Kronikken

2015 vendte op og ned på Norden

Politik. Sverige ændrede fuldstændig sin udlændingepolitik, og også i Norge, Finland og Danmark strammede man op. Samtidig gik indvandrerkritiske partier som Sverigedemokraterna i Sverige og Fremskrittspartiet i Norge frem. Den nordiske pasunion er under pres.

Sverige indfører kl 12.00 torsdag d. 12.11.2015 en midlertidig grænsekontrol, ved den danske og tyske grænse, de næste 10 dage frem. Her er vi på Hyllie station, hvor det svenske politi er mødt talstærkt op for at kontrollere pas. Flygtninge uden gyldige papirer skal søge asyl i sverige, ellers bliver de sendt tilbage til Danmark. Flygtninge der vil søge asyl i sverige bliver smidt på busser fra Hyllie station.
Sverige indfører kl 12.00 torsdag d. 12.11.2015 en midlertidig grænsekontrol, ved den danske og tyske grænse, de næste 10 dage frem. Her er vi på Hyllie station, hvor det svenske politi er mødt talstærkt op for at kontrollere pas. Flygtninge uden gyldige papirer skal søge asyl i sverige, ellers bliver de sendt tilbage til Danmark. Flygtninge der vil søge asyl i sverige bliver smidt på busser fra Hyllie station.

Det snart afsluttede 2015 vil gå over i historiebøgerne som året, der forandrede Norden. Der fandt flere markante begivenheder sted med vidtrækkende konsekvenser. Både for udviklingen i de enkelte nordiske lande og i forholdet mellem dem.

En af de vigtigste forandringer i 2015 var Sveriges nærmest totale omkalfatring af sin udlændingepolitik. Efter i årtier at have ført en meget åben og lempelig udlændingepolitik og mere eller mindre nedgjort de politikere i Sverige såvel som i udlandet, herunder i Danmark, der gik ind for en strammere kurs, begyndte de svenske politikere i løbet af efteråret 2015 selv at stramme gevaldigt op.

Men interessant nok har man især strammet op i den praktisk førte politik. Ikke så meget i retorikken. Store dele af den svenske debat har i de seneste måneder stadig været præget af den selvopfattelse, der har været fremherskende i mange år:

At »vi er de gode«, mens de andre, f.eks. Sverigedemokraterna og de danske politikere over en kam, er »de onde«. Når vi svenskere nu bliver nødt til at stramme op, er det fordi de andre lande i Europa ikke har levet op til deres ansvar og taget så mange flygtninge, som de burde. Når vi svenskere nu strammer op, er det udelukkende af hensyn til udlændingene selv, som vi ikke kan være bekendt at byde de vilkår, som de ville få, hvis de kom til Sverige nu. Med vores akutte mangel på ordentlige indkvarteringsforhold osv. Når de danske politikere eller Sverigedemokraterna ønsker at stramme op, er det derimod på grund af en uvilje mod udlændingene.

Dette synes stadig at være den underliggende tone hos mange i medieverdenen og blandt de ledende politikere i Sverige.

Retorikken er således ikke grundlæggende ændret i Sverige. Det skyldes bl.a., at mange svenske ledende politikere – på grund af neutralitets- og mæglingstraditionen i svensk politik – rent faktisk selv tror på, at de er bedre mennesker end andre. Det er stadig en del af den svenske selvopfattelse, at »vi er en af de mest internationalt orienterede nationer i verden«. Og på den måde er vi bedre end andre nationer. I sandhed et paradoks, når man tænker lidt nærmere over det.

National identitet og selvopfattelse ændrer sig ikke lige fra den ene dag til den anden. Men det må man i sandhed sige, at den praktiske politik har gjort i løbet af 2015. I dag kan man nærmest sammenfatte det svenske politiske establishments syn på udlændingespørgsmålet i mottoet: »Åbne hjerter – lukkede grænser«.

Hvad hjælper det, at hjerterne er åbne, hvis grænserne er lukket, har mange danskere nok har spurgt sig selv om i den seneste halvanden måneds tid.

Men den nye svenske kurs har også konsekvenser for det nordiske samarbejde. En af kronjuvelerne i det nordiske samarbejde har altid været den nordiske pasunion, som blev indført i løbet af 1950’erne, og som har betydet, at man siden da ikke har skullet vise pas, når man rejste mellem de nordiske lande. Det bredere europæiske Schengensamarbejde, som først begyndte at se dagens lys i midten af 1980’erne, er en årsunge sammenlignet hermed.

Indførelsen af den svenske grænsekontrol i midten af november og den svenske beslutning om translatøransvar, som formentlig vil blive realiseret 4. januar 2016, er et historisk brud på principperne om det nordiske samarbejde.

