Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

»Jeg havde ikke troet, det kunne lade sig gøre«

De danske soldater i Afghanistan mødte stor modstand, da de var i en noget anderledes form for kamp, end de er vant til.

De danske soldater i Afghanistan smed for en stund uniformer og udrustning og trak i rød-hvide fodboldtrøjer.

De var blevet udfordret til fodboldkamp af et afghansk hold fra provinshovedstaden Lashkar Gah, der netop har vundet en turnering i Gereshk, oplyser Hærens Operative Kommando, HOK.

Se billedserien: Danske soldater fik fodbold-bank i Afghanistan

Under kampen stod det afghanske politi, ANP, for sikkerheden, og det viser en stor forbedring for Afghanistans vej mod at kunne klare sig selv, mener delingsfører for soldaterne, MT.

- For fem måneder havde jeg ikke forestillet mig, at det kunne lade sig gøre. At ANP kunne stå for sikkerheden er et tydeligt bevis på, at politistyrken har forbedret sig helt vildt, siger MT og understreger, at der var taget alle forholdsregler, hvis der skulle opstå uro.

Også soldaterne følte sig sikre.

- Det var lidt specielt at smide udrustningen, det er jo første gang, vi fik lov til det. Men det var fedt at se, at ANP havde så meget styr på det, siger Lynge, der er soldat i Afghanistan.

1.000 lokale tilskuere var mødt frem til kampen i Gereshk, og de kunne jublende se til, mens det afghanske hold bankede de danske soldater med 4-1.

Billedserie: Danske soldater fik fodboldbank i Afghanistan