiske sygdomssymptomer.

Er det mon fordi, det giver flere penge at kunne sygeliggøre så mange og så meget som muligt?

fremover handles henover hovedet på hende og hendes bror samt den biologiske familie. Og - jeg kunne forestille mig, at Danmark efterfølgende altid skal stå åbent som en mulighed for både Masho og hendes bror- muligvis hele familien?

Kan forholdet til adoptivforældre, specielt vel adoptivmoren, genoprettes? Så Masho kan slippe for endnu en ny familie - eller vil det sidste alligevel være det bedste?

Alle parter impliceret er hårdt ramt og skal støttes i meget lang tid - også efter en afgørelse om Masho og hendes brors livs videre forløb i DK el Etiopien.

Det er meget, meget voldsomtog kompliceret og rører ved de dybeste følelser i alle implicerede parter.

De varmeste ønsker om en god, tilfredsstillende og lykkelig udgang herfra til alle berørte - omend det vil tage tid, hvad det også bør aht til en god bearbejdning og de største hensyn, de bedste reflektioner og de forskellige tiltag, der nok skal til, før en mere endelig beslutning kan ses i møde og så bør efterkommes.

når jeg trykker på et indlæg, som jeg 'synes om' .. er der noget, jeg ikke har forstået eller er andre også ude for dette. Det bør så rettes.

Det er ikke Masho der er noget galt med.
Det hun trængte var, og er, kærlighed og forståelse. Hvilket hendes nye forældre ikke er, og var, i stand til at levere.

Havde de været istand til, at producere afkom af egen avl - havde de højest sandsynligt osse fucked det op.

Jeg stiller mig aldeles undrende overfor Henrik Day Poulsen kronik, i særdeleshed referencen til indvandrer og højre forekomst af psykiske problemstillinger og fokus på det ”syge adoptivbarn”.

Dobbeltsocialisering, Hr. Henrik Day Poulsen.

Personligt tager jeg den største afstand fra Henrik Day Poulsen vinkling og vil opfordre til refleksion og eftertanke.

Hej Henrik nærmer det sig ikke populisme når man udtaler sig om noget der ikke ligge indenfor ens speciale, og giver et indtryk af at være specialist på området?

Der er skrevet meget den seneste tid om dette emne, af meget skiftende kvalitet, og denne kronik er for mig noget rodet og fuld af postulater.

Jeg er noget rystet over denne artikel. Jeg er selv adopteret og virkelig træt af at høre om, hvor meget der er galt med adoptivbørn. Jeg mener, at pigen i "Adoptionens Pris" reagerer helt normalt på en meget unormal situation. Hun har mistet sine biologiske forældre, hun befinder sig i et miljø hun ikke forstår og hun bliver udsat for psykisk mishandling af sin adoptivmor.
Jeg er selv født i Korea i 1971 og adopteret til Danmark i 1972. Min opvækst var præget af mine forældres voldelige ægteskab, deres alkohol-og pillemisbrug og massivt omsorgssvigt. Jeg har gået i terapi i en lang årrække for at bearbejde de traumer, jeg fik gennem min opvækst. Jeg er i dag af den opfattelse, at min mor led af en personlighedsforstyrrelse. Hun var ikke i stand til at tilsidesætte sine egne behov for mine, hun var ikke i stand til at føle empati og hun var ikke i stand til at danne en tilknytning til mig. Jeg blev syndebuk og fik skylden for alt, hvad der var galt i familien. Det forhold, der bliver beskrevet mellem mor og datter i dokumentaren minder om det forhold jeg havde til min mor.
Der bliver ikke screenet for personlighedsforstyrrelser, når man ansøger om at adoptere. Dvs. mennesker der lider af Borderline og det der tidligere blev betegnet for Psykopati kan i dag gå gennem systemet og blive godkendt til at adoptere. Det er mennesker, der ikke er i stand til at tilsidesætte deres egne behov for barnet og de har problemer med at føle empati. Man skal ikke være ekspert for at forudse, at det kommer til at gå grueligt galt, hvis man lader disse mennesker adoptere. Jeg hæftede mig ved, at moderen kalder sin datter for en "nitte". Jeg var 11 år, da min far sagde til mig, at den største fejl han og min mor havde begået var at have fået mig. Jeg ser det som et tragisk men desværre også et meget forudsigeligt resultat, af at man lader mennesker uden de rette ressourcer adoptere.
Når man som samfund har besluttet at tillade adoption, så har man også forpligtet sig til at gøre alt for at skabe de bedste betingelser for børnene. Hvis man vælger ikke at screene kommende adoptivforældre for personlighedsforstyrrelser, så mener jeg ikke, at man kan hævde at vægte barnets interesser højest.

Ikke nødvendigvis populistisk af ministeren, hvis adoptionsmyndighederne i Ethiopien ikke er forsvarlige som myndighed, dvs korrupt.

Men - FØR noget andet, så skal BØRNENE i hv f ikke vente på danske myndigheders reden trådene ud omkring procedurer - der skal handles ALDELES OMGÅENDE aht til børnene!

De har FØRSTE-PRIORITET i en meget vanskelig sag - med to børn, søskende, der nødigt heller skulle skilles mmm.

De voksne må vente her - og om nødvendigt, så må adoptivforældrene træde et skridt tilbage i forhold til børnenes tarv - og OM nødvendigt afgive begge børn.

I KÆRLIGHED TIL BØRNENE OG DERES VEL OG VEL - som de biologiske forældre kunne gøre det!!!

Det er meget voldsomme psykologiske mekanismer, der her røres ved, specielt for den lille pige, der nu sidder i en slags venteposition. Hun er superstærk - så hjælp hende hurtigst muligt til også at få bearbejdet sin situation, og læg hovedpinen, hvor den skal ligge - og IKKE hos pigen.

Hun er 'handlet' med- og lad FOR H...... være med at sygeliggøre hende. Hendes udgangspunkt er anderledes og igen unikt, som hvert barn til adoption er det.

Så fint med positionering af viden omkring adopterede - men det er IKKE RELEVANT i sagen her, så lad være med at se spøgelser alle vegne; men behandl mennesker netop som menneskser - Og hvad angår pigen her (drengen ved vi ikke så meget om pt)- så lad være med at se SPØGELSER i de psykiatriske kasser:

MEN TAG HÅND OM PIGEN - med respekt og forståelse, hvor hun befinder sig nu i sit liv og med det, og giv hende RET - forstå hende. For hun har ret, både til sine følelser, og dermed vrede over den behandling, man har givet hende.

Så - må forældrene samle sig selv op. Og - IKKKE på BEKOSTNING af hverken pigen eller drengen!!

Ganske vist har forældrene fået HIV - men det er stærke, omsorgsfulde og intelligente biologiske forældre, børnene her kommer fra - trods fattigdom.

Pigen kan stadig reddes efter den behandling, hun fik af adoptivforældrenes svagere status her som forældre - og i debatten tales der om hendes mangel på tilknytningsevne.
Der diagnosticeres ligefrem, som var det en sygdom. Nej, det er en naturlig reaktion med al den sorg, smerte, angst mm en sådan situation fremkalder hos et sundt barn.

Selvfølgelig ville hun hjem igen, da hun dér også blev behandlet i overensstemmelse med, hvem hun er.