Men hvad har så fået svenskerne til i 2015 at indføre den nye stramme kurs på udlændingeområdet, den midlertidige grænsekontrol osv.? Der er flere grunde. Men en væsentlig grund (som politikerne i Sverige selvfølgelig aldrig selv kunne drømme om at fremhæve) er truslen fra Sverigedemokraterna (SD) mod de øvrige politiske partier. SD, som minder om Dansk Folkeparti herhjemme, har ved valg for valg og i meningsmåling efter meningsmåling gennem de seneste mange år taget flere og flere vælgere fra både Socialdemokraterna og de fire gamle borgerlige partier, herunder ikke mindst Moderaterna (de konservative) og Kristdemokraterna.

I det meste af 2015 har det set så slemt ud for Kristdemokraterna, at partiet i meningsmålingerne har balanceret lige omkring (og ofte under) den svenske spærregrænse på fire pct. Derfor var det ganske enkelt nødvendigt for partiet at slå ind på en kurs med en markant strammere udlændingepolitik, hvis det overhovedet ville overleve. Og Moderaterna såvel som Socialdemokraterna med statsminister Stefan Löfvén i spidsen var straks med på den. Analyserne af de interne svenske vælgervandringer har nemlig vist, at især partier som Moderaterna og Socialdemokraterna har blødt til Sverigedemokraterna.

Stefan Löfvéns eneste problem er og har været, at han også bliver nødt til at tage et vist hensyn til regeringspartneren Miljöpartiet De Gröna, hvis græsrødder vægrer sig ved, at der skal føres en alt for stram udlændingepolitik. Men indtil nu er det lykkedes statsministeren at banke Miljöpartiet på plads. Spørgsmålet er imidlertid, hvis den dramatiske udvikling i flygtningesituationen fortsætter, om 2016 vil blive året, hvor vi vil se den svenske regering falde fra hinanden på grund af udlændingespørgsmålet og Miljöpartiet forlade regeringen.

Men har det så hjulpet de gamle partier i meningsmålingerne, at de nu har strammet op på udlændingepolitikken? Ikke ret meget. Her for få uger siden kom en helt ny meningsmåling, der gav Sverigedemokraterna 19 pct. af stemmerne (de fik seks pct. ved valget i 2010 og 13 pct. ved valget i 2014). I samme måling lå begge regeringspartierne på den laveste vælgertilslutning i mange år. Dette gør ikke samarbejdet mellem Socialdemokraterna og Miljöpartiet lettere. Kun de gamle borgerlige partier lå nogenlunde stabilt i målingen. De er hverken gået markant frem eller markant tilbage på grund af de udlændingepolitiske stramninger, de nu har været med til at gennemføre sammen med regeringen.

Det er imidlertid ikke kun Sverige, der er blevet forandret i 2015. I Danmark blev der også skrevet politisk historie og sat en række historiske »rekorder«. Efter folketingsvalget fik vi et regeringsskift fra rød til blå blok. Vi fik den smalleste regering siden Poul Hartlings (1973-1975). Vi fik et folketing med det mindste Konservative Folkeparti siden partiets dannelse, og et Dansk Folkeparti, der blev større end nogensinde før og Folketingets næststørste parti. Og efter valget fik vi en ny formand for Socialdemokraterne, som langt hen ad vejen bakker op om den nye integrationsministers udprægede strammerkurs på udlændingeområdet. Det er længe siden, at vi har haft så stor forbrødring mellem Socialdemokraterne og de borgerlige partier på de store og væsentlige politiske områder, som vi ser i øjeblikket. Måske er det sporene fra Sverige og fra de danske historiske erfaringer med vælgernes reaktion på tidligere socialdemokratiske regeringers mere lempelige udlændingepolitik, der skræmmer.

Men også Norge og Finland står for store forandringer i Norden i 2015. Både nordmændene og finnerne har strammet voldsomt op på udlændingepolitikken. Og i begge lande har vi en situation, hvor partier, der minder om Dansk Folkeparti (i modsætning til i Danmark og i Sverige) faktisk sidder med i regeringen. Det gik temmelig upåagtet hen i de fleste danske medier, da der skete et historisk regeringsskift i Finland efter valget i april. Men faktisk er det første gang siden 1995, at der blev dannet en ren blå regering i Finland, og første gang nogensinde, at Sannfinländerna fik ministerposter. Til gengæld har vi i de seneste måneder i den grad tydeligt kunnet se konsekvenserne, eftersom finnerne nu har strammet så meget, at mange udlændinge er begyndt at rejse hjem til Irak mv. fra Finland igen.

Og i Norge er det tilsvarende i høj grad Fremskrittspartiets tilstedeværelse i regeringen, der er med til at fastholde regeringens nye stramme kurs på udlændingeområdet. Herunder den nyligt indførte grænsekontrol.

De fulde konsekvenser af udviklingen i 2015 for det nordiske samarbejde er det endnu for tidligt at spå om. Men foreløbig er den mere end 60 år gamle nordiske pasunion nu ved at blive sat ud af kraft. Og i hvert fald er der ingen tvivl om, at 2015 vil gå over i historien som de store forandringers år i Norden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.