Kronik

Adoptionens mange ansigter

Henrik Day Poulsen: Sagen om adoptionen af Masho er nu endt på ministerens bord. Her skal man passe på populismen og politikeres trang til at profilere sig selv. Før man lovgiver bør man få en faglig vurdering af forløbet. Uskyldige kan blive ramt.

Mange børn i den tredje verden er lykkelige med deres forældre på trods af fattigdom og sygdom hos forældrene. I TV2s udsendelse var de biologiske forældre smittet med HIV, men det er millioner af afrikanere, og ingen vil da mene, at det i sig selv diskvalificerer dem til at være forældre?
Mange børn i den tredje verden er lykkelige med deres forældre på trods af fattigdom og sygdom hos forældrene. I TV2s udsendelse var de biologiske forældre smittet med HIV, men det er millioner af afrikanere, og ingen vil da mene, at det i sig selv diskvalificerer dem til at være forældre?

Ugens største enkelthistorie har uden sidestykke været det danske forældrepar, der oplevede et totalt mislykket adoptionsforløb med et barn fra Etiopien. Flere politikere har været på den anden ende og der er talt om stop for adoption fra Etiopien. Det er altid uklogt at tage store beslutninger på baggrund af en enkeltsag, men når det er sagt, viste TV2 et forældrepar, som slet ikke magtede de udfordringer, som barnet fra Etiopien viste sig at byde på. Mange adoptivforældre har i flere år selv forsøgt at få børn. De har et meget stort ønske om at blive forældre og enkelte kan slet ikke forestille sig et liv uden børn, selv om der er mange eksempler på, at man sagtens kan have et lykkeligt liv uden børn. Forventningerne til adoptivbarnet er derfor ofte tårnhøje og forældrene oplever, at de har vundet i lotteriet, når de endelige efter en lang proces bliver godkendt som adoptivforældre.

De regionale statsforvaltninger for adoption gør et meget stort stykke arbejde og forbereder grundigt forældrene sammen med de formidlende organisationer, ligesom de forsøger at sikre, at donorlandene er pålidelige og kun leverer børn, hvor forældrene har et ægte ønske om at bortadoptere deres barn til en bedre tilværelse eller hvor forældrene er døde. Det redegjorde Ankestyrelsen grundigt for i P 1 morgen tirsdag. Skrækscenariet er naturligvis, at adoption viser sig at være maskeret menneskehandel, hvor forældre enten franarres eller direkte får stjålet deres barn af pengegriske mellemmænd. I godkendelsesprocessen udvælges forældrene nøje efter strenge kriterier og i visse tilfælde tager man endda en psykiater med på råd for at sikre, at ingen slipper gennem nåleøjet, som ikke er egnet til at varetage rollen som forældre. Gruppen af adoptivforældre er altså selekteret og på ingen måde repræsentativ for baggrundsbefolkningen af forældre. Så vidt jeg er orienteret, forsøger man dog at opnå en stor spredning blandt de forældre, der godkendes, så det ikke kun er forældre fra socialgruppe 1 med god økonomi, der godkendes. Men man skal naturligvis have et rimeligt forsørgelsesgrund og ordnede sociale forhold. Men som gruppe betragtet er disse forældre lidt populært sagt ’overnormale’ og mere velfungerende end gennemsnittet af den danske befolkning. Dette er i kraftig modsætning til adoptivbarnets biologiske forældre, som jo bortadopterer, fordi de ikke magter at passe deres barn. Grundene hertil kan være mange: økonomiske, sygdomsmæssige, misbrugsmæssige eller kulturelle forhold. Forekomsten af psykiske sygdomme hos adoptivbørn er langt højere end hos børn født i Danmark. Årsagen hertil kendes ikke, men mulige forklaringer er, at de arveligt set er mere disponeret for psykiske sygdomme via deres forældre. Alt andet lige vil man forvente, at forekomsten af psykisk sygdom hos forældre, der vælger at bortadoptere deres barn, er højere end i baggrundsbefolkningen.

