15. juli 2009, 22:30

Kasper Kiran Larsen sidder på sin hospitalsstue på Rigshospitalets øverste etage og kigger ud over Fælledparken. Foran ham ligger det danske nationalstadion, Parken, hvor yndlingsklubben FC København spiller sine kampe. I det fjerne kan han på klare dage skimte den svenske kyst på den anden side af Øresund. Udsigten fejler sådan set ikke noget, men efter fire måneder i den samme hospitalsseng skal der mere end en god udsigt til at holde humøret oppe.

Omstændighederne taget i betragtning er den 23-årige veteran dog ved forbløffende godt mod. Hver dag kommer vennerne og familien på besøg. Han føler sig godt behandlet af lægerne, og han joker og flirter på venskabelig vis med sygeplejerskerne. Da en sygeplejerske i hvid kittel spørger, hvad han vil have til frokost, beder han kækt om en stor blodig bøf og et glas rødvin fra menukortet.

Men menuen på Rigshospitalet står den dag på en sammenkogt ret med udkogte kartofler. Kasper behøver ikke at høre mere. Han kender maden efter 120 dage i samme sygeseng. I stedet aftaler han med vennen Frederik, at de senere kan trille over og spise en pizza på den anden side af gaden. Måske bliver det også til en enkelt pilsner på FCK-værtshuset Horse Pub i Ryesgade.

»Mit største problem er, at dagene ligner hinanden til forveksling. Livet står bomstille. Jeg vil bare så gerne væk fra hele denne kunstige hospitalsverden og bo for mig selv. Jeg vil have en hverdag, hvor jeg står op og går i seng, som det passer mig. Jeg er parat til hvad som helst – en etværelses eller et klubværelse – bare jeg kommer væk fra miljøet på et hospital,« siger Kasper Kiran Larsen.

Mistede sine to venner
Berlingske Tidende kom i kontakt med Kasper Kiran Larsen for en måneds tid siden i forbindelse med serien »De Faldne« – hvor vi portrætterer foreløbig 26 faldne danske soldater i Afghanistan. Kasper var for halvandet år siden i Afghanistan med hold 4A, hvor to af hans nærmeste kammerater blev skudt af Taleban, og han ville gerne bidrage til at fortælle deres historie.

»Det er vigtigt, at danskerne kender konsekvenserne af krigen og kan sætte ansigter på de soldater, der falder. Det er mennesker af kød og blod, som sætter livet på spil for Danmark. Og der er familier, som græder over tabet af deres kære,« siger Kasper Kiran Larsen, som kan takke lægekunsten og de højere magter for, at han kommer hjem med livet i behold.

Efter sin første mission i Afghanistan forlod han militæret og arbejdede som tømrer. Men sidste efterår takkede Kasper Kiran Larsen ja til endnu en mission i den urohærgede Helmanprovins i det sydlige Afghanistan. 11. marts slap heldet op, da han sprang over en å og landede på en landmine. På et splitsekund fik han revet højre arm og højre ben af, mens det venstre ben »er lidt af et puslespil,« som han selv siger. Blandt andet er musklen i venstre lår opereret ned i læggen, så han kan støtte på det.

Død og genoplivet
Kasper Kiran Larsen nåede at dø i helikopteren på vej hjem til militærbasen Camp Bastion. Blodet fossede ud af arme og ben, og hans krop gik i blødningschok på grund af blodmangel. Men det lykkedes lægerne at genoplive ham og flyve ham hjem til videre behandling på Rigshospitalet i København.

Så Kasper føler sig heldig – trods alt. Han havde selv valgt livet som soldat og kendte risikoen ved at være i Afghanistan. Han klager ikke.

Det er først efter vores femte besøg på Ortopædkirurgisk Afdeling værelse 3161 – lige under helikopterplatformen – at Kasper Kiran Larsen i en bisætning fortæller, at han for i øvrigt kun ligger på Rigshospitalet, fordi Brøndby Kommune ikke kan finde en egnet lejlighed til ham.

Sætningen hænger ligesom bare og sitrer løsrevet i luften …

Vil du lige gentage det en gang til?

»Jamen, jeg er ikke blevet opereret i snart to måneder, og min behandling er færdig. Jeg går til genoptræning et par timer om formiddagen, men der er sådan set ingen grund til, at jeg er her resten af tiden. Jeg kan sagtens klare mig uden for hospitalet, hvis bare vi kunne finde en lejlighed, hvor min kørestol kan køre ind,« siger Kasper Kiran Larsen, som hver dag skal slå 22 timer ihjel på egen hånd.

Først i køen
Berlingske Tidende har været i kontakt med både Brøndby Kommune og Kaspers sagsbehandler fra Forsvaret. De bekræfter Kaspers historie. Han bør ikke tilbringe sommeren på Rigshospitalet.

»Brøndby Kommune har forsikret os om, at Kasper står først i køen, når der kommer en egnet lejlighed,« fortæller socialrådgiver Henriette Dueholm Christensen fra Den Kongelige Livgarde.

I Brøndby Kommune kan man godt se problemet med, at en af kommunens borgere optager en seng på Ortopædkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet, når han er færdigbehandlet. Men kommunen råder ikke over en egnet bolig, siger sektorchef for Social Service i Brøndby Kommune, Hans Sigvardt.

»Den slags lejligheder hænger altså ikke på træerne,« siger Hans Sigvardt, som mener, at en hospitalsseng koster kommunen mellem 1.600 og 1.700 kroner i døgnet.

Ventetid
I fredags flyttede Kasper Kiran Larsen over på Rigshospitalets patienthotel, der ligger mellem den 16-etagers bygning og Fælledparken. Her bor han i et institutionslignende ti kvadratmeter stort værelse med en hospitalsseng, to stole og et bord. Desuden har han toilet og bad.

Han bor for enden af gangen på anden sal, hvor der står en kørestol uden for døren. Herfra kan han kigge op på værelse 3161 og helikopterplatformen, hvor flere af hans venner fra hold 7 er landet de seneste uger, hvor Danmark har været en del af en militæroffensiv i Helmand. I sidste uge kom endnu en dansk soldat, der har mistet begge ben.

»Jeg håber virkelig ikke, at mine sårede kollegaer skal igennem det her bureaukrati. For det er ganske forfærdeligt at ligge og vente og vente og vente,« siger Kasper Kiran Larsen, som er ansat på en livstidskontrakt hos Gardehusarregimentet i Slagelse.

Brøndby Kommune lover, at Kasper Kiran Larsen står på akutlisten til en handicapvenlig lejlighed, men kan ikke sætte dato på, hvornår der dukker en egnet bolig op til ham i kommunen.

Danmark har siden 2002 mistet 26 soldater i Afghanistan, mens 52 er kommet såret hjem.