28. november 2010, 17:00

Den 22-årige veltrænede mand iført ørkensandsfarvet T-shirt hamrer sin kørestol ind i sin modspillers. Hertil og ikke længere. Angrebet er afværget.

Bragene fra kolliderende kørestole fylder hallen i Vejen Idrætscenter sammen med en tung hørm af sved og glade grin. Konstabel Chris Krøyer Breum Larsen fra Ringsted og 16 andre hårdt skadede danske soldater, de fleste fra krigen i Afghanistan, træner to dage i træk under instruktion fra landets bedste handicapidrætstrænere. Kørestolsrugby. Svømning. Roning. Cykling. Kørestolsbasket. For de skadede soldater handler det om sjov og om at finde nye livsinteresser; for Dansk Handicap Idræts-Forbund om at få nye medlemmer - måske endda nye navne til eliten.

»Soldater er vant til hård fysisk træning, og vi vil gerne lukke de her seje gutter ind i vores verden. Instruktørerne fortæller mig, at to-tre stykker allerede har vist deres talent. Måske er de endda klar til de Paraolympiske Lege i London i 2012,« siger forbundsformand Karl Vilhelm Nielsen.

Chris griner, da vi spørger, om han er en af dem: »Nej, jeg er med for at være sammen med de andre. Jeg er begyndt at gå til kajakpolo, men det er med tøserne, så det rækker næppe til OL.«

CHRIS SIDDER I KØRESTOL efter et uheld i Helmand i august 2009. Under en patrulje kørte han på en IED. Vejsidebomben sprang under hans sæde, og lægerne måtte amputere begge hans ben lige over knæene. Han begyndte sin genoptræning på Rigshospitalet stort set samtidig med, at en anden benamputeret dansk soldat, Kasper Kiran Larsen, sluttede sin med et ophold i Texas. Det gjorde dybt indtryk at høre kollegaen fortælle, at han rejste ud bundet til sin kørestol og kom hjem i bogstaveligste forstand løbende på sin protese.

»Vi snakkede alle sammen om det, for det var jo tydeligt, at amerikanerne kunne noget, vi ikke kan få herhjemme. Vi fik at vide, at vi nok skulle komme til USA,« fortæller Chris.

Men siden er intet sket, og løftet til Chris synes glemt. Såvel forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) som forsvarschef Knud Bartels oplyser i dag, at der for tiden ikke er danske soldater, der står til at få samme ophold i USA.

»Vi har i Forsvarsministeriet ingen konkrete ansøgninger. Vi har givet den melding til Forsvarskommandoen, at de må sende en soldat til genoptræning i USA efter en konkret vurdering og i det tilfælde, at der ikke findes et relevant tilbud herhjemme,« siger forsvarsministeren.

Forsvarschefen henviser til, at Rigshospitalet takket være en donation fra den private fond, Soldaterlegatet, kan tilbyde en genoptræning, der bygger på erfaringerne fra Texas.

»Ser jeg en velargumenteret vurdering af, at det kan hjælpe en specifik soldat, så vil vi kigge på det. Men jeg er af den opfattelse, at det, der leveres på Rigshospitalet, med den forbedring, der har fundet sted, er vejen frem,« siger Knud Bartels.

BERLINGSKE TIDENDE er imidlertid i besiddelse af oplysninger, som fortæller en anden historie.

Kasper Kiran Larsens ophold i Texas i efteråret 2009 var et pilotprojekt godkendt af Forsvarsministeriet. I en evaluering af projektet konkluderede chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, generallæge Erik Darre, at træningen havde været en succes. På den baggrund anmodede Forsvarskommandoen i marts i år ministeriet om bemyndigelse til at sende flere danske soldater til USA. I samme måned udtalte forsvarschefen til Jyllands-Posten:

»Jeg kan ud fra rapporten og de øvrige tilbagemeldinger konkludere, at den amerikanske genoptræning er en enestående kapacitet. Den skal vi være åbne over for at benytte. Amerikanerne har et meget stort erfaringsgrundlag og en helhedstilgang til de sårede med f.eks. lægehjælp, psykologhjælp, bandagister og fysioterapeuter samlet på ét sted.«

Konkret vurderede Forsvaret, at USA var relevant for fire amputerede soldater. En af dem var formentlig Chris Krøyer Breum Larsen. Senere i marts holdt generallægen og repræsentanter fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet møde om sagen, og Forsvarskommandoen gik derfra med den antagelse, at ministeriet ikke umiddelbart var villig til at give bemyndigelse til flere USA-ophold. Kort efter anmodede ministeriet dog om yderligere oplysninger, og det fik de i juni. Hvad der siden er sket, står hen i det uvisse, men at dømme efter forsvarsministerens og forsvarschefens ord i dag, er der truffet beslutning om at droppe at sende de fire soldater til USA og i stedet satse på Rigshospitalet.

Generallæge Erik Darre siger i dag, at Rigshospitalets genoptræning er styrket i løbet af i år. Blandt andet er behandlernes tilgang til soldaterne mere krævende end før. En erfaring som er hentet direkte fra USA, hvor de skadede soldater yder mere under det pres, som de er vant til fra militæret.

»Men enkelte udvalgte soldater ville stadig kunne have gavn af et ophold i Texas,« vurderer Erik Darre.

I OKTOBER ANSATTE Rigshospitalet en fysioterapeut i en etårig projektstilling, som udelukkende skal tage sig af de sårede soldater. Han mener, at man er kommet langt herhjemme, selv om det tager tid og koster mange ressourcer at komme på samme niveau militærhospitaler i USA og England, hvor man har 60 års erfaring med sårede soldater.

»Hospitalerne i udlandet giver et mere intensivt tilbud, end vi kan tilbyde herhjemme,« siger soldaterfysioterapeut Christian Olsen.

Samme vurdering har Chris.

»Det er nok rigtigt, at de er kommet bedre med på Rigshospitalet, men da jeg var i genoptræning fik vi også at vide, at vi nu var Forsvarets nye fokuspunkt, og så gik vi fra halvanden times træning om dagen til blot en time om dagen. Det kalder jeg altså ikke fremskridt,« siger han: »Derovre træner de otte timer om dagen. De er 100 soldater ad gangen, hvor vi jo nok aldrig er mere end fem sammen. Det er klart, at de er meget bedre, end personalet nogensinde kan blive herhjemme.«

Chris er hverken skuffet eller overrasket over ikke at have hørt mere om turen til USA.

»Nej, sådan er det jo i Forsvaret. Der er altid en eller anden, der får lagt sagen i en skuffe.«