Under graviditeten kan barnet også have været udsat for uhensigtsmæssig påvirkning som stress hos moderen, rygning, alkohol- eller stofmisbrug. Hvis der har været komplikationer under fødslen, fx manglende ilttilførsel til hjernen, kan barnet have taget skade og senere i livet vise sig at få indlæringsvanskeligheder og adfærdsmæssige problemer. I mange ulande føder kvinden hjemme under primitive forhold, så her ved man ikke nødvendigvis noget om fødselsforløbet. Intelligens er ligeledes arveligt, og det at blive placeret i et helt andet miljø end hvor man er født, ved man, er en særlig risikofaktor for udvikling af psykisk sygdom. Denne viden stammer bla. fra undersøgelser af indvandrere i London, hvor forekomsten af alvorlige psykiske sygdomme var signifikant højere end baggrundsbefolkningen. Også i Danmark har indvandrere en større forekomst af psykiske sygdomme end etniske danskere. Så der er altså mange risikofaktorer til stede for, at man ikke får det helt raske og normale barn, som man måske havde troet sammenlignet med, hvis man selv var i stand til at føde sit eget barn. Man kan sagtens forestille sig, at det ikke altid er muligt at få indgående oplysninger om forløbet af graviditeten og den allertidligste opvækst, herunder om barnet har været udsat for alvorlig omsorgssvigt, fx vold, at blive efterladt i lang tid eller fået sparsomme mængder af mad, hvilket også kan medføre skader på hjernen. Er oplysninger korrekte om, at donorlandet og adoptionsbureauet i nogle tilfælde har store økonomiske interesser i en adoption, er det ikke utænkeligt, at man vil være mindre tilbøjelig til at oplyse korrekt om de faktiske forhold, som barnet er født og opvokset under. Og i nogle tilfælde eksisterer der sikkert slet ingen sikker viden herom.

Det er naturligvis adoptionsbureauerne, der skal give forældrene denne information og sikre sig, at forældrene forstår det. Afstemning af forventninger er således meget vigtig og man må også tage den svære samtale om, hvordan forældrene vil reagere, hvis de får et barn, som senere viser sig at have psykiske problemer. Der gøres også et stort informationsarbejde både før og efter, adoptionen er faldet på plads. Der vises fx film om forløb, der ikke har været optimale. At være forældre til et handicappet eller psykisk sygt barn kan sagtens forløbe godt.

Naturligvis vil alle forældre ønske, at deres barn var rask, men mange psykiske sygdomme kan i dag bedres og i visse tilfælde helbredes. Men har forældrene fra starten en måske ubevidst, urealistisk forventning om at få det perfekte barn, blot i en mørkere model, er det psykologisk set langt sværere at acceptere et psykisk handicap hos barnet. I programmet på TV2 udtalte moderen, at de havde fået »en nitte«, hvilket med god grund har provokeret mange, da det er blevet tolket som et udtryk for et menneskesyn, hvor man opdeler folk i rigtige og forkerte. Personligt tror jeg, at udtalelsen nærmere skal tolkes som et desperat udsagn fra en dybt ulykkelig kvinde, der føler sig magtesløs. Her skal man nok ikke dømme hende som kynisk og krævende. Man skal heller ikke undervurdere det store psykologiske pres, det er at deltage i en TV-udsendelse om noget så svært som at udstille sig selv som utilstrækkelige forældre. Det er let at optræde fordømmende, men at forsøge at forstå de bagvedliggende psykologiske mekanismer er som oftest langt mere konstruktivt. Senest har det også vist sig, at de pågældende forældre er blevet psykisk særdeles påvirket af de mange reaktioner på programmet – ikke mindst næsten hadske kommentarer, som på ingen måde hjælper parret igennem denne svære situation. Man kan også spørge, om det at vokse op i rigdom altid er godt? Mange børn i den tredje verden er lykkelige med deres forældre på trods af fattigdom og sygdom hos forældrene. I TV2s udsendelse var de biologiske forældre smittet med HIV, men det er millioner af afrikanere, og ingen vil da mene, at det i sig selv diskvalificerer dem til at være forældre?

En nylig skræmmende dokumentar på DR2 Dronningen af Versailles viste et eksempel på et meget rig mand, der ville bygge sit eget Versailles i Florida, men hvis rigdom betød, at familien blev degenereret, afstumpet og kynisk. Bogaktuelle Chrystia Freeland har i sin bog Plutocrats – the rise of the new global super rich and the fall of every one else beskrevet plutokraternes (fra græsk plutos = rigdom) meningsløse liv i deres søgen efter spænding i en verden, hvor de allerede har købt alt. Næste skridt er så, at især politikerne må slå koldt vand i blodet og afvente, om der her er tale om en enkelt sag, der er helt unik eller om en tendens, der kræver indgreb fra lovgivernes side. En politiker har allerede talt om helt at lukke for adoption fra Etiopien. Der er populistisk. Og i morgen er sagen sågar endt på ministerens bord, som tegn på, at flere politikere næsten kynisk bruger sagen til at profilere sig selv. Man bør allerførst adspørge Ankestyrelsen og få en faglig vurdering af forløbet fra eksperter. Herefter kan man så se, om der skal ændres noget politisk. At lovgive på baggrund af enkeltsager er altid problematisk, da man risikerer utilsigtet at ramme uskyldige.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.